Hirtshals Havn går online med ledige lejemål

Hirtshals Havn går online med ledige lejemål

For at tiltrække nye virksomheder og styrke erhvervsklyngens kompetencer ydeligere, bliver ledige erhvervsarealer nu annonceret på havnens hjemmeside

Hirtshals Havn arbejder kontinuerligt på at tiltrække nye virksomheder, og som et led i Hirtshals Havns nye strategi for arealudlejning kan man nu finde havnens ledige erhvervsarealer på hjemmesiden.

I forbindelse det nye online udlejningstiltag udtaler administrerende direktør ved Hirtshals Havn, Jens Kirketerp Jensen:
- Det handler ikke kun om at udleje arealer men derimod om at skabe erhvervsvækst og ikke mindst et godt samspil mellem virksomhederne på havnen. Med vores nye arealoversigt på hjemmesiden vil vi vise, at havnens geografiske placering rummer store potentialer for virksomheder inden for transport, fiskeri og maritim service.

 

På havnens nye landudvidelse er der lige nu 106.000 m² ledige erhvervsarealer, som du har en unik mulighed for at placere din virksomhed på en del af. Erhvervsarealerne er beliggende på den østlige del af havnen og omfatter både arealer, der ligger optimalt i forhold til multimodale logistikløsninger og den øvrige erhvervsklynge på havnen, samt arealer, der ligger i kort afstand til kajer.

De nye erhvervsarealer har direkte vejforbindelse med motorvej E39 og vil hovedsageligt få facader ud mod indfaldsvejen til erhvervsområdet. Derved vil lejerne opnå stor synlighed for trafikken til og fra terminalområdet, herunder trafikken til Norge og Nordatlanten.

Hirtshals Havn er en af Skandinaviens centrale logistik- og transportcentre. Årligt passerer over 2,4 millioner passagerer og 150.000 lastbiler over havnen. Havnen danner desuden rammen om en af de største klynger af fiskevirksomheder i Danmark. Samlet bliver der landet fisk til en værdi på over en halv milliard kroner om året. Hirtshals Havn fungerer i dag som omdrejningspunkt for godstransport mellem Norge, Nordatlanten og det europæiske kontinent, og med opstarten af en ny godsbaneforbindelse mellem Hirtshals og det øvrige Europa i 2020 vil denne funktion bliver yderligere udbygget.

- Ved at placere sin virksomhed på Hirtshals Havn, åbner man dermed for en række nye muligheder, og giver virksomheden en chance for at realisere dens vækstpotentialer, lyder opfordringen fra Hirtshals.

-lipe

21/8 2019
  • Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    havne ›Godsmængderne i Göteborgs havn udviklede sig stabilt i perioden januar–september 2026. Containermængderne lå på samme niveau som året før, mens flere segmenter viste en tydelig vækst.
  • Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    havne ›Sund & Bælt har netop sendt opgraderingen af Halsskov Havn og Knudshoved Havn i udbud. Her skal kunne indsættes nødfærger hvis Storebæltsbroen bliver lukket i længere perioder
  • Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    havne ›Det islandske skib Dettifoss har nu testet havnens nye anlæg, som skal reducere støj og lokal partikelforurening fra skibe ved kaj. Anlægget forventes klar til daglig drift i januar 2027
  • Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    havne ›Havnefællesskabet CMP er for igen kåret som Europas førende krydstogthavn ved World Travel Awards. Alene i år bliver antallet af krydstogtgæster omkring 880.000
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet
  • Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    havne ›De to parter har aftalt eksklusive forhandlinger om langsigtet udvikling og drift af det otte millioner m2 store anlægsområde for Fehmerntunnelen ved Rødby Havn
  • Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    havne ›Et samarbejde mellem APM Terminals Aarhus og Port of Aalborg forbinder nu Aalborg med containerterminalen i Aarhus via en ugentlig togforbindelse. Det giver nordjyske virksomheder flere transportmuligheder og understøtter ambitionen om at flytte mere gods fra vej til jernbane