Korsør Havn får grønt landstrømanlæg til syv millioner

Korsør Havn får grønt landstrømanlæg til syv millioner

Støj og skadelige svovlpartiker bliver snart en saga blot i Korsør havn. Et nyt landstrømanlæg fra Soft & Teknik og Schneider Electric skal forsyne skibe og kraner med grøn vindmøllestrøm. Dermed går Korsør Havn fra at være strømforbrugende til at blive strømproducerende

Danske erhvervshavne kan være et støjende og beskidt bekendtskab. Det skyldes især skibe og kraners diselmotorer, som både forurener og larmer, hvilket er til stor gene for miljøet, havnen og det omkringliggende samfund.

I Korsør Havn tager man nu tyren ved hornene og investerer massivt i landstrøm, så de tillæggende skibe fremadrettet kan koble sig på grøn vedvarende energi i stedet for at skulle lade dieselmotorer køre i mange timer, mens skibene ligger til kaj.

Elektrificeringen af Korsør Havn kom i udbud for et års tid siden, og aftalen er netop blevet underskrevet i samarbejde med leverandøren af landstrømanlæg Soft & Teknik samt den globale specialist i energioptimering og automation, Schneider Electric.

En grøn investering i havnens fremtid

Finansieringen på syv millioner dækkes delvist af midler fra EU's NON-Stop Projekt, der bidrager med 1,5 millioner kroner, samt af Korsør Havn, som ejes af Slagelse Kommune. Finansieringen vurderes at være tjent hjem efter 10 år.

Via landstrømanlægget kan Korsør Havn nu bedre udnytte den vedvarende energi og dermed bidrage til kommunens mål om at mindske CO2-udledningen med mindst 70 procent frem mod 2030.

- Vi betragter landstrømanlægget som en investering i havnens fremtid, først og fremmest fordi, det kan tiltrække flere skibe og skabe vækst i Korsør havn og by. Den sparede CO2-udledning smitter samtidig direkte af på kommunen, som dermed kommer tættere på at nå sine klimamål og kan vise, at det er en kommune, der tager den grønne omstilling seriøst. Ultimativt kan det potentielt også tiltrække nye borgere til byen, siger Jimmi Jørgensen, Havnedirektør i Korsør Havn.

Sparer CO2 svarende til udledningen fra 4000 biler dagligt

Schneider Electric, der i januar blev kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed, skal levere transformere, koblingsanlæg og lavspændingsudbydere, som gør det muligt for Korsør havn at skabe strøm til to skibe og to kraner på samme tid.

René Andersen, Renewable Key Account Manager hos Schneider Electric.

Da havnen ikke er ret stor, har man indtil videre vurderet, at dette er tilstrækkeligt til at dække det nuværende behov.

- Fordi skibenes motorer er forskellige, og fordi vi ikke har noget fast tal på, hvor mange skibe der kommer, og hvor længe de ligger i havn, er det svært at udregne de konkrete CO2-besparelser, men vi estimerer, at CO2- besparelsen fra den daglige drift årligt vil svare til at 4.000 færre biler dagligt kører rundt i Korsør by, som har 14.500 indbyggere. Det er med andre ord noget, der vil give et betydeligt aftryk i lokalsamfundet, siger René Andersen, Renewable Key Account Manager hos Schneider Electric.

Hvor Korsør Havn med den planlagte løsning får dækket sit nuværende behov, ser René Andersen desuden et generelt stort potentiale for elektrificering af danske havne:

- Potentialet for grøn landstrøm er enormt. For rederier og havne giver det mulighed for at reducere CO2-udledningen fra skibene, mens det for borgerne i nærområdet betyder renere luft og færre støjgener. Løsningen er relevant for alle havne, og vi forventer faktisk at se en stigende udnyttelse af landstrøm over de næste år. Lige nu er vores primære fokus på skibe og kraner, men på sigt ønsker vi også at tilbyde strøm til lastbiler og toge, ligesom vi også har ladestande-løsninger til helt almindelige personbiler, siger René Andersen, Renewable Key Account Manager hos Schneider Electric

-hawin

15/6 2021
  • Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    havne ›Havnefællesskabet CMP er for igen kåret som Europas førende krydstogthavn ved World Travel Awards. Alene i år bliver antallet af krydstogtgæster omkring 880.000
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet
  • Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    havne ›De to parter har aftalt eksklusive forhandlinger om langsigtet udvikling og drift af det otte millioner m2 store anlægsområde for Fehmerntunnelen ved Rødby Havn
  • Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    havne ›Et samarbejde mellem APM Terminals Aarhus og Port of Aalborg forbinder nu Aalborg med containerterminalen i Aarhus via en ugentlig togforbindelse. Det giver nordjyske virksomheder flere transportmuligheder og understøtter ambitionen om at flytte mere gods fra vej til jernbane
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt