Consafe Logistics’ klimamål valideret af SPTi
Klar besked om Consafe Logistics' videnskabsbaserede emissionsmål frem mod 2035 gør virksomhedens klimaforpligtelser mere transparente til gavn virksomhedens kunder og partnere
Consafe Logistics har fået sine videnskabsbaserede emissionsmål frem mod 2035 valideret af SBTi Services, valideringsorganet under Science Based Targets initiative (SBTi).
Det er et vigtigt skridt i virksomhedens arbejde med at reducere udledningen af drivhusgasser i overensstemmelse med videnskabeligt funderede klimamål.
De validerede videnskabsbaserede emissionsmål frem mod 2035 omfatter udledninger inden for Scope 1, Scope 2 og Scope 3. Basisåret er 2024.
Consafe Logistics AB forpligter sig til at reducere de absolutte drivhusgasudledninger inden for Scope 1 og Scope 2 med 71,8 % frem mod 2035 sammenlignet med basisåret 2024.
Consafe Logistics AB forpligter sig desuden til at reducere de absolutte Scope 3-udledninger fra indkøbte varer og tjenester samt forretningsrejser med 30,2 % i samme periode.
- Vi er glade for at have nået denne vigtige milepæl. Valideringen giver os en tydelig, videnskabsbaseret ramme for at reducere vores udledning af drivhusgasser i overensstemmelse med videnskabeligt funderede klimamål.
- Den styrker også vores arbejde med at integrere klimahensyn i vores forretningsplanlægning, drift og dialog med leverandører.
- For vores kunder og partnere betyder det større gennemsigtighed omkring vores klimaforpligtelser og de fremskridt, vi gør, samtidig med at vi fortsat bidrager til mere bæredygtige forsyningskæder, siger Patrik Olsson, konstitueret ceo hos Consafe Logistics.
Fremskridtene mod de videnskabsbaserede emissionsmål frem mod 2035 vil blive rapporteret som en del af virksomhedens bæredygtighedsrapportering.
-hawin