Mere kaj og oplagskapacitet i Aalborg

Mere kaj og oplagskapacitet i Aalborg

Kraftigt stigende efterspørgsel på kajnær oplagskapacitet og vækst i projektgods betyder, at Port of Aalborg nu sætter gang i en kajudvidelse på Østhavnen. 100 meter kaj løfter oplagskapaciteten med 27.800 kvadratmeter

For første gang i mere end 30 år udvider Port of Aalborg sin kajkapacitet. Landets største indlandshavn sender således snart et større anlægsprojekt i udbud, der indebærer en kajforlængelse på 100 meter samt etableringen af et tilhørende terminalområde på i alt 27.800 kvadratmeter.

Og Commercial Manager i Port of Aalborg, Michael Rosenkilde Lind, tør godt love, at der bliver brug for de nye kvadratmeter:

- Vi har gennem en længere periode oplevet kraftigt stigende efterspørgsel på kajnære arealer fra virksomheder med både kort- og længerevarende opbevaringsbehov, og vi ser ingen tegn på, at interessen bliver mindre, siger han og fortsætter:

- Tværtimod forventer vi en fortsat stigende efterspørgsel både fra nordjyske virksomheder og projektkunder. Derfor er det helt nødvendigt, at vi udvider vores kajnære tilbud, så vi også i fremtiden kan tilbyde erhvervslivet de bedste rammer for deres logistikkæder.

Allerede i 2017 reagerede Port of Aalborg på den stigende efterspørgsel ved at etablere en helt ny multiterminal, som man siden har udvidet, så den i dag udgør cirka 33.000 kvadratmeter oplagskapacitet.

Det nye kajområde placeres i forlængelse af et knap 90.000 kvadratmeter stort opbevaringsareal, som aktuelt er udlejet til Siemens Gamesa. Dermed øges havnens kajnære oplagskapacitet som følge af udvidelsen med knap 120.000 kvadratmeter.

- Det er jo næsten fire gange størrelsen af vores multiterminal, og det er et meget godt billede på, at der med det nye kajområde er tale om en yderst markant udvidelse af vores kajnære kapacitet. Ligesom multiterminalen bliver det nye kajområde integreret med vores jernbanesetup, så virksomheder får mulighed for let og omkostningsoptimeret at skifte mellem transportformer, forklarer Michael Rosenkilde Lind.

For at fremtidssikre kajen dimensioneres vanddybden til 10 meter, mens anlægsarbejdet desuden involverer en 200 meter kystsikring. Derudover er det en klar prioritet hos Port of Aalborg, at anlægsarbejdet bliver så miljøvenligt som muligt med fuld fokus på materiale- og ressourceeffektivitet.

Selve anlægsfasen ventes igangsat i august, og forventningen er, at det nye kajområde kan tages i brug 1. marts 2022. 

-hawin

 

7/6 2021
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet