Logistiksetup tager for alvor form

Logistiksetup tager for alvor form

Lemgiigh-Müllers nye lager skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet. For nylig var der rejsegilde for projektet, som er med til at gøre Kolding til et vigtigt logistisk knudepunkt

Lemvigh-Müller har netop holdt rejsegilde på virksomhedens nye centrallager i Kolding. Rejsegildet markerer en vigtig fase i byggeriet, hvor rammerne for fremtidens lager- og logistiksetup nu for alvor tager form. 

Rejsegildet var da også et stort tilløbsstykke.

Flere vigtige milepæle er nået i opførelsen af centrallageret: I februar blev cirka 6.000 kvadratmeter udeareal overleveret fra Lemvigh-Müllers underleverandør Amatech til driften. 

Samme måned gik montagen af betonelementer i gang og forventes afsluttet ved udgangen af juni. I maj blev gulvet til højlageret støbt, og den nye indkørsel ved Nordager 5 blev taget i brug.

Samlet set er projektet nu i en fase, hvor både bygninger, teknik og udenomsarealer tager tydelig form.

- Rejsegildet er først og fremmest en anledning til at sige tak til de mange dygtige håndværkere og samarbejdspartnere, der hver dag får byggeriet til at tage form. 

- Det kræver både faglighed og ordentlighed at bygge i den her skala, siger Michael Lichtenberg Crone, logistik- og produktionsdirektør i Lemvigh-Müller.

Det nye centrallager er den største logistikinvestering i Lemvigh-Müllers historie og skal på sigt samle lagerdriften i et topmoderne setup. Målet er at styrke kapacitet og robusthed og gøre det endnu lettere for kunderne at få leveret hurtigt og stabilt.

- Vi er glade for at kunne udvide vores lagerfaciliteter i Kolding, som vil danne rammen om nogle af Danmarks mest avancerede logistikløsninger. 

- Samtidig udbygger vi vores tætte tilknytning til Kolding, som er et vigtigt logistisk og erhvervsmæssigt knudepunkt i Danmark, siger Christian Søgaard-Christensen, ceo i Lemvigh-Müller.

Rejsegildet blev afholdt som en traditionel markering med taler, skål og traktement, hvor både håndværkere, rådgivere og samarbejdspartnere deltog. Gæsterne fik desuden mulighed for at se byggeriet indvendigt.

-hawin

25/6 2026
  • Få indsigt i fremtidens emballage

    Få indsigt i fremtidens emballage

    logistikcentre ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Højteknologisk sorteringsanlæg til tekstilaffald

    Højteknologisk sorteringsanlæg til tekstilaffald

    logistikcentre ›STADLER Group har udviklet og designet en fuldt integreret sorteringsløsning til italienske IGERS. Dermed er en patenteret proces omdannelse af tekstiler til spindeklare fibre samlet i ét og samme system
  • Lagerhotel markerer nyt forretningsområde for GLS Danmark

    Lagerhotel markerer nyt forretningsområde for GLS Danmark

    logistikcentre ›Distributionsselskabet har taget første spadestik til et 5000 m2, semiautomatisk lager i Kolding. Her vil GLS også kunne opbevare, plukke og pakke ordrer for sine kunder
  • Colliers formidler Velux-portefølje

    Colliers formidler Velux-portefølje

    logistikcentre ›Colliers har på vegne af en international kapitalforvalter netop formidlet salget af en ejendomsportefølje til det børsnoterede svenske ejendomsselskab Logistea
  • Maersk har indviet 72.000 m2 lager i hjertet af Tyskland

    Maersk har indviet 72.000 m2 lager i hjertet af Tyskland

    logistikcentre ›Logistikcentret i Herleshausen skal styrke selskabets tilstedeværelse inden for kontraktlogistik og skaber et centralt knudepunkt for varestrømme på tværs af Tyskland og de omkringliggende europæiske markeder
  • Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    logistikcentre ›Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
  • Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    logistikcentre ›Efter flere stille år er der igen mere aktivitet på lager- og logistikmarkedet i Trekantområdet og Horsens. Flere store udlejninger vidner om stigende aktivitet, men udviklingen drives især af virksomheder, der flytter internt til nyere og mere effektive faciliteter. Sådan lyder meldingen i dette indlæg fra erhvervsmægleren, Colliers
  • Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    logistikcentre ›Colliers har formidlet salget af lager- og logistikejendom på Stakkesvang i Taulovs erhvervskvarter. Ejendommen er handlet for mere end 30 mio. kr., og den nye ejer planlægger at ombygge og udvide