Regeringsgrundlag med stærke maritime aftrykAdministrerende direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen.

Regeringsgrundlag med stærke maritime aftryk

Ifølge Danske Rederier har regeringen præsenteret et regeringsgrundlag, der på flere centrale områder anerkender skibsfartens betydning for Danmark. Det gælder både i forhold til udviklingen af erhvervet og grøn omstilling, beredskab, sikkerhed og fremtidens energiforsyning

Danmarks nye regering har lagt sporene for den kommende regeringsperiode, som ifølge Danske Rederier er kendetegnet at store ambitioner og et tydeligt internationalt udsyn.  Brancheorganisationens administrerende direktør, Anne H. Steffensen hæfter sig særligt ved, at skibsfarten spiller en markant rolle i regeringsgrundlaget.

- Vi er glade for, at regeringen anerkender skibsfarten som en del af et stærkt erhvervsliv og dermed et stærkt Danmark. Det ser vi blandt andet i ambitionerne om at styrke flåden og beskytte den civile søfart i strategisk vigtige farvande. 

- Det er der behov for i en stadig mere urolig verden. Samtidig peger regeringen på behovet for et langt tættere samarbejde mellem offentlige myndigheder og private virksomheder på beredskabsområdet, siger Anne H. Steffensen.

Netop et styrket totalberedskab på det maritime område har længe stået højt på Danske Rederiers dagsorden.

- En markant styrkelse af beredskabet er nødvendig i den sikkerhedspolitiske virkelighed, vi står i. Skibsfartens maritime kapaciteter bør tænkes langt tættere ind i et offentligt-privat samarbejde om beredskabet. 

- Derfor er det meget positivt, at regeringen med regeringsgrundlaget peger på et stærkere totalberedskab som en del af fremtidens samlede danske forsvar, siger Anne H. Steffensen.

Også den grønne omstilling af skibsfarten fylder i regeringsgrundlaget. Regeringen vil blandt andet udarbejde en energiinfrastrukturplan, der skal understøtte en bedre udbygning af elnettet.

- Billige og pålidelige energikilder er en forudsætning for dansk og europæisk konkurrenceevne. Derfor er det meget positivt, at regeringen prioriterer en stærkere energiinfrastruktur og en fortsat grøn omstilling af ø-færgerne. Stadig flere færgeruter bliver elektrificeret, og potentialet er også stort hos andre skibstyper. 

- Derfor er det afgørende, at energiforsyningen følger med udviklingen. I dag har vi for eksempel en elektrisk slæbebåd i Danmark, som sejler til Sverige for at lade op. Det illustrerer meget godt behovet for en mere sammenhængende og fremtidssikret energiinfrastruktur, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, siger Anne H. Steffensen.

Regeringen peger desuden på behovet for at understøtte den internationale regulering af skibsfartens grønne omstilling.

- Det er et klart skulderklap til de danske rederier, som i årevis er gået forrest med investeringer i skibe, der kan sejle på alternative brændstoffer. Et stærkt fokus og en koncentreret indsats på global regulering er afgørende for, at rederierne kan høste frugterne af deres investeringer og samtidig nedbringe udledningerne, siger Anne H. Steffensen.

Regeringen vil samtidig øge produktionen af alternative brændstoffer i Danmark. Det bakker Danske Rederier op om, men understreger at behovet er så stort, at Danmark også bør arbejde for et fælles europæisk samarbejde, der kan sikre de nødvendige mængder grønne brændstoffer til skibsfarten.

Endelig lægger regeringen op til en offensiv udbygning af havvind i Nordsøen og Østersøen, som skal bidrage til Europas energisikkerhed. Også her vil danske rederier spille en vigtig rolle i både opførelsen, driften og vedligeholdelsen af fremtidens havvindmølleparker.

-hawin




4/6 2026
  • Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    havne ›Godsmængderne i Göteborgs havn udviklede sig stabilt i perioden januar–september 2026. Containermængderne lå på samme niveau som året før, mens flere segmenter viste en tydelig vækst.
  • Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    havne ›Sund & Bælt har netop sendt opgraderingen af Halsskov Havn og Knudshoved Havn i udbud. Her skal kunne indsættes nødfærger hvis Storebæltsbroen bliver lukket i længere perioder
  • Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    havne ›Det islandske skib Dettifoss har nu testet havnens nye anlæg, som skal reducere støj og lokal partikelforurening fra skibe ved kaj. Anlægget forventes klar til daglig drift i januar 2027
  • Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    havne ›Havnefællesskabet CMP er for igen kåret som Europas førende krydstogthavn ved World Travel Awards. Alene i år bliver antallet af krydstogtgæster omkring 880.000
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet
  • Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    havne ›De to parter har aftalt eksklusive forhandlinger om langsigtet udvikling og drift af det otte millioner m2 store anlægsområde for Fehmerntunnelen ved Rødby Havn
  • Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    havne ›Et samarbejde mellem APM Terminals Aarhus og Port of Aalborg forbinder nu Aalborg med containerterminalen i Aarhus via en ugentlig togforbindelse. Det giver nordjyske virksomheder flere transportmuligheder og understøtter ambitionen om at flytte mere gods fra vej til jernbane