Bladt bliver på Lindø

Bladt bliver på Lindø

Lindø Port of Odense har indgået en aftale med Bladt Industries om etablering af en blivende produktion i Munkebo. Valget faldt i 2013 på den fynske industrihavn og er nu blevet permanent på grund af de optimale faciliteter til tung industriproduktion, blandt andet havvindmøller, og aftalen skaber mange nye arbejdspladser

Den aalborgensiske industrivirksomhed Bladt Industries og Lindø Port of Odense har indgået aftale om en blivende produktion i Lindø fra sensommeren 2019.

Bladt Industries beskæftiger sig blandt andet med produktion af fundamenter til store offshorekonstruktioner, og flere betydelige ordrer i 2019 har derfor skabt behovet for det nye set-up på Fyn, hvor valget altså er faldet på Lindø Port of Odense.

- Lindø Port of Odense tilbyder os allerede nu faciliteter i særklasse i forhold til tung industriproduktion, som vi ikke finder andre steder i verden. Samtidig har det også haft betydning for os, at Lindø Port of Odense kontinuerligt investerer i og følger med udviklingen. Havneudvidelsen giver os for eksempel mulighed for at producere endnu større fundamenter end hidtil set, så nu kan ordrene på de nye kæmpe-havvindmøller bare komme, siger Henrik Victor Hansen, Site Manager for Bladt Industries på Lindø Port of Odense.

Bladt Industries har gennem de seneste seks år haft projektbaseret produktion på sitet i Munkebo. Blandt andet med henblik på den igangværende produktion af to bøttefundamenter til to havvindmøller til den tyske vindmøllepark bestående af 33 havvindmøller ud for øen Borkum.

Og netop den gode samarbejdsrelation har været udslagsgivende for indgåelsen af den nye aftale.

- Vi har haft et godt og tæt samarbejde med Bladt Industries årene igennem og har forståelse for hinandens behov, siger Carsten Aa, CEO for Lindø Port of Odense, og fortsætter:

- Det er rigtig godt for Lindø Port of Odense, at Bladt Industries nu vælger at etablere en blivende produktion hos os, og det er endnu et bevis på, at vi kan tilbyde noget helt unikt til virksomheder, som arbejder med tung industriproduktion og ikke mindst til dem, der beskæftiger sig med offshore-vind.

Mange nye arbejdspladser til Fyn

- Indgåelsen af den nye aftale med Lindø Port of Odense betyder, at Bladt Industries nu kan se fremad i de mange potentielle projekter, som ligger i pipelinen. Aftalen vil skabe arbejdspladser, og det særligt positive ved denne aftale er, at mange af dem er blivende.

- Det betyder noget i forhold til rekrutteringen af kvalificeret arbejdskraft i industrien, at vi kan tilbyde faste stillinger med store udviklingsmuligheder. Det er samtidig vores erfaring, at Lindø Port of Odense er gode til at engagere og tiltrække lokale virksomheder som underleverandører. Det er en vigtig del af vores strategi for rekruttering og produktion med fokus på kvalitet, siger Henrik Victor Hansen.

Aftalen mellem Bladt Industries og Lindø Port of Odense skaber også glæde hos ejer og næstformand i bestyrelsen, Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel.

- Den her aftale er endnu et bevis på, at Lindø Port of Odense er en beskæftigelsesgenerator for hele Fyn. Lindø Port of Odense løfter den fynske arbejdsstyrke ved at sikre arbejde og udviklingsmuligheder for mange mennesker med vidt forskellige kompetencetyper. Der er brug for både smede og maskinmestre, såvel som akademikere og ikke mindst lærlinge. Det er på alle måder positivt og en fantastisk aftale for den fynske beskæftigelse, siger han.

-hawin

19/8 2019
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet