Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo
Kardex har som hovedentreprenør for en del af Lufthansa Cargos LCCevo-program færdiggjort et nyt Medium Load Pallet System (MLP) i Frankfurt Lufthavn\r\n\r\n
Det centrale palleopbevaringsanlæg består af et fuldautomatisk højlager med fire reolgange til 1.270 paller med transportteknologi til lagring og varetransport og en plukkezone med to vertikale løftemoduler (VLM), samt et manuelt betjent reolsystem i et kølerum til opbevaring af forskelligt gods, lige fra ”farligt gods” (DGR) til farmaceutisk fragt.
Gennemløbstiden for fragtforsendelser i LCC er ca. 24 timer. Lagerorganisering og styring af vareflow\'et foregår via et lagerstyringssystem fra iFD.
Projektet udgjorde en central del af alpha-byggefasen for LCCevo, og med afslutningen af denne fase har Lufthansa Cargo nået en vigtig del-målsætning.
I de kommende år vil der blive opført et europæisk, topmoderne luftfragtcenter i Frankfurt Lufthavn, hvor Lufthansa Cargo investerer cirka 600 millioner euro i renoveringen af det eksisterende fragtcenter.
Arbejdet udføres, mens driften kører døgnet rundt, på et areal på ca. 80.000 kvadratmeter. I de kommende byggefaser vil Lufthansa Cargo Centre blive udvidet, så det, ifølge selskabet, bliver Europas mest moderne luftfragtcenter.
Fuldautomatisk MLP-lagringssystem
Tung last, høj gennemstrømning, hyppige arbejdsgange og drift døgnet rundt er alt sammen designet med henblik på maksimal tilgængelighed: Lufthansa Cargos LCCevo-program stiller ekstraordinære krav til den logistiske infrastruktur, hvilket ikke giver plads til isolerede, enkeltstående løsninger.
Især i et internationalt luftfragtcenter er det ikke kun de enkelte komponenters ydeevne, der tæller, men snarere samspillet i hele systemet, hedder det i Lufthansa Cargos omtale af projektet.
Kernen i LCCevo-programmet er det fuldautomatiske MLP-lagringssystem (Medium Load Pallet System) med 1.270 pallepladser og en højde på 10,5 meter. Med MLP-systemet optimerer Lufthansa Cargo lagerlogistikken for skrøbelige og følsomme forsendelser.

Systemet er specielt udviklet til lettere, følsom eller kompleks fragt, såsom farligt gods i henhold til DGR (Dangerous Goods Regulations) og GDP (Good Distribution Practice), farmaceutisk fragt og andre temperaturfølsomme varer.
MLP-systemet garanterer konstante lagertemperaturer på 20 grader Celsius, suppleret med en direkte forbindelse til et kølerum ved 5 grader Celsius, hvilket sikrer stabile kvalitetsforhold under hele opbevaringsperioden.
Direkte kommunikation
MLP-systemet består af fire stabelkraner af typen Kardex MSingle A og to vertikale lagerlifte af typen Kardex Shuttle XP 500.
Plukstationerne er her udstyret med et ”pick-by-light”-system og en håndscanner. Et JMIF (Java Machine Interface), der er udviklet af Kardex, muliggør direkte kommunikation mellem lagerliftene og det overordnede lagerstyringssystem ”WarehousePilot”.
Som en del af projektet blev intralogistikplatformen ”WarehousePilot” leveret og implementeret af iFD, som blev udvalgt til formålet af Lufthansa Cargo.
Kardex Mlog stod for at integrere løsningen i det overordnede system og sikre problemfri samspil mellem alle systemkomponenter.
Optimering på tværs af lagerområder
”WarehousePilot”, der ligeledes er leveret af Kardex, optimerer varehåndteringen i palletransportbåndssystemet på tværs af alle lagerområder, samtidig med at det sikrer overholdelse af forskellige regler såsom GDR og GDP.

MLP-systemet muliggør 110 indlagrings- og 110 udtagningsoperationer i timen. Disse består af 70 direkte udtagningsoperationer fra højlageret med de fire reolgange og 40 lastenheder fra en af de to Kardex Shuttle XP 500-maskiner.
Hvert af disse bakkelagre gør det muligt at foretage 40 indlagrings- og 40 udtagningsoperationer af bakker i timen.
-hawin