Ny lejer i E20 Park Copenhagen

Ny lejer i E20 Park Copenhagen

E20 Park Copenhagen, en af Danmarks største logistikparker, der ligger ved Solrød syd for København, får ny lejer inden for bilserviceindustrien på over 16.600 kvadratmeter fordelt på to enheder

E20 Park Copenhagen, udviklet af Aviva Investors – den globale kapitalforvaltningsvirksomhed under Aviva plc – og paneuropæisk specialist inden for logistik- og ejendomsudvikling, Verdion, har sikret en ny lejer til enhederne DC 1.1 og 1.2.

Lejeaftalen er indgået med en aktør inden for bilservice.

Den nye lejer overtager 15.226 kvadratmeter lagerfaciliteter, 612 kvadratmeter kontorlokaler og et 805 kvadratmeter stort mezzaninområde. Dertil hører parkeringsmuligheder for personbiler og lastvogne.

Den nye lejer slutter sig til virksomhederne Holmris, der allerede har lejet over 7.000 kvadratmeter i parken, og NDI Group og Molo, der tilsammen råder over 12.000 kvadratmeter i en anden bygning og har været lejere siden 2022.

E20 Park Copenhagen, som ejes af Aviva Investors, er en af Danmarks største logistikparker med en grund på hele 38 hektar.

Parken tilbyder en bred vifte af enhedsstørrelser – fra mindre lagerfaciliteter, der er klar til indflytning, til meget store og teknisk avancerede bygninger.

Alle bygninger opføres med fokus på høj bygge- og bæredygtighedsstandard og er designet til at opnå DGNB Guld-certificering.

Med en lokation 25 minutter fra Københavns centrum og inden for en times køreafstand til over 40 procent af den danske befolkning har parken en strategisk god placering.

- Det er endnu en vigtig lejer, der flytter ind i E20 Park Copenhagen. Aftalen markerer et væsentligt kapitel, nu hvor markedet er ved at genvinde styrke, og efterspørgslen efter nye logistiklokaler tæt på hovedstaden igen er stigende.

- Vi oplever også stor interesse for de resterende lokaler fra både danske og internationale virksomheder, der sætter pris på faciliteterne af høj kvalitet, parkens stærke miljøstandarder og den strategiske beliggenhed og gode transportforbindelser, siger Daniel Carstens, Senior Asset and Commercial Manager hos Verdion.

- Vi er glade for at have gennemført endnu en lejeaftale i E20 Park Copenhagen og byde endnu en lejer velkommen i fællesskabet.

- Norden er fortsat et utroligt dynamisk marked og en geografisk vigtig region for europæisk logistik, mens logistik forbliver en central del af vores europæiske ejendomsstrategi.

- At kunne tilbyde højkvalitetsfaciliteter i Danmark og sikre væsentlige lejeaftaler som denne understreger, hvorfor vi har tillid til, at E20 Park Copenhagen kan skabe langsigtede resultater for vores portefølje, siger George Fraser-Harding, Head of European Funds hos Aviva Investors.

19/11 2024
  • Få indsigt i fremtidens emballage

    Få indsigt i fremtidens emballage

    logistikcentre ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Højteknologisk sorteringsanlæg til tekstilaffald

    Højteknologisk sorteringsanlæg til tekstilaffald

    logistikcentre ›STADLER Group har udviklet og designet en fuldt integreret sorteringsløsning til italienske IGERS. Dermed er en patenteret proces omdannelse af tekstiler til spindeklare fibre samlet i ét og samme system
  • Lagerhotel markerer nyt forretningsområde for GLS Danmark

    Lagerhotel markerer nyt forretningsområde for GLS Danmark

    logistikcentre ›Distributionsselskabet har taget første spadestik til et 5000 m2, semiautomatisk lager i Kolding. Her vil GLS også kunne opbevare, plukke og pakke ordrer for sine kunder
  • Colliers formidler Velux-portefølje

    Colliers formidler Velux-portefølje

    logistikcentre ›Colliers har på vegne af en international kapitalforvalter netop formidlet salget af en ejendomsportefølje til det børsnoterede svenske ejendomsselskab Logistea
  • Maersk har indviet 72.000 m2 lager i hjertet af Tyskland

    Maersk har indviet 72.000 m2 lager i hjertet af Tyskland

    logistikcentre ›Logistikcentret i Herleshausen skal styrke selskabets tilstedeværelse inden for kontraktlogistik og skaber et centralt knudepunkt for varestrømme på tværs af Tyskland og de omkringliggende europæiske markeder
  • Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    logistikcentre ›Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
  • Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    logistikcentre ›Efter flere stille år er der igen mere aktivitet på lager- og logistikmarkedet i Trekantområdet og Horsens. Flere store udlejninger vidner om stigende aktivitet, men udviklingen drives især af virksomheder, der flytter internt til nyere og mere effektive faciliteter. Sådan lyder meldingen i dette indlæg fra erhvervsmægleren, Colliers
  • Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    logistikcentre ›Colliers har formidlet salget af lager- og logistikejendom på Stakkesvang i Taulovs erhvervskvarter. Ejendommen er handlet for mere end 30 mio. kr., og den nye ejer planlægger at ombygge og udvide