Logistikområder er i høj kurs i energibyen

Logistikområder er i høj kurs i energibyen

Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme

- Esbjerg har historisk været landets energihovedstad, der betjente olie- og gasfelterne i Nordsøen, og nu er vi også blevet verdens største vindmøllehavn. De sidste tre år har havnen udvidet for to mia. kr. – både med ny kaj og med ekstra lagerplads. 

For få uger siden vandt svenske Vattenfall udbuddet om en kæmpe havvindmøllepark i Nordsøen, og projektet skal håndteres herfra, fortæller en begejstret René Lennart Madsen, partner i Nordicals Esbjerg.

De store energiprojekter kræver plads – fx er nye møllevinger omkring 120 meter og kan ikke længere fragtes på vejnettet, men skal sejles. De såkaldte naceller i centrum af vingerne vejer ifølge René Madsen 800 tons og snart 1000 tons.

- Milliardinvesteringerne i energi har skabt meget stor efterspørgsel på lokaler til lager og let produktion, helst tæt på havnen. Vi har haft enormt travlt i år – dels med udlejninger, dels med køb og salg af ejendomme. 

- Eksisterende underleverandører har behov for mere plads, mens andre vil etablere sig i byen. Med de meget tunge vindmølleelementer har akseltrykket og fundamentets bæreevne stor betydning for mange af lokalerne, bemærker René Madsen.

Kig på kontorer

Produktionen af olie og gas betyder fortsat meget for byens erhvervsliv, ikke mindst efter genåbningen af Tyra-gasfeltet, som blev renoveret gennem flere år. Et af de mange lokale energiprojekter er at opstille store gasturbiner, der kan producere strøm.

- Vi oplever også øget efterspørgsel på kontorer, fordi energiprojekterne kræver ingeniører og andre eksperter og rådgivere. 

- Der er især stor interesse for flerbrugerhuse med fælles faciliteter, og Det Faglige Hus udbyder snart 5.000 kvm i sit nybyggeri på havnen. Samtidig frigør det kontorareal, når fagforeningen fraflytter flere adresser rundt om i byen, siger Réne Madsen.

Datacentre på spring
Nordicals-mægleren forventer, at datacentre fortsat vil give pæn aktivitet trods regeringens beslutning om at sætte nye datacenterplaner bagerst i den lange kø hos Energinet.

- Esbjerg Kommune har været meget forudseende og har bl.a. udlagt jord til datacentre i 14-15 år, fordi vi lokalt har meget energi og fx også har det store Havfruedatakabel over Atlanten og Nordsøen. 

- I Nordicals har vi formidlet en del jord til datacentre, og de lokale projekter er for længst godkendt og kan derfor sættes i gang, når investorer og entreprenører er klar, pointerer René Madsen.

Behov for boliger
De enorme energiinvesteringer betyder, at flere har brug for at overnatte i Esbjerg, og for knap to år siden var Cabinn-kæden klar med næsten 500 nybyggede hotelværelser.

Desuden giver det høje aktivitetsniveau inden for energi øget efterspørgsel på boliger, selv om Esbjerg gennem en årrække har haft jævnt indbyggertal.

- Historisk har mange pendlet til Esbjerg fra oplandet, men nu kommer flere og flere længere væk fra og bor her fire-fem dage om ugen, og så har de brug for tag over hovedet. 

- Vi har en del ældre, som gerne vil bytte parcelhuset ud med en lejlighed, og vi har unge familier, som har brug for mere plads – det giver stor efterspørgsel på tæt-lavt byggeri som fx rækkehuse, siger René Madsen fra Nordicals Esbjerg.

Han vurderer, at behovet for boliger vil stige yderligere, fordi Esbjerg har fået en stribe nye uddannelser som bl.a. læge, jurist og ingeniør. Det har trukket flere unge til byen, og kommunen håber at kunne fastholde en god del af dem, når eksamensbeviset er i hus.

-hawin

18/9 2026
  • Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    havne ›De to parter har aftalt eksklusive forhandlinger om langsigtet udvikling og drift af det otte millioner m2 store anlægsområde for Fehmerntunnelen ved Rødby Havn
  • Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    havne ›Et samarbejde mellem APM Terminals Aarhus og Port of Aalborg forbinder nu Aalborg med containerterminalen i Aarhus via en ugentlig togforbindelse. Det giver nordjyske virksomheder flere transportmuligheder og understøtter ambitionen om at flytte mere gods fra vej til jernbane
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie