Danske havne  i storstilet miljøprojektI Vordingborg havn bliver der arbejdet på at genbruge overskydende jord fra anlægsprojekter.

Danske havne i storstilet miljøprojekt

Guldborgsund og Vordingborg havne blandt deltagerne i EU-projekt hvor fem lande skal samarbejde om at nedbringe Co2-udslip fra erhvervshavne.

Torsdag den 3. november er der i Præstø kickoff til 'DUAL Ports'. Det er et projekt under EUs Interreg North Sea Programme, som skal fremme grønne løsninger - og blandt andet skabe nye produkter, services og processer - der kan reducere Co2-udslippet fra erhvervshavne i  Nordsøregionen.

De danske deltagere er Vordingborg og Guldborgsund havne og Vordingborg Erhverv. Over de næste tre år skal de sammen med havne og myndigheder fra de øvrige lande: Tyskland, Holland, Belgien og Skotland udvikle og udveksle miljøforbedrende ideer og projekter.

Hver havn bidrager med egne initiativer:
Vordingborg Havn vil fokusere på, hvordan man kan bruge overskydende jord fra anlægsprojekter, så man undgår lange vejtransporter til deponering. Og i Guldborgssund bliver der arbejdet med muligheden for at reducere svovl-, NOx- og CO2 udslip, ved at etablere en terminal med LNG (kondenseret naturgas) ud for Orehoved Havn. Terminalen vil både kunne servicere lokale virksomheder og skibstrafik, og på længere sigt også kunne servicere tung vejtrafik.

Borgmestrene for begge kommuner, Knud Larsen fra Vordingborg og John Brædder fra Guldborgsund glæder sig over projektet, hvor der er mulighed for både at arbejde med erhvervsudvikling og miljøforbedringer. Og det samme gør direktør Susanne Kruse Sørensen i Vordingborg Erhverv, som har været med til udvikle projektet:

- Det har været et inspirerende arbejde og bestemt indsatsen værd. Nye miljøvenlige måder at arbejde på er vejen frem for både miljøet og for vores virksomheder, hvor innovation og nytænkning vil skabe grobund for nye arbejdspladser, siger hun.

Det samlede budget for Dual Ports projektet er på omkring 58,5 millioner kroner.

-lipe

 

31/10 2016
  • Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    havne ›Havnefællesskabet CMP er for igen kåret som Europas førende krydstogthavn ved World Travel Awards. Alene i år bliver antallet af krydstogtgæster omkring 880.000
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet
  • Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    havne ›De to parter har aftalt eksklusive forhandlinger om langsigtet udvikling og drift af det otte millioner m2 store anlægsområde for Fehmerntunnelen ved Rødby Havn
  • Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    havne ›Et samarbejde mellem APM Terminals Aarhus og Port of Aalborg forbinder nu Aalborg med containerterminalen i Aarhus via en ugentlig togforbindelse. Det giver nordjyske virksomheder flere transportmuligheder og understøtter ambitionen om at flytte mere gods fra vej til jernbane
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt