Hirtshals Havn klar til at modtage kommende Fjord Linefærge

Hirtshals Havn klar til at modtage kommende Fjord Linefærge

NordsøTerminalen på Hirtshals Havn fik i fredags endnu et færgeleje, da entreprenøren afleverede Færgeleje 4, som ligger i forlængelse af Trailerkajen. Hirtshals Havn er dermed klar til at modtage Fjord Lines nye katamaran 'Fjord FSTR', der sættes i rute mellem Hirtshals og Kristiansand senere på året

Hirtshals Havns nye færgeleje skal primært servicere Fjord Lines nye katamaran 'Fjord FSTR', men samtidig er færgelejet konstrueret således, at det kan anløbes af konventionel tonnage som eksempelvis ro/ro-fragtskibe. Dette kan lade sig gøre på grund af færgelejets særlige affendring, som er konstrueret på en sådan måde, at den tilpasser sig størrelsen af det skib, der belaster fenderen. Denne form for affendring er en af de første af sin art i Danmark.

Sideløbende med anlægsarbejderne af Færgeleje 4 skulle det desuden gøres muligt for Fjord Lines katamaran "HSC Fjord Cat" at sejle i sommersæsonen. Dette har betydet, at der under hele forløbet har været behov for en tæt og konstruktiv dialog mellem Hirtshals Havn, de rådgivende ingeniører hos A1-Consult, entreprenøren CG Jensen og Fjord Line.

- Gennem hele projekteringen og anlægsprocessen har der på alle måder været et godt samarbejde med alle parter. Samtidig er vi færdige til tiden og har nået det ønskede resultat. På den måde er vi kommet godt i mål til trods for de udfordringer, der er fulgt med de krav, som blev stillet fra både havnens og rederiets side, siger Hirtshals Havns tekniske chef, Peter Ydesen i forbindelse med afleveringsforretningen.

 Hirtshals Havns nye Færgeleje 4 omfatter affendring, bundsikring støbt i beton samt en bevægelig broklap, som har en bredde på 29 meter og kan præstere en vandring på 3 meter. Færgelejet er konstrueret, så det er fremtidssikret og forberedt til den hårde belastning, der følger af katamaranens tre daglige anløb.

'Fjord FSTR' sættes ind i stedet for Fjord Lines 'HSC Fjord Cat', som i dag sejler på ruten mellem Hirtshals og Kristiansand.

Samtidig med, at den nye katamaran er lige så hurtig og stabil som 'HSC Fjord Cat', har den næsten dobbelt så stor kapacitet for både passagerer og biler. 'Fjord FSTR' er nemlig væsentlig længere og får plads til hele 1.200 passagerer, over 400 personbiler og op mod 30 lastbiler. Den nye katamaran vil dermed øge antallet af passagerer samt person- og lastbiler mellem Danmark og Norge.

-lipe

16/3 2020
  • Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    havne ›Havnefællesskabet CMP er for igen kåret som Europas førende krydstogthavn ved World Travel Awards. Alene i år bliver antallet af krydstogtgæster omkring 880.000
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet
  • Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    havne ›De to parter har aftalt eksklusive forhandlinger om langsigtet udvikling og drift af det otte millioner m2 store anlægsområde for Fehmerntunnelen ved Rødby Havn
  • Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    havne ›Et samarbejde mellem APM Terminals Aarhus og Port of Aalborg forbinder nu Aalborg med containerterminalen i Aarhus via en ugentlig togforbindelse. Det giver nordjyske virksomheder flere transportmuligheder og understøtter ambitionen om at flytte mere gods fra vej til jernbane
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt