Ny bydel skyder op på Horsens Havn

Beboelse, erhverv og rekreative områder bliver en del af den kommende nye bydel på Horsens Havn. Havnedirektør hilser de kommende naboer velkommen, selvom det er en stor udfordring at gøre industri og almindelige mennesker til naboer

Det kan umiddelbart være svært at forestille sig, hvordan støjende og støvende industri kombineres med boliger, erhverv og grønne områder, men ikke desto mindre er det lige netop dét, der skal ske på havnen i Horsens.

I løbet af de næste fem år vil en ny bydel skyde op på Nordhavnen, men allerede nu sker der noget, fortæller Claus Holm Christensen, der siden 1. februar har været direktør i Horsens Havn.

- To af arealerne blev sidste år solgt til entreprenører, som vil opføre boliger og mindre erhverv på dem. Derudover er der allerede et andet projekt, Geiserne, som er ved at rejse sig på havnefronten.

Samlet er der tale om et område på omkring 70.000 kvadratmeter, der før primært var hjemsted for fabrikker og tankanlæg, men som man nu regner med bliver hjem for 2000 mennesker og en række arbejdspladser.

Spændende udfordring
Industrien på Horsens Havn består hovedsageligt af bulkvarer som korn, foderstoffer og skrot, og fællesnævneren er, at det både støjer og støver.

Claus Holm Christensen mener ikke, det bliver en svær opgave at få byen trukket ned til vandet samtidig med, at han ser det som en ”spændende udfordring”.

- Hvis man for alvor kan få havnen til at spille sammen med byen og få det til at gå op i en højere enhed, så får du en enorm stærk by, siger han og fortsætter:

- Vi er som havn helt opmærksomme på, at det giver nogle nye udfordringer at få den slags nye naboer blot 100-150 meter væk, men omvendt; får vi skabt det rigtige rum, så tror jeg ikke blot, det kan være en styrkelse af havnen, men en styrkelse af byen Horsens som hele.

Det er arkitektselskabet RUM, der i samarbejde med OMJ Ejendomme A/S og COWI har vundet byggeretten på det i alt 70.800 kvadratmeter store areal på kanten mellem Horsens Fjord og Horsens By.

Visionen er, at ”projektet kommer til at bruge vandet som et gennemgående element på flere niveauer og flere skalaer”, står der på RUM’s hjemmeside.

Dialog er nøglen til succes
Midlet til at nå i mål med havneudviklingsprojektet bliver dialog, fortæller Claus Holm Christensen:

- Jeg kommer til at trække på tidligere erfaringer fra min tid i Kolding Havn, siger han og henviser til udviklingen af trafikhavnen i Kolding, som var en del af kommunens lokalplan.

- Her var vi rigtig gode til at inddrage interessenter og skabe en dialog med byens borgere på et tidligt tidspunkt og sørge for at tage deres kommentarer alvorlige. Det tror jeg, havde stor betydning for den succes, vi havde med at udvikle havnen i Kolding, siger han.

Planen kræver opmærksomhed
Har man opnået såkaldt fælles fodslag fra starten, bliver det lettere at lave ændringer efterfølgende, er overbevisningen.

De første borgere flytter efter planen allerede ind på de nye arealer til næste år, så det store dialogarbejde er i fuld gang, særligt med havnens virksomheder, som i nogle tilfælde indeholder en god portion bekymring over udsigterne til at få nye naboer.

- De er selvfølgelig i et eller andet omfang bekymrede, fordi de har set, hvad der er sket på andre havne. Derfor er jeg også glad for, at Horsens Kommune og borgmesteren flere gange har sagt, at man også vil erhvervshavnen. Der er politisk opbakning til, at vi skal kunne begge dele, understreger Claus Holm Christensen.

Der etableres en 40 meter bred havnekanal i den nye bydel for at understrege kontakten med vandet og oplevelsen af at være ved vandet. Jorden derfra bliver brugt til at hæve hele terrænnet én meter som en sikkerhed mod oversvømmelser ved højvande.