Mærsk og Taulov Dry Port indgår strategisk milliardaftale

Mærsk og Taulov Dry Port indgår strategisk milliardaftale

De to virksomheder går sammen om et førende logistik- og lagersetup med central beliggenhed tæt på henholdsvis Fredericia Havn, jernbaneknudepunktet og motorvejsnettet

I samarbejdet ligger i første omgang en samlet investeringssum på 1 mia. kr. til lager- og domicilbyggerier.

Aftalen, som bliver én af de mest innovative aftaler inden for den danske havne- og logistiksektor, vil styrke og videreudvikle Taulov Dry Port som ét af de førende europæiske transportknudepunkter med adgang til konkurrencedygtige lagerfaciliteter og end-to-end transportløsninger, der kombinerer skib, jernbane og lastbiler.

Placeringen af Mærsks landbaserede transport- og logistikaktiviteter i Taulov Dry Port betyder, at de to virksomheder i fællesskab kan henvende sig til danske og internationale kunder med 360-graders fleksible og bæredygtige løsninger inden for logistik, lager, multimodale transportløsninger og havneinfrastruktur.

Med aftalen bliver Mærsk den foretrukne logistikoperatør i Taulov Dry Port og vil på deres kunders vegne drive de kommende lager- og logistikfaciliteter.


Investeringerne i lager- og logistikfaciliteter finansieres i et joint-venture partnerskab mellem ADP og PFA med Mærsk Agency Danmark som fremtidig lejer.

- Alle vores kunder, som vi fragter containere for, har behov for løsninger ikke blot til vands, men også på land i havnen og videre derfra til et varehus. Vores ambition er at styrke vores forretning inden for logistik, således at vi kan tilbyde kunderne integrerede end-to-end løsninger og derved tage en del af kompleksiteten ud af logistikkæden. Partnerskabet med Taulov Dry Port om et nyt dansk lager- og logistikhus er et vigtigt led for, at vi kan lykkes med den ambition, siger Vincent Clerc, Executive Vice President i A.P. Møller - Mærsk og CEO for Ocean and Logistics.
 
Et joint-venture med Danmarks største pensionsselskab PFA
Taulov Dry Port er et joint-venture mellem de to stærke parter havneselskabet ADP og pensionsselskabet PFA. Siden etableringen af joint-venture samarbejdet i oktober 2017 har de to parter taget strategisk vigtige skridt i udviklingen af Taulov Dry Port med meget store investeringer i erhvervsarealer og i opførelsen af store og fleksible lager- og logistikbyggerier for nogle af de største virksomheder i Danmark.

Det næste strategiske skidt i udviklingen af Taulov Dry Port tages nu ved at byde Mærsk velkommen som den foretrukne logistikoperatør.
- Det strategiske partnerskab mellem Taulov Dry Port og A.P. Møller - Mærsk skaber betydelige perspektiver i forhold til at skabe logistik- og lagerløsninger i stor skala på det danske og internationale marked. Som velkonsoliderede partnere med høje ambitioner om at tilbyde værdifulde ydelser og bæredygtige løsninger, vil Taulov Dry Port som det vigtigste multimodale transport- og logistikcenter nu blive endnu stærkere, siger Mikael Fogemann, Chief Portfolio Manager, Nordic Real Estate, PFA.

Taulov Dry Port ejer ca. 900.000 m² grundareal til logistik med en attraktiv beliggenhed i den centrale europæiske transportkorridor - udpeget af EU - som dermed giver virksomheder optimal adgang til de europæiske og skandinaviske markeder med hurtige transittider.
 
Værdiskabende partnerskab
A.P. Møller - Mærsk og Taulov Dry Port vil med det nye partnerskab kunne tilbyde værdiskabende og konkurrencedygtige kundeløsninger.
Taulov Dry Port er beliggende i Danmark som et centralt europæisk transportknudepunkt. Danske og internationale virksomheder kan drage fordele af at være tæt på alle transportformer forbundet til én af de største danske dybhavshavne i Fredericia med containerterminaler samt moderne og fleksible lagerløsninger.

- Vores kunder vil mærke værdien i partnerskabet, fordi vi kommer til at gå i markedet med konkurrencedygtige og skalerbare løsninger inden for lagerfaciliteter og 'last-mile' distributionsløsninger. Der ligger et meget stort potentiale i udviklingen af løsninger, der kombinerer transport via søvejen og jernbanen, og vi ønsker at gå forrest i markedet med multimodale transportløsninger, der støtter den grønne omstilling siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S.

-lipe

9/3 2020
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet
  • Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    havne ›De to parter har aftalt eksklusive forhandlinger om langsigtet udvikling og drift af det otte millioner m2 store anlægsområde for Fehmerntunnelen ved Rødby Havn
  • Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    havne ›Et samarbejde mellem APM Terminals Aarhus og Port of Aalborg forbinder nu Aalborg med containerterminalen i Aarhus via en ugentlig togforbindelse. Det giver nordjyske virksomheder flere transportmuligheder og understøtter ambitionen om at flytte mere gods fra vej til jernbane
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen