Fødevare- og veterinærgrænsekontrollen er godkendtGrænsekontrollen i Kalundborg Havn.

Fødevare- og veterinærgrænsekontrollen er godkendt

Fra 1. december 2023 kan virksomheder få alle varetyper ind fra 3. land gennem Kalundborg Havn. Der er konsekvensen af at Både EU-Kommissionen og Fødevarestyrelsen har godkendt havnens fødevare- og veterinærgrænsekontrol

Godkendelsen markerer et vigtigt skridt fremad for Havnen, der styrker sin position som en central hub for handel og logistik.

De nye faciliteter er opført som grænsekontrolsted både til Toldstyrelsen og Fødevarestyrelsen – Toldstyrelsen gik allerede i sidste uge i gang med deres aktiviteter i bygningen og godkendelsen fra Fødevarestyrelsen har fulgt stærkt efter.

- Hele forløbet fra vi har sendt ansøgningen afsted til begge godkendelser faldt, er gået stærkere end forventet og vi er utroligt glade for den gode dialog og sparring vi har haft med Fødevarestyrelsen under hele processen.

- Her skal det også siges at Samarbejdet med begge instanser har fungeret upåklageligt og at vi ser frem til det fortsatte samarbejde med både Toldstyrelsen og Fødevarestyrelsen, siger havnedirektør i Kalundorg Havn, Bent Rasmussen

De spritnye faciliteter er designet med fokus på effektivitet, sikkerhed og overholdelse af gældende regler og standarder.

Kalundborg Havn har investeret betydelige ressourcer i at implementere moderne faciliteter, der muliggør en effektiv, problemfri og hurtig gennemgang af varer.

En af de primære målsætninger med den nye grænsekontrol er at sikre overholdelse af told-, fødevare- og veterinærregler, hvilket er afgørende for international handel.

Samtidig forventes det, at den øgede kapacitet og effektivitet vil bidrage positivt til handelsaktiviteterne og styrke Kalundborg Havn som hele Sjællands containerhavn.

- Vi er meget tilfredse med godkendelsen af vores nye fødevare- og veterinærgrænsekontrol. Dette initiativ er et bevis på vores engagement i at levere topmoderne logistikløsninger og samtidig opretholde de højeste standarder for sikkerhed og overholdelse af regler.

- Vi ser frem til at byde vores partnere og kunder velkommen til en effektiv og pålidelig handelsproces, forklarer Bent Rasmussen.

Den nye fødevare- og veterinærgrænsekontrol forventes i fuld drift fra 1. december 2023.

Kalundborg Havn vil arbejde tæt sammen med interessenter, transportører og myndigheder for at sikre en smidig implementering og minimere eventuelle forstyrrelser for handelsaktiviteterne.

-hawin

14/11 2023
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet
  • Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    havne ›Molslinjen vil etablere et såkaldt BESS-anlæg, der skal sikre stabil forsyning af strøm til elfærgen, Tyrfing der sejler på ruten mellem Samsø og Kalundborg
  • Thyborøn Havn får ny maritim chef

    Thyborøn Havn får ny maritim chef

    havne ›Efter en tæt rekrutteringsproces med et stærkt felt af kvalificerede kandidater har Thyborøn Havn ansat Asbjørn Byskov Strunk som ny Maritim Chef