Undervandsplæneklipper vinder innovationspris

Undervandsplæneklipper vinder innovationspris

Undervandsrobotten, ACOMAR som fjerner muslinger og andre marine begroninger fra konstruktioner offshore, høster nu også prisen som Årets Innovationsprojekt i Energy Cluster Denmark

ACOMAR er en robot, som kan fjerne muslinger og andre marine begroninger fra konstruktioner offshore, hvilket både sparer tid og penge, reducerer miljøbelastningen og mindsker risici.

Samtidig er den et projekt, som er født af den danske innovationsmodel med virksomheder, universiteter og klyngeorganisationen, som i fællesskab løser en konkret udfordring.

Nu har medlemmerne af energiklyngen kåret undervandsrobotten som Årets Innovationsprojekt i Energy Cluster Denmark.

- ACOMAR er et skoleeksempel på, at vi med efterspurgt innovation, drevet frem af kloge og innovative virksomheder og erhvervsfremmende støttekroner, kan gøre en reel forskel og skabe resultater, som kan måles, siger Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark.

Hun fortsætter:

- Lige nu bruger energivirksomheder hvert år et trecifret millionbeløb på at fjerne marine begroninger – alene i Nordsøen.

- ACOMAR-robotten vil reducere omkostningerne ved marin afrensning med 30-40 procent, og dermed gøre den samlede pris på grøn energiproduktion væsentligt billigere, siger hun.

En universalløsning
ACOMAR-projektet har vundet prisen som Årets Innovationsprojekt efter en afstemning blandt alle medlemmer i Energy Cluster Denmark.

Partnerne modtog prisen på energiklyngens årsmøde i København.

Partnerne i ACOMAR-projektet på scenen for at modtage prisen for Årets Innovationsprojekt i @Energy Cluster Denmark.

Projektet er både et eksempel på, hvordan tværgående industrielle partnerskaber kan løse konkrete udfordringer for sektoren, og at samarbejde i innovationsprojekter er udviklende.

Eksempelvis for virksomheden SubC Partner, som trods et udgangspunkt med projektinnovation i tæt samarbejde med kunderne gennem projektet kunne nå ’et spadestik dybere’, som CEO Tonny Klein formulerer det:

- Dels bød vi ind med en universalløsning på en generel problematik på tværs af vind og olie/gas, hvilket var unikt for os, og dels havde vi i projektet længere tid, så vi kom den tak videre, siger han og fortsætter:

- Projektet er et eksempel på, hvordan universitet og erhvervslivet kan gå i symbiose. Vi har fået et styrket samarbejde med universitetet og har to ph.d.er, som er ved os i et halvt år – det har vi ikke prøvet før.

- Samtidig er der udviklet en decideret undervandsafdeling på Aalborg Universitet som følge af projektet, og det er af stor betydning for SubC Partner, når vi skal finde kvalificerede medarbejdere fremadrettet, siger Tonny Klein.

Undervisningsmateriale og ny forskergruppe
Den tætte kobling til industrien er en hjørnesten i den problembaserede læringsform, universitet arbejder med. Det siger lektor Jesper Liniger, der også har været en del af ACOMAR:

- Vi ønsker at bidrage til at løse en industriel, virkelighedsnær udfordring gennem anvendt forskning.

- I ACOMAR-projektet har vi benyttet kendt sensorteknologi og kendte algoritmer, som er sammensat på en ny, innovativ måde. Det er en optimal case for os, siger han.

Udover at agere undervisningsmateriale for 20-25 studerende har ACOMAR-projektet skabt en forskningsgruppe på området, som begynder at kunne gøre sig internationalt:

- Muligheden for at kunne arbejde med rigtige data og konkrete problemstillinger har betydet, at vi i dag har opbygget en forskergruppe på syv personer, som udelukkende arbejder med undervandsrobotter.

- Det er direkte affødt af projektet og af industriens efterspørgsel, siger Jesper Liniger.

Løftet vidensniveau
For Sihm Højtryk har projektdeltagelsen været udviklende og lærerig:

- Det har helt klart løftet vores vidensniveau som virksomhed at være med. Og ændret mentaliteten. Vi har altid været gode til at sige ja til udfordringer. Nu siger vi også ja til nogle af de større, siger indehaver Frank Sihm, og fortsætter:

- Vi plejer ikke at have en dagligdag sammen med universiteter. Nu er det noget, vi ser muligheder i, og vi har fx drøftet andre projekter med DTU.

- Vi har også ansat en ingeniør mere i virksomheden for at kunne følge med på de opgaver og udfordringer, vi får, siger han og kommer ind på at han ikke selv havde forestillet sig slutprodukt, da man  begyndte.

- En ROV, der selv kan genkende begroninger og afrense automatisk. Vi er stolte af at have en aktie i den innovation, som har ført fra ide til produkt, siger Frank Sihm.
-hawin

Partnere:

* SubC Partner
* Sihm Højtryk
* Mati2ilt
* Siemens
* TOTAL E&P Danmark A/S
* Aalborg Universitet
* EIVA
* ECD
* ACOMAR er støttet af Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram.

FAKTA om samarbejdet mod begroninger offshore
Når marine begroninger, muslinger og rurer sætter sig på konstruktioner offshore, øger det belastningen fra bølgerne, hvilket udtrætter materialet – uanset om det er havmøllefundamenter eller olie- og gasinstallationer.

Derfor skal man enten manuelt fjerne begroningerne, hvilket er dyrt og risikobetonet, eller man skal overdimensionere konstruktionerne, hvilket øger omkostningerne.
Det var afsættet for det, der blev kaldt et ”…nyt banebrydende samarbejde”, da partnere fra offshore vind og olie/gas i 2017 på et hackaton i Energy Cluster Denmark tog de første skridt til at udvikle et koncept til inspektion og bekæmpelse af marinebegroning.
Siden har samarbejdet udviklet sig til EU's Regionalfondsprojektet Marine Growth, som igen førte til yderligere udvikling i ACOMAR med støtte fra EUDP.

3/5 2024
  • For en ny generation af rejsende går turen over vandet via TikTok

    For en ny generation af rejsende går turen over vandet via TikTok

    havne ›Rederiet Stena Line skaber bølger på TikTok med ny kampagne rettet mod Generation Z, der gennem kreativt og engagerende indhold forsøger skabe forbindelse mellem den yngre svenske og danske generation af potentielle rejsende
  • CO2-lagring på land rykker nærmere

    CO2-lagring på land rykker nærmere

    havne ›Etableringen af Greenport Scandinavia – CCUS hub’en i Hirtshals Havn – rykker endnu et skridt nærmere, efter at Energistyrelsen netop har tildelt tilladelser til at efterforske CO2-lagring på land
  • Gevinster risikerer at ryge til udlandet

    Gevinster risikerer at ryge til udlandet

    havne ›Arbejdspladser, fremgang og afgørende skridt i den grønne omstilling. Det er gevinster, som nu risikerer at ryge til udlandet, mens havneudvidelsen er sat på pause. Det mener direktør i Aarhus Havn, Thomas Haber Borch
  • DI: Pause af havneudvidelse rammer dansk konkurrenceevne

    DI: Pause af havneudvidelse rammer dansk konkurrenceevne

    havne ›Forligskredsen bag udvidelsen af Aarhus Havn har besluttet at sætte planerne på pause. Den beslutning møder hård kritik fra Dansk Industri, der slår fast, at det vil have store konsekvenser for danske virksomheders konkurrenceevne
  • Havneudvidelsen i Aarhus er sat på pause

    Havneudvidelsen i Aarhus er sat på pause

    havne ›Partierne bag den politiske aftale om udvidelse af Aarhus Havn i Aarhus Byråd, Socialdemokratiet, SF, Konservative og Venstre, har besluttet at sætte planerne om havneudvidelsen på pause i en årrække
  • Molslinjen gør rent bord ved DDA

    Molslinjen gør rent bord ved DDA

    havne ›Bordet ved Molslinjens delegation ved Danish Digital Awards, DDA, blev fyldt med hæder, da priserne for årets bedste digitale kampagner for nyligt skulle uddeles. Molslinjen var nomineret i ni kategorier – og vandt i alt syv priser
  • Hirtshals Havn lander millionoverskud    

    Hirtshals Havn lander millionoverskud   

    havne ›Hirtshals Havn kommer bedre ud af 2023 end forventet og præsterer et resultat på 9,3 mio. kr. Dermed understreger Hirtshals Havn endnu en gang, at virksomheden er inde i en positiv udvikling og har en bundsolid økonomi
  • DFDS sælger mini-cruise-ruten mellem Norge og Danmark

    DFDS sælger mini-cruise-ruten mellem Norge og Danmark

    havne ›Ruten Oslo-Frederikshavn-København er solgt til det svenske rederi Gotlandsbolaget, dermed får ruten det fremtidige fokus og de investeringer, der er nødvendige for at udvikle den, mens DFDS styrker fokus på sin kerneforretning inden for fragt, passagertransport og logistik