Bedste måned nogensinde for Hirtshals Havn

Bedste måned nogensinde for Hirtshals Havn

Juli 2022 satte rekorder på antallet af personbiler og passagerer. Med knap 630.000 passagerer til og fra Norge, Island og Færøerne alene i juli er antallet syv procent højere end i juli 2019. Over 190.000 personbiler passerede igennem havnen i juli, hvilket er 12 procent mere end juli 2019

Hos Hirtshals Havn glæder man sig meget over den positive udvikling, hvor begge kurver kun bevæger sig i én retning - opad:

-Det er voldsomme stigninger, vi har oplevet i juli, som blev den bedste nogensinde. Vi er utroligt glade for at kunne konstatere en så solid fremgang i både passagerer og personbiler. Det er tydeligt, at vi nu for alvor er på den anden side af coronapandemien. At vi har kunnet lykkedes med at få så mange passagerer og personbiler igennem havnen skyldes i høj grad en fantastisk indsats fra rederierne, som har formået at håndtere de mange tusinde passagerer uden problemer, siger Per Holm Nørgaard, administrerende direktør for Hirtshals Havn.


Første halvår af 2022 ser ligeledes fornuftigt ud, meddeler havnen. Selv med coronanedlukning i de første par måneder af året ligger antallet af passagerer 19 procent højere end hele 2021, mens antallet af personbiler i første halvår af 2022 allerede ligger på niveau med hele 2021, som naturligvis var ekstraordinært påvirket af corona.

- Her i starten af andet halvår har vi stort set nået målsætningen for årets syv første måneder for antal af passagerer, selvfølgelig hjulpet godt på vej af en helt fantastisk juli. Vi forventer på ingen måde, at efteråret bliver lige så overvældende, men vi er allerede nu rigtig godt med i forhold til det forventede, forklarer Per Holm Nørgaard.

 Værdien af fisk er steget 52 procent de første syv måneder af 2022 sammenlignet med de første syv måneder af 2021. Antallet af lastbiler er dog faldet med 2 procent de første syv måneder af 2022 sammenlignet med samme periode sidste år. Det skyldes, at de såkaldte lanemeter på færgerne fyldes med personbiler, hvilket giver mindre plads til lastbiler, der så er nødsaget til at finde andre korridorer.

-lipe

 

28/8 2022
  • Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    havne ›Havnefællesskabet CMP er for igen kåret som Europas førende krydstogthavn ved World Travel Awards. Alene i år bliver antallet af krydstogtgæster omkring 880.000
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet
  • Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    havne ›De to parter har aftalt eksklusive forhandlinger om langsigtet udvikling og drift af det otte millioner m2 store anlægsområde for Fehmerntunnelen ved Rødby Havn
  • Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    havne ›Et samarbejde mellem APM Terminals Aarhus og Port of Aalborg forbinder nu Aalborg med containerterminalen i Aarhus via en ugentlig togforbindelse. Det giver nordjyske virksomheder flere transportmuligheder og understøtter ambitionen om at flytte mere gods fra vej til jernbane
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt