Millioner af frys-selv-is sikrer væksten hos M&M Pakkeri og LagerlogistikM&M Pakkeri har i de seneste fem år tredoblet antallet af medarbejdere. Opgaverne for Sun Lolly-is har hjulpet godt på vej. (Foto: PR). Foto: PR.

Millioner af frys-selv-is sikrer væksten hos M&M Pakkeri og Lagerlogistik

Ompakning af de populære frys-selv-is fra Sun Lolly har skabt grundlaget for en stabil vækst i virksomheden M&M Pakkeri og Lagerlogistik. Lagermedarbejderne håndterer cirka 90 millioner is om året

Med forårets lunende solstråler fylder særligt børnefamilierne fryseren med is. En undersøgelse foretaget af COOP Analyse fra 2019 viser, at 69 procent af børnefamilierne har is i fryseren.

Danskernes store trang til is har medvirket til væksten hos Frederikssundvirksomheden M&M Pakkeri og Lagerlogistik. En væsentlig del af forretningen er nemlig at ompakke de kendte skub-op-is Sun Lolly, så hvert supermarked modtager en blanding af alle smagsvarianter.

– CO-RO, som virksomheden bag isene hedder, har haft succes med nye eksportmarkeder, hvilket har givet os en masse opgaver. Igennem hele sommerhalvåret kører vi med skiftehold døgnet rundt for at nå alle de is, der skal pakkes om på de mindre halvpaller. De seneste års overskud er blevet geninvesteret i virksomheden, så vi har mere plads og større kapacitet, fortæller Michael Jacobsen, der sammen med sin kone, Lone Jacobsen, ejer M&M Pakkeri og Lagerlogistik.

Parret har i de seneste fem år oplevet deres virksomhed gennemgå en omsætningsvækst på 60 procent, og det gennemsnitlige antal medarbejdere er vokset fra 10 til 30.

Tryg outsourcing

I de seneste 12 år har CO-RO sendt en stor mængde af sine varer til M&M Pakkeri og Lagerlogistik. Samarbejdet begyndte i det små, men er siden blevet udvidet, og ikke mindre end 90 millioner is forventer Michael Jacobsen at pakke om i 2020. Også CO-RO vinder på samarbejdet.

- Vi har i de seneste fire år øget salget af Sun Lolly markant, og med den vækst vi oplever, har vi simpelthen ikke plads til at håndtere alle varerne og den nødvendige ompakning på egen hånd, fortæller Lars Heide Sørensen, der er lagerchef i CO-RO, og pointerer:

- M&M ligger ret tæt på os, hvilket giver os en enorm fleksibilitet. De løser ekstraordinære opgaver problemfrit – både dem, der haster, og de mindre specialopgaver. Det er rart, at vi bare kan overlade denne opgave til M&M, og så leverer de et flot stykke arbejde hver gang.

Fremtiden er lys

Sun Lolly bliver markedsført i Tyskland, Norge, Sverige, Holland og Belgien, og kommer der flere lande til, står M&M Pakkeri og Lagerlogistik klar til at tage endnu flere varer ind.

- Det går rigtig godt lige nu, og vi er fast besluttet på hele tiden at investere i nye maskiner, mere lagerplads og flere hænder, så vi bliver en endnu stærkere samarbejdspartner i fremtiden, sige Michael Jacobsen.

Udover ompakning, tilbyder M&M Pakkeri og Lagerlogistik services inden for lagerhotel og webshop.

-hawin

 

17/6 2020
  • Få indsigt i fremtidens emballage

    Få indsigt i fremtidens emballage

    logistikcentre ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Højteknologisk sorteringsanlæg til tekstilaffald

    Højteknologisk sorteringsanlæg til tekstilaffald

    logistikcentre ›STADLER Group har udviklet og designet en fuldt integreret sorteringsløsning til italienske IGERS. Dermed er en patenteret proces omdannelse af tekstiler til spindeklare fibre samlet i ét og samme system
  • Lagerhotel markerer nyt forretningsområde for GLS Danmark

    Lagerhotel markerer nyt forretningsområde for GLS Danmark

    logistikcentre ›Distributionsselskabet har taget første spadestik til et 5000 m2, semiautomatisk lager i Kolding. Her vil GLS også kunne opbevare, plukke og pakke ordrer for sine kunder
  • Colliers formidler Velux-portefølje

    Colliers formidler Velux-portefølje

    logistikcentre ›Colliers har på vegne af en international kapitalforvalter netop formidlet salget af en ejendomsportefølje til det børsnoterede svenske ejendomsselskab Logistea
  • Maersk har indviet 72.000 m2 lager i hjertet af Tyskland

    Maersk har indviet 72.000 m2 lager i hjertet af Tyskland

    logistikcentre ›Logistikcentret i Herleshausen skal styrke selskabets tilstedeværelse inden for kontraktlogistik og skaber et centralt knudepunkt for varestrømme på tværs af Tyskland og de omkringliggende europæiske markeder
  • Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    logistikcentre ›Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
  • Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    logistikcentre ›Efter flere stille år er der igen mere aktivitet på lager- og logistikmarkedet i Trekantområdet og Horsens. Flere store udlejninger vidner om stigende aktivitet, men udviklingen drives især af virksomheder, der flytter internt til nyere og mere effektive faciliteter. Sådan lyder meldingen i dette indlæg fra erhvervsmægleren, Colliers
  • Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    logistikcentre ›Colliers har formidlet salget af lager- og logistikejendom på Stakkesvang i Taulovs erhvervskvarter. Ejendommen er handlet for mere end 30 mio. kr., og den nye ejer planlægger at ombygge og udvide