Stark bygger nyt distributionscenter for hele DanmarkSalgschef Henning Good, KTerhvervsbyg, logistikdirektør Jan Breinholt, Stark, og Head of Project & Development Bjarne Sørensen, Velliv, tager første spadestik til Starks fremtidige lager.

Stark bygger nyt distributionscenter for hele Danmark

Med et nyt nationalt distributionscenter udvider Stark sortimentet og får dag til dag levering på foreløbig 50.000 varenumre til hele Danmark

Tid er penge for de mange danske bygge- og håndværkervirksomheder. For at minimere spild- og ventetid på byggepladser vil Stark fra sommeren 2026 have et stort distributionscenter for alle de såkaldt lette varer som skruer, værktøj og beklædning.

Med det nye distributionscenter og et af branchens bredeste sortimenter sikrer Stark hurtig tilgængelighed med dag til dag levering også på de lette varer.

Det skriver Stark i en pressemeddelelse.

Heri hedder det videre, at det betyder, at kunder altid kan få det, de har brug for, og præcist når de har brug for det.

- Med det nye distributionscenter giver Stark sine kunder adgang til dag til dag levering på et endnu større sortiment, så de ikke risikerer at arbejdet går i stå.

- Det indfrier fremtidens krav om bedre service og mere effektive arbejdsgange for håndværkerne, siger logistikdirektør Jan Breinholt, Stark, i forbindelse med det første spadestik til det kommende distributionscenter.

Antallet af varenumre bliver fra start 50.000 og kan løbende udvides, og kunderne vil derfor kunne glæde sig til at få dag til dag leveringer på et meget stort og bredt sortiment.

Det nye distributionscenter ligger i Brøndby tæt på København. Det bliver bygget af Velliv, som indgår en lejeaftale med Stark.

Den nye bygning vil leve op til alle de krav, et højautomatisk og fleksibelt lager stiller. Det nye distributionscenter forventes at få en DGNB guld certificering.

-hawin

14/3 2025
  • Lagerhotel markerer nyt forretningsområde for GLS Danmark

    Lagerhotel markerer nyt forretningsområde for GLS Danmark

    logistikcentre ›Distributionsselskabet har taget første spadestik til et 5000 m2, semiautomatisk lager i Kolding. Her vil GLS også kunne opbevare, plukke og pakke ordrer for sine kunder
  • Colliers formidler Velux-portefølje

    Colliers formidler Velux-portefølje

    logistikcentre ›Colliers har på vegne af en international kapitalforvalter netop formidlet salget af en ejendomsportefølje til det børsnoterede svenske ejendomsselskab Logistea
  • Maersk har indviet 72.000 m2 lager i hjertet af Tyskland

    Maersk har indviet 72.000 m2 lager i hjertet af Tyskland

    logistikcentre ›Logistikcentret i Herleshausen skal styrke selskabets tilstedeværelse inden for kontraktlogistik og skaber et centralt knudepunkt for varestrømme på tværs af Tyskland og de omkringliggende europæiske markeder
  • Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    logistikcentre ›Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
  • Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    logistikcentre ›Efter flere stille år er der igen mere aktivitet på lager- og logistikmarkedet i Trekantområdet og Horsens. Flere store udlejninger vidner om stigende aktivitet, men udviklingen drives især af virksomheder, der flytter internt til nyere og mere effektive faciliteter. Sådan lyder meldingen i dette indlæg fra erhvervsmægleren, Colliers
  • Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    logistikcentre ›Colliers har formidlet salget af lager- og logistikejendom på Stakkesvang i Taulovs erhvervskvarter. Ejendommen er handlet for mere end 30 mio. kr., og den nye ejer planlægger at ombygge og udvide
  • Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    logistikcentre ›Solceller er i hastig vækst som energiløsning, og mange eksisterende tage bringes i spil. Det er en effektiv måde at udnytte bygningsarealer på, men udviklingen stiller større krav til dokumentation, projektering og udførelse, end det ofte ses i praksis
  • Oplagsplads baner vej for automatisk pallelager

    Oplagsplads baner vej for automatisk pallelager

    logistikcentre ›Brødrene Dahl udbygger sine logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads på Metervej, som skal skabe kapacitet til vækst og samtidig bane vej for et nyt automatiseret pallelager