Opsving giver stort dyk i tomme lager- og logistikbygninger

Opsving giver stort dyk i tomme lager- og logistikbygninger

Der har ikke været så få tomme logistik- og lagerbygninger samt fabrikshaller i Aarhus og det øvrige Østjylland i mere end otte år, viser tal fra Ejendomstorvet.dk, landets største portal for erhvervslokaler. Opsvinget og nethandel har udløst jagt på gode lokaler, siger lokal mægler

Virksomhederne i Aarhus og det øvrige Østjylland blev hårdt ramt af finanskrisen, men nu efterspørger de i stor stil lagerhaller, logistikbygninger og produktionslokaler. Det fremgår af nye data fra Ejendomstorvet.dk, mæglernes fælles portal og samtidig landets største markedsplads for erhvervslokaler.

- I øjeblikket står kun 3,4 procent af lager- og produktionslokalerne tomme i Østjylland – vi skal helt tilbage til starten af 2009 for at finde lavere tomgang. Der har været fald i tomgangen stort set hvert eneste kvartal siden januar 2015, så fremgangen for de østjyske virksomheder lader til at være ret stabil, siger Simon Birch Skou, adm. direktør for Ejendomtorvet.dk, som er 'søster' til Boligsiden.dk.

Ketchupeffekt

I både 2007 og det meste af 2008 stod blot halvanden procent af lager- og produktionslokalerne tomme i Østjylland. Da finanskrisen ramte, steg tomgangen voldsomt – da det så værst ud, knap tre år senere i januar 2011, var tomgangen for industrilokaler næsten femdoblet til 7,3 procent.

- Udbuddet er mindre end efterspørgslen, og jo tættere vi kommer på Aarhus, desto sværere er det at finde lokaler. Mange virksomheder har et stykke tid haft brug for plads, men har været lidt afventende, og nu ser vi en ketchupeffekt. Især mindre industrilokaler på 500-2.500 kvadratmeter er en meget omsættelig vare, og nethandlen har givet rift om velbeliggende, moderne logistikejendomme, siger Mads Thomsen, erhvervsrådgiver og specialist i industriejendomme hos Nybolig Erhverv Aarhus.

Som eksempler på nylige udlejninger nævner han to lejemål i Stilling lidt nord for Skanderborg og tæt på motorvejen. Her har Nybolig Erhverv Aarhus udlejet en tom logistikejendom på 4.000 kvadratmeter og 2.500 kvadratmeter produktionslokaler i en større erhvervsbygning, der i dag er ombygget til flerbrugerejendom.

Lejepriser på vej op

Trods den stigende efterspørgsel på industrilokaler i Østjylland har lejeniveauet ifølge Ejendomstorvet.dk været stort set uændret det seneste år.

- Med finanskrisen i baghovedet har virksomhederne ikke turdet at sætte sig for hårdt i det. Men med det begrænsede udbud er priserne på vej til at stige, og vi har for nylig indgået en tiårig lejekontrakt; så lang tid ville virksomhederne ikke binde sig før, siger Mads Thomsen fra Nybolig Erhverv Aarhus.

I øjeblikket er 314 lejemål inden for lager, logistik og produktion udbudt i Østjylland. 75 ligger i Aarhus Kommune, og Randers har med 69 næsten lige så mange. Derefter følger Silkeborg med 55, Horsens med 34, Hedensted med 24 og Skanderborg med 22. På landsplan rummer Ejendomstorvet.dk præcis 1.599 ledige industrilokaler.

I hele landet findes 103,5 millioner kvadratmeter industrilokaler, og heraf ligger 16,2 millioner eller knap en sjettedel i Aarhus og de øvrige østjyske kommuner. Dermed har Østjylland næstflest industriarealer blandt de 11 landsdele, som Danmarks Statistik opdeler kongeriget i – kun overgået af Sydjylland.

Ejendomstorvet.dk har Danmarks største udvalg af ledige lejemål og erhvervsejendomme til salg med adresse, foto og tekst om aktuelt godt 10.200 lokaler og ejendomme i alle kategorier. Dataene kommer fra næsten alle landets erhvervsmæglere samt en række pensionskasser, ejendomsselskaber og ejendomsadministratorer. Ejendomstorvet.dk har mere end 115.000 besøg hver måned og formidlede sidste år salg og lejeaftaler for en værdi på næsten 12 millioarder kroner.

-hawin

 

6/11 2017
  • Få indsigt i fremtidens emballage

    Få indsigt i fremtidens emballage

    logistikcentre ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Højteknologisk sorteringsanlæg til tekstilaffald

    Højteknologisk sorteringsanlæg til tekstilaffald

    logistikcentre ›STADLER Group har udviklet og designet en fuldt integreret sorteringsløsning til italienske IGERS. Dermed er en patenteret proces omdannelse af tekstiler til spindeklare fibre samlet i ét og samme system
  • Lagerhotel markerer nyt forretningsområde for GLS Danmark

    Lagerhotel markerer nyt forretningsområde for GLS Danmark

    logistikcentre ›Distributionsselskabet har taget første spadestik til et 5000 m2, semiautomatisk lager i Kolding. Her vil GLS også kunne opbevare, plukke og pakke ordrer for sine kunder
  • Colliers formidler Velux-portefølje

    Colliers formidler Velux-portefølje

    logistikcentre ›Colliers har på vegne af en international kapitalforvalter netop formidlet salget af en ejendomsportefølje til det børsnoterede svenske ejendomsselskab Logistea
  • Maersk har indviet 72.000 m2 lager i hjertet af Tyskland

    Maersk har indviet 72.000 m2 lager i hjertet af Tyskland

    logistikcentre ›Logistikcentret i Herleshausen skal styrke selskabets tilstedeværelse inden for kontraktlogistik og skaber et centralt knudepunkt for varestrømme på tværs af Tyskland og de omkringliggende europæiske markeder
  • Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    logistikcentre ›Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
  • Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    logistikcentre ›Efter flere stille år er der igen mere aktivitet på lager- og logistikmarkedet i Trekantområdet og Horsens. Flere store udlejninger vidner om stigende aktivitet, men udviklingen drives især af virksomheder, der flytter internt til nyere og mere effektive faciliteter. Sådan lyder meldingen i dette indlæg fra erhvervsmægleren, Colliers
  • Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    logistikcentre ›Colliers har formidlet salget af lager- og logistikejendom på Stakkesvang i Taulovs erhvervskvarter. Ejendommen er handlet for mere end 30 mio. kr., og den nye ejer planlægger at ombygge og udvide