Grenaa Havn spiller en vigtig rolle som transportcenter. Hvad enten det er godsmængdernes flow, som skal effektiviseres, eller" /> Grenaa Havn spiller en vigtig rolle som transportcenter. Hvad enten det er godsmængdernes flow, som skal effektiviseres, eller det er projekter eller produktion, som skal have hurtig adgang til søvejen, tilbyder havnen et væld af serviceydelser

" />

Alle virksomheder har brug for en havn

Grenaa Havn spiller en vigtig rolle som transportcenter. Hvad enten det er godsmængdernes flow, som skal effektiviseres, eller det er projekter eller produktion, som skal have hurtig adgang til søvejen, tilbyder havnen et væld af serviceydelser

Havnene i Danmark spiller en afgørende rolle i bestræbelserne for at få mere gods væk fra vejene og ud på ’den blå motorvej’. De byder sig i stigende grad til som transportcentre.

Transportcentre, der sørger for, at godset hurtigt finder vej til kunder og til lagre og til den videre distribution både herhjemme og i udlandet.

Men også logistikcentre som bliver synlige aktører og samarbejdspartnere i rigtig mange projekter, hvor man binder bygge-, anlægs- og produktionsprocesser effektivt sammen.

Brug af havnen giver besparelser

Grenaa Havn er ingen undtagelse. De seneste år har havnen udvidet mod nord og har øget omfanget af de havnerelaterede arealer i baglandet og omkring havnen, ligesom der er etableret nye kajer med vanddybde op til 11 m.

Det har tiltrukket en lang række kunder, der bruger havnen til håndtering af gods, som enten ankommer dertil, eller bliver udskibet derfra. Men også virksomheder, som etablerer sig på havnen, har man set flere af.

Det mest spændende projekt, havnen er involveret i i øjeblikket, er anlæggelsen af havvindmølleparken ved Anholt. Her fungerer havnen som udskibningssted for Siemens Windpower.

Leverandøren af havvindmøllerne udskiber elementer og komponenter til havvindmøllerne fra havnen, og havnen fungerer tillige som base for flere underleverandører på projektet.

Ligeledes har Dong etableret sig på havnen i forbindelse med service og eftersyn af møllerne, når havvindmølleparken står færdig.

- Orienteringen mod så optimal en logistik og transport som muligt spiller også en stor rolle for mange virksomheder og er et vigtigt parameter, når de vælger, hvor og i hvilke havne de etablerer sig.

- Der kan nemlig være store fordele og økonomiske besparelser forbundet med at være til stede i den rigtige havn, hvor både beliggenhed og serviceydelser er i top, siger havnedirektør i Grenaa Havn, Henning Laursen.

Langsigtet planlægning

På den led er der rigtig mange interessante projekter i gang på Grenaa Havn. Det skyldes blandt andet, at havnen og de omkringliggende virksomheder har været i stand til at lave en langsigtet planlægning.

Det er sket i samarbejde med både Norddjurs Kommune, Region Midtjylland, statens vejmyndigheder og erhvervslivet i området.

- Skal vi have en effektiv og attraktiv havn, kræver det, at mange ting spiller sammen såsom muligheden for at udvide de havnenære arealer og byggemodne dem. Det kræver også, at havnens til- og frakørselsforhold får en bedre sammenhæng med det overordnede vejnet.

- Her har vi opnået lydhørhed blandt politikerne med henblik på en del af infrastrukturen. Der mangler stadig lidt, før den tunge trafik til og fra havnen kan blive koblet på motorvejsnettet i ’hængslerne’ nord for Aarhus og syd for Randers, og før nogle af de mindre byer derfra og ud til Grenaa helt slipper for lastbilerne.

- Men det er det, vi arbejder på i fællesskab med de mange aktører og interessenter, hvor også Danske Havne er en meget aktiv medspiller, forklarer Henning Laursen.

Trafikken sander til på vejene

Trængsel på vejene er i det hele taget et stort tema. Ikke kun i forbindelse med infrastrukturen i og omkring Grenaa og på Djursland. Godsmængderne er atter begyndt at røre på sig her på bagsiden af krisen.

Det betyder trængsel på vejnettet, at lastbiler ofte holder i lange køer, og at vareforsyningen og trafikken i al almindelighed dermed sander til, specielt ved de større byer.

Derfor er Grenaa Havn også meget aktiv, når det handler om at sælge ’den blå morotvej’ som et godt alternativ til transport af gods over lange strækninge på vejene.

- Vi er meget opsøgende med henblik på at tilbyde vores service som det knudepunkt, der binder godsstrømmene sammen, og som giver både brændstofsmæssige besparelser og mindre CO2-udledning til miljøet. Og samtidig er det altså et super effektivt alternativ, som sikrer høj og hurtig leveringssikkerhed, siger Henning Laursen.

Klar til at sælge ideen

Som han forklarer, ved nogle danske virksomheder ikke, at de har brug for en havn. Det vender dialogen med havnene dog ofte op og ned på.

- Vi tager ofte diskussionen med virksomhederne, og sammen kigger vi på transportflowet. Her påviser vi, at der er enddog rigtig mange fordele og gode pointer i at inddrage havnene, og for vort eget vedkommende Grenaa Havn, i varetransporten, siger Henning Laursen.

Der er ved at være en øget bevågenhed om de ydelser, havnen og virksomhederne på havnen bidrager med i det samlede vareflow.

- Derfor ser vi også, at mange havne byder ind med service til mange segmenter. Det er rigtig godt for det samlede vareflows vedkommende, for miljøet og for kundernes konkurrenceevne. Netop med henblik på konkurrencen er den så også skærpet blandt havnene.

- Det gælder mere end nogensinde om at være på forkant og udvikle sig og være visionær, hvad serviceydelser angår. Der er ikke råd til at sove i timen. Derfor er vi også så småt ved at gøre klar til næste fase i planlægningen for Grenaa Havns udvikling, forklarer Henning Laursen.

Scenarierne er endnu ikke helt fastlagt, men som han forklarer, har der været en tendens til, at større og større mængder, bulk, projekt- og stykgods lægger vejen omkring Grenaa Havn.

- Her kunne øget vanddybde ved kajerne på Nordhavnen være et tema. Alt efter hvordan det går med samarbejdet med de offentlige myndigheder, er infrastrukturen i forbindelse med havnen også et tema, som kan komme yderligere under lup.

- De mange projekter er jo med til at skabe arbejdspladser i kommunen, så vi forventer et rigtig godt samarbejde om de kommende planer, siger Henning Laursen.

9/11 2012
  • Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    havne ›Et samarbejde mellem APM Terminals Aarhus og Port of Aalborg forbinder nu Aalborg med containerterminalen i Aarhus via en ugentlig togforbindelse. Det giver nordjyske virksomheder flere transportmuligheder og understøtter ambitionen om at flytte mere gods fra vej til jernbane
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie