Forsvaret lejer kæmpe lager til nyt nordisk uniformssystem

Forsvaret lejer kæmpe lager til nyt nordisk uniformssystem

Med 19.500 ansatte, hvoraf 14.700 bærer uniform, har forsvaret brug for en central lagerfacilitet, hvorfra et nyt uniformsystem skal implementeres og distribueres. Det ny munderingssystem er et fælles nordisk projekt. EDC Erhverv Poul Erik Bech har hjulpet Forsvaret med at finde en passende lager- og logistikejendom i Pandrup i Nordjylland på hele 15.000 m²

Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen er alle en del af Forsvaret. I Forsvaret løser de opgaver for Danmark og passer på Kongeriget Danmark - mange gange med livet som indsats.

Major i Forsvaret og projektleder for det nye lager i Pandrup, Niels Peder Munksgaard, har mere end 30 års erfaring i Forsvaret.

Han siger om de nye lager- og logistikfaciliteter:

-Vi har brug for mere plads. Vi får anskaffet et nyt uniformssystem og har derfor brug for at kunne samle det ét sted, så vi effektivt kan iklæde forsvaret. Første dellevering omfatter 12.000 sæt, og vi skal i alt iklæde 36.000 mand. Samlet består munderingssystemet af ca. 600 forskellige materialenumre/størrelser. Vi har nu lejet os ind på en længere lejeaftale i Pandrup, da ejendommen lever op til vores kravspecifikationer og behov. Vi får dermed ét samlet og effektivt højlager i Danmark til det nye uniformssystem. Vi kommer til at samle alt et sted, og vores koncept går ud på, at vi derfra kan plukke, pakke og fremsende uniformssystemet, pakket i den korrekte størrelse til hver enkelt soldat, videre til vores Forsyningscentre, så de lokalt kan iklæde medarbejderne.

 Fra venstre: Michael Stilling, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg,  Niels Peder Munksgaard, major og projektleder Pandrup i Forsvaret og Benjamin Galacho, CEO i Bach Gruppen Ejendomme. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Niels Peder Munksgaard fortsætter:

-Vi forventer, der kommer til at arbejde 11 medarbejdere, når vores lager- og logistikejendom er oppe at køre i løbet af 2024. Vi kommer til at bruge en del ressourcer på at optimere ejendommen, så den passer til os, og så har vi selvfølgelig ekstra restriktioner i forhold til sikkerhed. Vi får et meget effektivt og strømlinet lager med den nye mundering samlet, fortæller Niels Peder Munksgaard, som allerede er i fuld gang med at rekruttere medarbejdere til den nye lokation.

Den største udlejningsopgave i 15 år
Ejendommen er opført i 1998 og er samlet på 25.000 m², herunder bl.a. de 12.500 m² lager med en loftshøjde på 6,5 meter under spær og 2.000 m² teknikrum til ventilation mv. på taget, som Forsvaret nu har lejet. Ud af bygningens hele 10.000 m² kontorfaciliteter har Forsvaret også lejet lidt kontor, omklædning, badefaciliteter, toiletter og kantine, og der er en stor parkeringsplads med plads til 500 biler.

Michael Stilling, partner EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg, siger:

-Det er en stor udlejningsopgave på en lang lejekontrakt til Forsvaret. Det er faktisk den største udlejningsopgave, jeg personligt har været med til i mine mere end 15 år som mægler, og så er det selvfølgelig ekstra spændende med at få enderne til at mødes mellem udlejer Bach Gruppen Ejendomme og Forsvaret, og det kommer også Pandrup og Jammerbugt Kommune til glæde med en stor organisation med mange besøgende.

Ejendommen er bygningsmæssigt i høj kvalitet og er i øvrigt den forhenværende Flextronics ejendom, som mange i området nok kender, og NORMAL var midlertidige lejere og har nu fundet nyt lager.

-lipe

7/9 2023
  • Airmaster samler lagerfunktion i Aars

    Airmaster samler lagerfunktion i Aars

    lagerindretning ›N.C. Nielsen har leveret central lagerløsing med et nyt højlager med 4.500 pallepladser, skræddersyede reoler med nethylder og to Linde K-smalgangstruck, der håndterer langt gods og standardpaller
  • Körber moderniserer og udvider Printus' logistik

    Körber moderniserer og udvider Printus' logistik

    lagerindretning ›Körber løfter Printus' logistik til nye højder. Med en stor lagerudvidelse og målrettede retrofit-tiltag gør den tyske postordrevirksomhed inden for kommercielle kontorartikler sig klar til fremtiden
  •  Danmarks største lager for skiudstyr i Hammel

    Danmarks største lager for skiudstyr i Hammel

    lagerindretning ›Skisport.dk, som er landets største skiportal, er rykket til en knap 4.500 m2 stor, topmoderne industriejendom. Det sker efter vækst på især de udenlandske markeder, som virksomheden nu vil satse endnu mere på
  • Lagerautomater:  Mere kapacitet på færre kvadratmeter

    Lagerautomater: Mere kapacitet på færre kvadratmeter

    lagerindretning ›Pladsmangel, flere varenumre og stigende krav til hurtig levering får flere virksomheder til at se nærmere på automatisering. For mange handler det ikke om at etablere et helt nyt lager, men om at udnytte de eksisterende rammer bedre
  • Høje fysiske arbejdskrav rammer de ældste medarbejdere mest

    Høje fysiske arbejdskrav rammer de ældste medarbejdere mest

    lagerindretning ›Forskning viser, at høje fysiske arbejdskrav i takt med alderen får større betydning for risikoen for sygefravær. Småøvelser kan dog mindske risikoen
  • Mere plads, mere tid og mere ro

    Mere plads, mere tid og mere ro

    lagerindretning ›Dragsbæk i Thisted har halveret pladsforbruget til paller, reduceret intern transport og skabt et bedre arbejdsmiljø med mere ro i hverdagen. Opskriften var en Palomat
  • AI-system forebygger påkørsler på lageret

    AI-system forebygger påkørsler på lageret

    lagerindretning ›ECK lancerer AI anti-kollisionssystemet, Wardian, som skal gøre færdsel sikrere for alle trafikanter på lageret
  • Fleksible sikkerhedsløsninger til lageret:

    Fleksible sikkerhedsløsninger til lageret:

    lagerindretning ›Ekspertens guide til tryg og effektiv drift