Danmarks første ladestandere til lastbiler på vej til HirtshalsLadestanderne bliver etableret ved Hirtshals Transport Center, som ligger i umiddelbar nærhed af Hirtshals Havn.

Danmarks første ladestandere til lastbiler på vej til Hirtshals

I fremtiden bliver det muligt for el-drevne lastbiler at lade op under transporten til/fra Hirtshals Havn. Dette bliver en realitet, når tre af Danmarks første offentligt tilgængelige ladestandere, som er specielt dedikeret til tung transport, etableres ved Hirtshals Transport Center

Når flere lastbiler skal over på el i de kommende år, er adgang til effektiv og strategisk placeret lynopladning altafgørende. Netop derfor har E.ON Drive Infrastructure udpeget to essentielle steder i Danmark, herunder Hirtshals, som skal være begyndelsen på virksomhedens korridor af ladestandere i Europa.

- Etableringen af ladestandere, som er tilegnet til den tunge transport, skaber uden tvivl nogle spændende muligheder for trailertrafikken, når endnu et drivmiddel bliver til rådighed i Hirtshals - ikke blot på kort men i særdeleshed også på længere sigt, lyder det fra Per Holm Nørgaard, CEO hos Hirtshals Havn.

De første ladestandere, som opsættes ved Høje Taastrup, forventes at være i drift ultimo 2023. Dernæst følger opsætningen af tre lynladere på 400 kW, som kan oplade seks el-lastbiler samtidig, ved Hirtshals Transport Center. Når teknologien er klar til det, er det mulig at skalere standerne op til 1 MW. De i alt seks ladestandere er de første offentlige standere i Danmark, som henvender sig til den tunge transport.


De nye ladestandere til el-drevne lastbiler kan oplade kan oplade to lastbiler ad gangen - altså seks på én gang.

Hidtil har de få el-drevne lastbiler, som holder til i Danmark, været nødsaget til at lade op ved egne depoter. Med deres nye ladestandere vil E.ON imidlertid gøre det lettere for vogmandsforretningerne at skifte til el.

- Erhvervstransport på el halter efter den udvikling, vi har set de senere år for privatbiler. Som ladeoperatør vil vi gå forrest og lette adgangen til opladning - også for den tunge transport. Jo flere lademuligheder vi har strategisk placeret rundt om i landet, jo lettere bliver det at få lastbiler over på el. Vi vil investere i og skrue op for grøn omstilling af den tunge transport - både offentlige og privatejede ladestandere, udtaler Anders Krag, Managing Director for ladenetværket E.ON Drive Infrastructure Denmark.

Omkring en fjerdedel af Europas samlede CO2-udledning kommer fra transporten, og ifølge Det Europæiske Miljøagentur kommer 71,7 % af den udledning fra vejtransporten. Tunge køretøjer og lette varevogne står for over en tredjedel.

- Vi arbejder hver dag for at skabe bedre og grønnere rammebetingelser for såvel vores kunder som brugere på og omkring havnen i Hirtshals - både til lands og til vands. Det vi ser ind i nu, er derfor et skridt ind i den rigtige retning mod at realisere Hirtshals' position i den grønne omstilling, tilføjer Per Holm Nørgaard.

-lipe

2/2 2023
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet
  • Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    havne ›Molslinjen vil etablere et såkaldt BESS-anlæg, der skal sikre stabil forsyning af strøm til elfærgen, Tyrfing der sejler på ruten mellem Samsø og Kalundborg
  • Thyborøn Havn får ny maritim chef

    Thyborøn Havn får ny maritim chef

    havne ›Efter en tæt rekrutteringsproces med et stærkt felt af kvalificerede kandidater har Thyborøn Havn ansat Asbjørn Byskov Strunk som ny Maritim Chef