Flere godsbaneforbindelser på Aalborg havn fra 2020

Flere godsbaneforbindelser på Aalborg havn fra 2020

Snart vil der komme endnu flere forbindelser på godsbanen til og fra Aalborg havn. DB Cargo Scandinavia opjusterer nemlig antallet af enkeltvognafgange fra det nordjyske med endnu en ugentlig forbindelse allerede fra 1. januar 2020, og forventningen er, at antallet af ugentlige forbindelser stiger yderligere inden 2021

I 2019 forventes brugen af enkeltvogne på Aalborg havn at vækste med 75% sammenlignet med 2018, og denne markante stigning har betydet, at DB Cargo Scandinavia nu opjusterer antallet af afgange for at kunne følge med efterspørgslen.

Allerede fra starten af næste år vil antallet af ugentlige afgange gå fra to til tre, og ifølge commercial manager hos Aalborg Havn Logistik, Rasmus Munk Kolind, skyldes den udvikling, at der er flere virksomheder, som har fået øjnene op for jernbanens mange muligheder: 

- Virksomhederne i det nordjyske er begyndt at se jernbanen som et seriøst alternativ til landevejstransport og i nogle tilfælde endda også søtransport. Det har skabt og skaber fortsat et øget transportbehov, og netop derfor er det en nødvendighed med flere afgange, således vi kan tilbyde virksomhederne en hurtig, effektiv og mere miljøvenlig transport af gods til og fra Aalborg havn, når de har brug for det. Det er simpelthen afgørende for at gøre godsbanen til et troværdigt alternativ til transport på landevej, forklarer Rasmus Munk Kolind og fortsætter:

- De seneste tre år har der været afgange mandage og torsdage, men det opjusteres fra 1. januar 2020 med en ekstra afgang, så vi fremover kommer til at have forbindelse til og fra Aalborg havn hver mandag, tirsdag og torsdag. Faktisk forventer vi, at den stigende efterspørgsel på transport vil føre til, at vi i løbet af næste år skal justere med endnu mere frekvens, og forhåbentlig går det så godt, at vi kan arbejde hen imod en daglig afgang til og fra DB Cargo Scandinavia’s nordjyske jernbanehub på Aalborg havn - Det er vores klare målsætning.

Rasmus Munk Kolind bemærker desuden, at væksten på godsbanetrafikken løbende skærper kravene til infrastrukturen, og hos Aalborg Havn er man klar til at investere i yderligere faciliteter, der kan gøre det endnu mere attraktivt for havnens virksomheder at benytte godsbanen.

- En god infrastruktur er en forudsætning for, at logistikken virker, og det gælder ikke kun kapacitet på skinnerne, men også mulighederne for at benytte sig af f.eks. lagerfaciliteter m.m. Derfor udvider vi også løbende vores faciliteter og set up omkring godsbanen, siger Rasmus Munk Kolind.

Senest har Aalborg Havn i forbindelse med en plan om en udvidelse af multiterminalen besluttet at opgradere terminalens jernbanespor med rillespor samt et større terminalområde omkring den eksisterende multiterminal, hvilket giver bedre muligheder for at håndtere løst gods.

-hawin

 

18/12 2019
  • Ny fragtrute styrker Danmarks globale forbindelser

    Ny fragtrute styrker Danmarks globale forbindelser

    havne ›Rederiet Diamond Line har udvidet Aarhus Havns rutenetværk med en ny direkte forbindelse til Belgiens næststørste havn, Zeebrugge og svenske Helsingborg havn
  • Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    havne ›Godsmængderne i Göteborgs havn udviklede sig stabilt i perioden januar–september 2026. Containermængderne lå på samme niveau som året før, mens flere segmenter viste en tydelig vækst.
  • Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    havne ›Sund & Bælt har netop sendt opgraderingen af Halsskov Havn og Knudshoved Havn i udbud. Her skal kunne indsættes nødfærger hvis Storebæltsbroen bliver lukket i længere perioder
  • Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    havne ›Det islandske skib Dettifoss har nu testet havnens nye anlæg, som skal reducere støj og lokal partikelforurening fra skibe ved kaj. Anlægget forventes klar til daglig drift i januar 2027
  • Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    havne ›Havnefællesskabet CMP er for igen kåret som Europas førende krydstogthavn ved World Travel Awards. Alene i år bliver antallet af krydstogtgæster omkring 880.000
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet
  • Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    havne ›De to parter har aftalt eksklusive forhandlinger om langsigtet udvikling og drift af det otte millioner m2 store anlægsområde for Fehmerntunnelen ved Rødby Havn