Maritimt folkemøde i Korsørfoto: Carsten Lundager

Maritimt folkemøde i Korsør

Udvikling af havnen, maritimt iværksætteri, plastik i verdenshavene og grænser for ny teknologi er blandt debatemnerne, når Korsør på lørdag inviterer alle til Danmarks Maritime Kultur og Folkemøde

Korsør gentager sidste års succes og afholder maritimt folkemøde på lørdag d. 24. august. Folkemødet er åbent for alle, og i år handler debatterne om alt fra rekruttering til maritime erhverv og uddannelser, plastik i verdenshavene, udvikling af havne, kyst og naturturisme til grænser for ny teknologi, maritimt iværksætteri og sejlende højskoler.

Med Danmarks Maritime Kultur- og Folkemøde har man fået etableret et årligt ankersted, som faciliterer den debat, dialog og nytænkning, der bidrager til maritim erhvervsfremme. Samtidig understøtter folkemødet den maritime kultur og historie med masser af spændende indslag for alle med en lille søulk i maven.

Oplagt til maritimt folkemøde
Korsør i Slagelse kommune er det helt rigtige sted at forankre initiativet, mener borgmester i Slagelse Kommune, John Dyrby Paulsen (A):

 John Dyrby Paulsen, foto: Carsten Lundager

- Det maritime folkemøde er en stafet, andre byer i virkeligheden også kunne have taget op, men det giver på mange måder god mening, at det er i Korsør, Slagelse Kommune, det kaster anker. Korsør har en lang maritim historie, og i dag er vi både hjemsted for flådestationen og Søfartsstyrelsen, som er flyttet til byen. Det er en massiv maritim tilstedeværelse, der forpligter os på at tappe ind i den maritime dagsorden og bidrage til at se på tingene med en maritim indgangsvinkel. Dertil kommer, at Korsør allerede har en flot og mangeårig tradition med en årlig maritim kulturuge.

Et nationalt folkemøde
Folkemødet debuterede i august 2018 i forbindelse med de årlige maritime kulturdage, og erfaringerne var så gode, at alle var enige om fremadrettet at udvikle et egentligt maritimt folkemøde for hele Danmark i Korsør.

Kræfterne bag er et frivilligt samarbejde mellem kommune, erhvervsliv, søfartsstyrelsen, flådestationen, lokale uddannelsesinstitutioner, foreninger, erhvervs- og kulturorganisationer.

 foto: Carsten Lundager

Omdrejningspunktet for det maritime folkemøde er at debattere, hvordan man kan sikre vækst og gode rammevilkår for både den danske søfart og den maritime industri. Ligeledes er der fokus på, hvordan Danmark kan styrke den maritime førerposition gennem en styrkelse af kompetencer, forskning og innovation.

Minister: Maritim vækst er en vigtig dagsorden
Danmark har i dag verdens 5. største handelsflåde målt på tonnage opereret af danske rederier. De maritime erhverv står for en væsentlig del af både BNP og arbejdspladser i Danmark. Medtænkes havneudvikling, kyst- og naturturisme, søværnet mv., har det maritime område i Danmark en stor betydning for rigtig mange mennesker både nationalt og globalt.

Netop derfor er det vigtigt at sætte maritim vækst og udvikling på dagsordenen, mener erhvervsminister Simon Kollerup:

 Erhvervsminister Simon Kollerup (A) Foto: Keld Navntoft

- Danmark er et land med en lang og stolt tradition til søs, og det maritime område er i dag omdrejningspunkt for en lang række erhverv og aktiviteter. Som erhvervsminister har jeg derfor et stort fokus på det Blå Danmark. Det er afgørende, at vi sikrer en fortsat vækst på området, og at vi tænker langsigtet og fremtidssikrer de maritime erhverv. Den grønne omstilling er særligt vigtig, og jeg ved, at der heldigvis allerede er høje ambitioner og masser af konkrete tiltag i gang, som sætter en bæredygtig kurs for søfarten og den maritime industri. Det gode arbejde skal vi fortsætte, og derfor synes jeg, det er en rigtig god idé med et maritimt folkemøde hvor erhverv, interesseorganisationer, kulturliv, politikere, uddannelser og så videre mødes og udvikler ideer, debatterer, får inspiration og knytter kontakter.

Debatten begynder i programmagasinet
På folkemødet omdeles et programmagasin, hvor emnerne for debatterne på folkemødet behandles redaktionelt i interview og artikler. På den måde kan publikum få et bedre indblik i de emner, som debatteres på folkemødet.

Se magasinet her: Programmagasin 2019

-lipe

 

20/8 2019
  • Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    havne ›Godsmængderne i Göteborgs havn udviklede sig stabilt i perioden januar–september 2026. Containermængderne lå på samme niveau som året før, mens flere segmenter viste en tydelig vækst.
  • Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    havne ›Sund & Bælt har netop sendt opgraderingen af Halsskov Havn og Knudshoved Havn i udbud. Her skal kunne indsættes nødfærger hvis Storebæltsbroen bliver lukket i længere perioder
  • Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    havne ›Det islandske skib Dettifoss har nu testet havnens nye anlæg, som skal reducere støj og lokal partikelforurening fra skibe ved kaj. Anlægget forventes klar til daglig drift i januar 2027
  • Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    havne ›Havnefællesskabet CMP er for igen kåret som Europas førende krydstogthavn ved World Travel Awards. Alene i år bliver antallet af krydstogtgæster omkring 880.000
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet
  • Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    havne ›De to parter har aftalt eksklusive forhandlinger om langsigtet udvikling og drift af det otte millioner m2 store anlægsområde for Fehmerntunnelen ved Rødby Havn
  • Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    havne ›Et samarbejde mellem APM Terminals Aarhus og Port of Aalborg forbinder nu Aalborg med containerterminalen i Aarhus via en ugentlig togforbindelse. Det giver nordjyske virksomheder flere transportmuligheder og understøtter ambitionen om at flytte mere gods fra vej til jernbane