Udbuddet kan ikke følge med efterspørgslen på lager- og logistikbygninger Thor Heltborg, direktør i Koncernkunder, EDC Erhverv Poul Erik Bech, kommenterer de nyeste markedstal for erhvervsejendomme, hvor markedet for lager- og logistikejendomme oplever stor efterspørgsel.

Udbuddet kan ikke følge med efterspørgslen på lager- og logistikbygninger

EDC Erhverv Poul Erik Bech har netop udgivet årets første udgave af Market Update. Med den følger de seneste markedstal. Især markedet for lager- og logistikejendomme har oplevet massiv efterspørgsel det seneste år. Ledige lokaler kan dog være vanskelige at opdrive, og det presser virksomhederne til at overveje at bygge selv eller flytte sig geografisk

Ejendomme til lager, logistik og produktion er efterspurgte på udlejningsmarkedet. Ifølge EDC Erhverv Poul Erik Bechs forventningsundersøgelse 2022, som havde mere end 1700 besvarelser, er det kun boligudlejningsejendomme, som er mere eftertragtede blandt investorer og virksomheder.

Siden første januar 2021 har antallet af udbudte lager- og logistikejendomme på landsplan oplevet et fald på 732.300 kvadratmeter svarende til 1% af den samlede bygningsmasse, så antallet af udbudte lokaler pr. 1 januar 2022 er nede på 1,4% for hele landet.

- 2021 var et ekstremt stærkt år målt på omsætningen af ejendomme og ikke mindst på efterspørgslen, bl.a. fordi flere specialiserede udenlandske investorer er blevet aktive i Danmark. Skandinavisk Transportcenter ved Køge satte fx i starten af året ca. 700.000 kvadratmeter grundareal til salg, og inden udgangen af 1. kvartal kunne de melde udsolgt, hvilket siger noget om efterspørgslen i markedet, fortæller Thor Heltborg, direktør for Koncernkunder i EDC Erhverv Poul Erik Bech.

København, der ikke er specielt præget af industriejendomme, har oplevet et fald på udbudte lager- og logistikejendomme på hele 2% fra 1. januar 2021 til 1. januar 2022, så antallet af udbudte ejendomme i området nu blot rummer 1% af landets samlede bygningsmasse. Det presser flere virksomheder længere ind i landet i jagten på ledige lager- og logistiklokaler.

- Allerede nu rykker flere virksomheder længere væk fra hovedstaden, fx til Ringsted midt på Sjælland. Hvis virksomheder vil fastholde en beliggenhed tæt på hovedstaden, må de indstille sig på dels at have mærkbart færre lokaler og ejendomme at vælge imellem, og dels at skulle betale mere for deres kvadratmeter.

- Udvandringen fra København har samtidigt sat sit præg på Københavns omegn, der siden 1. januar sidste år har oplevet et markant fald i udbuddet på hele 2,5% svarende til 134.500 kvadratmeter. Samme tendens ser vi i resten af landet, hvor udbuddet af lokaler i de store byer, sender virksomhederne ud af storbyerne for at finde ledige lager- og logistiklokaler, siger Thor Heltborg.

Flere investorer har øget efterspørgslen
Lager- og logistiksegmentet ligger klart i top, når det gælder forventninger om højere priser på ejendomme.

Hele 58% af de adspurgte virksomheder og investorer i EDC Erhvervs Forventningsundersøgelse 2022 venter øgede priser i år sammenlignet med 2021.

30% spår nogenlunde uændrede priser på ejendomme til lager/logistik, mens kun 12% kan forestille sig lavere priser.

- Vi har fået flere internationale investorer på markedet, og det styrker efterspørgslen på ejendomme på investorsiden. Men den største udfordring - og måske den største faktor for øgede ejendomspriser og højere leje - er manglen på byggejord.

- Vi ser en klar tendens til, at erhvervsområder kommer under pres i byudviklingen og gradvis bliver omdannet til boligkvarterer - det sker i Aarhus, det sker i udkanten af de store byer, og det sker ikke mindst i Storkøbenhavn, fx langs den kommende letbane.

- Letbanen går fra Ishøj i syd til Gladsaxe og Lyngby i nord, og den går gennem områder, hvor der i årtier har ligget mange virksomheder. Men de berørte kommuner har udlagt op imod 1 million kvadratmeter hidtidigt erhvervsareal til boligudvikling. Det vil før eller siden sætte erhvervsområderne under pres, pointerer Thor Heltborg.

Manglen på byggejord og virksomhedernes pilgrimsvandring væk fra de store byer og ud i forstæderne anses som en generel tendens for lager- og logistikmarkedet.

Region Syddanmark fik afsat 257.400 kvadratmeter lager- og logistiklokaler gennem 2021, mens region Nordjylland og Midtjylland henholdsvis råder over 1,5% og 1% af landets samlede udbud af lager- og logistikejendomme. Et fald på henholdsvis 0,2 og 0,8 procentpoint siden 1. januar sidste år.

-hawin

24/3 2022
  • Få indsigt i fremtidens emballage

    Få indsigt i fremtidens emballage

    logistikcentre ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Højteknologisk sorteringsanlæg til tekstilaffald

    Højteknologisk sorteringsanlæg til tekstilaffald

    logistikcentre ›STADLER Group har udviklet og designet en fuldt integreret sorteringsløsning til italienske IGERS. Dermed er en patenteret proces omdannelse af tekstiler til spindeklare fibre samlet i ét og samme system
  • Lagerhotel markerer nyt forretningsområde for GLS Danmark

    Lagerhotel markerer nyt forretningsområde for GLS Danmark

    logistikcentre ›Distributionsselskabet har taget første spadestik til et 5000 m2, semiautomatisk lager i Kolding. Her vil GLS også kunne opbevare, plukke og pakke ordrer for sine kunder
  • Colliers formidler Velux-portefølje

    Colliers formidler Velux-portefølje

    logistikcentre ›Colliers har på vegne af en international kapitalforvalter netop formidlet salget af en ejendomsportefølje til det børsnoterede svenske ejendomsselskab Logistea
  • Maersk har indviet 72.000 m2 lager i hjertet af Tyskland

    Maersk har indviet 72.000 m2 lager i hjertet af Tyskland

    logistikcentre ›Logistikcentret i Herleshausen skal styrke selskabets tilstedeværelse inden for kontraktlogistik og skaber et centralt knudepunkt for varestrømme på tværs af Tyskland og de omkringliggende europæiske markeder
  • Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    logistikcentre ›Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
  • Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    logistikcentre ›Efter flere stille år er der igen mere aktivitet på lager- og logistikmarkedet i Trekantområdet og Horsens. Flere store udlejninger vidner om stigende aktivitet, men udviklingen drives især af virksomheder, der flytter internt til nyere og mere effektive faciliteter. Sådan lyder meldingen i dette indlæg fra erhvervsmægleren, Colliers
  • Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    logistikcentre ›Colliers har formidlet salget af lager- og logistikejendom på Stakkesvang i Taulovs erhvervskvarter. Ejendommen er handlet for mere end 30 mio. kr., og den nye ejer planlægger at ombygge og udvide