Bedre hurtigfærger til Bornholm

Bedre hurtigfærger til Bornholm

Molslinjen har afgivet ordre på verdens største hurtigfærge til Bornholm. Samtidigt bliver der monteret en stabliserende t-foil på rederiets Express 1 færge

Express 4 er Molslinjens seneste hurtigfærge bygget hos australske Austal. Nu har Molslinjen hos Austal afgivet ordre på en færge, som målt på passagerer og biler bliver verdens største hurtigfærge.
Bornholm skal have en helt ny hurtigfærge til sejladsen mellem Rønne og Ystad. Den nye færge bygges hos det australske Austal-værft, som også stod bag Molslinjens seneste hurtigfærge, Express 4 og Bornholms tidligere hurtigfærger, Leonora Christina og Villum Clausen. Færgen leveres, så den indsættes på Bornholm i løbet af foråret 2022.

Den nye hurtigfærge bliver den hurtigfærge i verden med størst kapacitet til biler og passagerer. Den bygges også med speciel fokus på manøvredygtighed og passagerkomfort. Der bliver hele to passagerdæk med plads til 1.600 passagerer, og vogndækket kan rumme op til 450 biler. Hermed øges færgekapaciteten med cirka 14 procent, hvilket løser nogle af de kapacitetsproblemer, Bornholm har oplevet den seneste højsæson.

-De lavere priser og en ekstra daglig frekvens har været en overvældende succes og har skabt en markant passagerfremgang det seneste år. Med en ny og større færge kan Bornholm bygge videre på den succes, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.

To T-foils skal sikre bedre komfort
Færgen bygges, så både sødygtighed og komfort kommer i højsædet, og den vil blive drevet af en ny motorkonstruktion fra Wärtsila på fire motorer hver på 16-cylindere, som er verdens mest effektive 4-takts motorer. Motorerne er af såkaldt duel fuel typen, og både motorer og skib er således forberedt til alternativt brændstof.

Herudover vil skibet blive udstyret med to t-foils og aktiv trim tap system og med to meget kraftige bovtrustere.

- Vi har altid ønsket at gøre det bedst muligt på Bornholm og på baggrund af de hidtidige meget positive erfaringer for Bornholm foretager Molslinjen nu denne kæmpeinvestering for at sikre den bedst mulige færgedrift for øen, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.

Roligere overfart på eksisterende færge
På baggrund af ministeriets skibstekniske undersøgelse vil Molslinjen desuden montere en T-foil på hurtigfærgen Express 1.

Og såfremt det vurderes, at en T-foil stabilisator har den forventede positive effekt på Express 1, vil Molslinjen undersøge, om der også kan forventes en positiv effekt på hurtigfærgen Max. Hvis undersøgelsen er positiv, vil Molslinjen sørge for at installere systemer med tilsvarende effekt på Max.

Staten og Molslinjen er blevet enige om at forlænge kontrakten på færgebetjeningen af Bornholm med to år, så den udløber i 2030.

-lipe

24/10 2019
  • Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    havne ›Havnefællesskabet CMP er for igen kåret som Europas førende krydstogthavn ved World Travel Awards. Alene i år bliver antallet af krydstogtgæster omkring 880.000
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet
  • Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    havne ›De to parter har aftalt eksklusive forhandlinger om langsigtet udvikling og drift af det otte millioner m2 store anlægsområde for Fehmerntunnelen ved Rødby Havn
  • Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    havne ›Et samarbejde mellem APM Terminals Aarhus og Port of Aalborg forbinder nu Aalborg med containerterminalen i Aarhus via en ugentlig togforbindelse. Det giver nordjyske virksomheder flere transportmuligheder og understøtter ambitionen om at flytte mere gods fra vej til jernbane
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt