Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

Et samarbejde mellem APM Terminals Aarhus og Port of Aalborg forbinder nu Aalborg med containerterminalen i Aarhus via en ugentlig togforbindelse. Det giver nordjyske virksomheder flere transportmuligheder og understøtter ambitionen om at flytte mere gods fra vej til jernbane

Port of Aalborg og APM Terminals, der driver containerterminalen i Aarhus, og som er en uafhængig terminaloperatør under A.P. Møller Mærsk, har indgået et strategisk samarbejde om en ny ugentlig togforbindelse mellem Aalborg Havn og APM Terminals i Aarhus. 

Den nye togforbindelse styrker logistikmulighederne for virksomheder i Nordjylland. Fremover kan de benytte både den direkte feederrute til Hamborg og den direkte togkobling til Danmarks største containerhavn i Aarhus og de internationale transportnetværk, som Aarhus er forbundet med. 

- Vi er rigtig glade for at have godstogene tilbage på havnen. Nordjyske virksomheder konkurrerer på et globalt marked, og derfor er adgang til effektive transportløsninger afgørende. 

- Med den nye togforbindelse får erhvervslivet flere valgmuligheder, når varer skal ind og ud af landsdelen, samtidig med at vi styrker koblingen mellem Nordjylland og de internationale forsyningskæder, siger Michael Rosenkilde Lind, salgschef i Port of Aalborg. 

Mere effektiv udnyttelse af infrastrukturen 
Samarbejdet understøtter den bredere udvikling mod at flytte mere gods fra vej til jernbane. Den nye togforbindelse gør det muligt at flytte en del af containertransporterne mellem Nordjylland og resten af landet fra lastbil til tog. 

For APM Terminals handler samarbejdet om at skabe stærkere forbindelser mellem containerterminalen i Aarhus og virksomheder i hele landet. 

- Der er et betydeligt potentiale i at styrke adgangen mellem Nordjylland og de internationale containerforbindelser via Aarhus. 

- Med åbningen af vores Inland Hub Nordjylland og den nye togforbindelse til Aalborg kommer kunderne tættere på de globale forsyningskæder gennem en løsning, der understøtter både effektiv transport og udviklingen af intermodale transportløsninger, siger Helle Almind, head of commercial i APM Terminals Aarhus. 

I første omgang vil toget ankomme og afgå én gang om ugen. Samtidig vil parterne bruge den kommende periode til at undersøge markedets behov og potentialet for yderligere afgange.  

-hawin

30/9 2026
  • Ny fragtrute styrker Danmarks globale forbindelser

    Ny fragtrute styrker Danmarks globale forbindelser

    havne ›Rederiet Diamond Line har udvidet Aarhus Havns rutenetværk med en ny direkte forbindelse til Belgiens næststørste havn, Zeebrugge og svenske Helsingborg havn
  • Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    havne ›Godsmængderne i Göteborgs havn udviklede sig stabilt i perioden januar–september 2026. Containermængderne lå på samme niveau som året før, mens flere segmenter viste en tydelig vækst.
  • Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    havne ›Sund & Bælt har netop sendt opgraderingen af Halsskov Havn og Knudshoved Havn i udbud. Her skal kunne indsættes nødfærger hvis Storebæltsbroen bliver lukket i længere perioder
  • Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    havne ›Det islandske skib Dettifoss har nu testet havnens nye anlæg, som skal reducere støj og lokal partikelforurening fra skibe ved kaj. Anlægget forventes klar til daglig drift i januar 2027
  • Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    havne ›Havnefællesskabet CMP er for igen kåret som Europas førende krydstogthavn ved World Travel Awards. Alene i år bliver antallet af krydstogtgæster omkring 880.000
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet
  • Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    havne ›De to parter har aftalt eksklusive forhandlinger om langsigtet udvikling og drift af det otte millioner m2 store anlægsområde for Fehmerntunnelen ved Rødby Havn