Grenaa Havn fortsætter vækstrejsenCEO Henrik Carstensen (tv) og bestyrelsesformand Bent Hansen kunne præsentere endnu et flot resultat, der placerer sig tæt op ad Grenaa Havns rekordresultat fra 2018. (Fokus Foto, Niels Åge Skovbo).

Grenaa Havn fortsætter vækstrejsen

Grenaa Havn fortsætter den positive vækstrejse og leverer igen et særdeles solidt resultat på både omsætning og bundlinje. Det var beskeden for nylig på havnens generalforsamling. Nu sættes kursen for havnens fremtid med udviklingen af en ny strategiplan

Ud af en omsætning på 60 millioner kroner leverede Grenaa Havn A/S et overskud på 14 millioner kroner i 2019. Det er et resultat som placerer sig tæt op ad rekordresultatet fra forrige år, hvor omsætningen lød på 59 millioner kroner og et overskud på 15 millioner kroner.

Resultatet fra 2019 blev præsenteret mandag den 20. april på generalforsamlingen i Grenaa Havn, der dels blev afholdt på Grenaa Havn og dels digitalt som følge af covid-19.

Specialiserede fokusområder er havnens force

Efter en årrække med kontinuerlig udvikling og vækst på havnen, er havnens CEO, Henrik Carstensen yderst tilfreds med endnu et godt resultat:

- Det er utrolig dejligt, at Grenaa Havn igen leverer et flot resultat. I 2016 lagde vi en ny strategi for Grenaa Havn om at være en dynamisk havn i udvikling med specialiserede faciliteter og viden inden for syv fokusområder. Jeg vil vove den påstand, at vi nu kan se tilbage og konstatere at strategien har båret frugt.

Synspunktet bakkes også op af Grenaa Havns bestyrelsesformand, Bent Hansen:

- Det er Grenaa Havns helt store force, at havnen har mange forskellige ben at stå på. Hvis der for eksempel er stilstand inden for et område, så har vi nogle andre områder, hvor der til gengæld vil være høj aktivitet. På den måde har Grenaa Havn med sine taktisk udvalgte fokusområder rustet sig til fremtiden.

Historisk vækst er vigtig for lokalområdet

- Det er rigtig vigtigt for Grenaa Havn, men også for hele lokalområdet, at vi de forgangne år har præsteret nogle resultater, der er de bedste i Grenaa Havns historie, fortæller Bent Hansen og fortsætter:

- De seneste års resultater smitter positivt af på hele Djursland i form af arbejdspladser og øget aktivitet i erhvervslivet.

Henrik Carstensen bekræfter også, at udviklingen af lokalsamfundet og erhvervslivet igen har været et vigtigt punkt på dagsordenen i 2019:

- Grenaa Havn har haft travlt med at forberede åbningen af den nye Stena Line rute, hvor det estimeres at 300.000 passagerer samt 75.000 lastbiler ved udgangen af 2024 vil benytte "den blå motorvej" til Sverige årligt. Dette er tæt på en fordobling af det nuværende antal, hvilket kommer til at have store perspektiver for hele regionen. Derfor har vi også i samarbejde med Norddjurs Kommune styrket fokus på udviklingen af den rekreative Sydhavn, der skal være et trækplaster for borgere og turister. Derudover arbejder vi fortsat med at gøre Bæredygtighedens Hus til et endnu mere attraktivt virksomhedsfællesskab for virksomheder med grønne og samfundsansvarlige ambitioner.

2020 – Et konsolideringsår med fokus på fremtiden

Overskuddet fra 2019 skal først og fremmest bruges på at udvide havnens arealer, tilføre flere kajmeter og bygge flere haller, fortæller Bent Hansen:

- I 2020 forventer vi at færdiggøre byggeriet af et stort nyt kajnært multiområde samt tre nye bulkhaller. Det bliver simpelthen et gennembrud den dag vi bliver færdige med de projekter, for vi oplever en kæmpe efterspørgsel. Med ekstra kajmeter i fremtiden, kan vi fastholde en stærkere position, og vi kan trække spændende aktiviteter til havnen. Vi ved, at der vil komme flere opgaver som vedrører vedligeholdelse af borerigge og skibe. Med ekstra kajmeter håber vi at kunne få vores andel af opgaverne, for det skaber kæmpe aktivitet i lokalområdet, når borerigge og skibe skal istandsættes og moderniseres.

Henrik Carstensen fortæller, at 2020 primært vil blive et konsolideringssår for Grenaa Havn. Et år med fokus på at styrke havnen til fremtiden:

- I 2020 vil kursen blive lagt for Grenaa Havns fremtidige udvikling med udarbejdelsen af en strategiplan for perioden 2021 – 2025, ligesom arbejdet med en ambitiøs og klart defineret CSR-politik for Grenaa Havn bliver færdiggjort. Bæredygtighed og samarbejde har været to definerende ord for 2019 og vil fortsat være det i 2020. Vi vil for eksempel arbejde målrettet for at udvælge, prioritere og integrere FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling yderligere i havnens virke, afslutter Henrik Carstensen.

-hawin

 

20/4 2020
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet