Telthal sikrer kapacitet til Eimskip Denmark A/SEimskips telthal er på 1200 m2 og indrettet med tre porte, hvoraf de største er 6x6 meter

Telthal sikrer kapacitet til Eimskip Denmark A/S

O.B. Wiik har opført 1200 m2 telthal til opbevaring på Aarhus Havn. Det er rederiets første, men sandsynligvis ikke den sidste

Af Lisbeth Petersen

- Det eneste, der er konstant, er som bekendt forandring, siger direktør for Eimskip Denmark A/S, Jesper Sandahl, som svar på, hvorfor der nu står en nyopført telthal på rederiets område hos APMTerminals, Aarhus Havn.

Eimskip, som er Islands ældste rederi, tilbyder enhver form for transport- og logistikløsninger såvel i Nordatlanten som globalt fra afdelinger i 29 forskellige lande.

- I Aarhus havde vi behov for at udvide de nuværende ca. 26.000 m2 indendørs opbevaringsmuligheder, dels til store, uhåndterbare emner for kunderne i eksempelvis vindmølle- og maskinindustrien og til importører og eksportører generelt. Vi kan tilbyde toldoplag på samtlige indendørs kvadratmeter og hele vores udendørsområde, egen fabrikation af træemballager til søtransport på eget værksted, surring eller afsurring og håndtering af gods og emner op til 45 ton. Desuden tilbyder vi enhver form for trucking via egen vognmandsforretning ’Atlantic Trucking’, som tager sig af stykgods, alle former for containerkørsel og projektgods, siger Jesper Sandahl.

Fleksibel løsning på lejet grund
Om valget af en telthal, fortæller han:

- Først i processen overvejede vi at få opført en stålhal. Vi har ikke tidligere erfaringer med telthaller i Danmark, men flere af vores lokationer på såvel Island og Færøerne har mange års erfaringer med tilsvarende mindre, og flytbare telthaller på ca. 300-400 m2. Her i Aarhus bor vi på lejet grund og har derfor brug for en fleksibel løsning. O. B. Wiik kom efter forhandlinger med et tilbud, der var økonomisk acceptabelt, og valget blev derfor telthallen, idet det samlet set er den løsning, der passer os bedst.

Telthallen er 20 x 60 meter med seks meter fri sidehøjde, opført i en selvbærende gitterspærkonstruktion i stål og fæstnet med jordspyd. 

 

O.B. Wiik leverer hallerne med forskellige sidehøjder, alt efter kundernes ønsker. Eimskips telthal er opført med 6 meter fri sidehøjde

- Vi fik leveret en komplet løsning, som det tog knap 14 dage at opføre. Det eneste, vi selv har installeret, er LED-belysning, udtaler Jesper Sandahl og tilføjer: Dette er vores første, men sandsynligvis ikke vores sidste telthal i Eimskip Denmark A/S regi.

Fakta om O. B. Wiik Danmark A/S
Sælger og udlejer telthaller, stålhaller, arbejdstelte, presenninger mv.Virksomheden er et datterselskab af det norske O.B. Wiik AS, som blev etableret i 1912, og har omkring 100 medarbejdere.O.B Wiik A/S har kontor i Stege på Møn og desuden afdelinger i Ishøj og Hornsyld ved Vejle.

 

 

8/10 2018
  • Få indsigt i fremtidens emballage

    Få indsigt i fremtidens emballage

    logistikcentre ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Højteknologisk sorteringsanlæg til tekstilaffald

    Højteknologisk sorteringsanlæg til tekstilaffald

    logistikcentre ›STADLER Group har udviklet og designet en fuldt integreret sorteringsløsning til italienske IGERS. Dermed er en patenteret proces omdannelse af tekstiler til spindeklare fibre samlet i ét og samme system
  • Lagerhotel markerer nyt forretningsområde for GLS Danmark

    Lagerhotel markerer nyt forretningsområde for GLS Danmark

    logistikcentre ›Distributionsselskabet har taget første spadestik til et 5000 m2, semiautomatisk lager i Kolding. Her vil GLS også kunne opbevare, plukke og pakke ordrer for sine kunder
  • Colliers formidler Velux-portefølje

    Colliers formidler Velux-portefølje

    logistikcentre ›Colliers har på vegne af en international kapitalforvalter netop formidlet salget af en ejendomsportefølje til det børsnoterede svenske ejendomsselskab Logistea
  • Maersk har indviet 72.000 m2 lager i hjertet af Tyskland

    Maersk har indviet 72.000 m2 lager i hjertet af Tyskland

    logistikcentre ›Logistikcentret i Herleshausen skal styrke selskabets tilstedeværelse inden for kontraktlogistik og skaber et centralt knudepunkt for varestrømme på tværs af Tyskland og de omkringliggende europæiske markeder
  • Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    logistikcentre ›Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
  • Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    logistikcentre ›Efter flere stille år er der igen mere aktivitet på lager- og logistikmarkedet i Trekantområdet og Horsens. Flere store udlejninger vidner om stigende aktivitet, men udviklingen drives især af virksomheder, der flytter internt til nyere og mere effektive faciliteter. Sådan lyder meldingen i dette indlæg fra erhvervsmægleren, Colliers
  • Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    logistikcentre ›Colliers har formidlet salget af lager- og logistikejendom på Stakkesvang i Taulovs erhvervskvarter. Ejendommen er handlet for mere end 30 mio. kr., og den nye ejer planlægger at ombygge og udvide