Væksten i tomme lagerlokaler fortsætter  Analysechef Dragana Marina fra CBRE.

Væksten i tomme lagerlokaler fortsætter  

Udbuddet af lager- og logistiklokaler er steget otte kvartaler i træk, og især ét område af landet har fået mange ledige lokaler, viser nye tal fra Ejendomstorvet.dk. Årsagen er massivt nybyggeri, som har oversteget efterspørgslen. Men nybyggeriet har været tiltrængt, og det begynder snart at lysne for nogle af udlejerne, spår to erhvervsmæglere

Den dårlige nyhed er, at Danmark har fået flere ledige lagerlokaler, logistikejendomme, produktionshaller og værksteder uafbrudt gennem to år ifølge nye data fra Ejendomstorvet.dk.

De gode nyheder er, at virksomhederne har fået mere at vælge imellem, at hovedparten af de nybyggede lokaler bliver lejet ud, og at der snart bliver længere mellem ”til leje”-skiltene.

- Udbuddet af m2 til salg eller leje nåede i 2022 ned under 1 mio. – det laveste i de mere end 20 år, vi har data for. Nu er udbuddet mere end fordoblet til 2,3 mio. m2.

- Stigningen skal dog ses i lyset af, at der gennem 2022, 2023 og den forgangne del af 2024 er bygget omkring 6 mio. m2 lagerhaller; alene det seneste kvartal er der kommet næsten 1 mio. nye m2.

- Dermed har virksomhederne faktisk formået at aftage langt hovedparten af det omfattende nybyggeri, siger Jakob Wegener, administrerende direktør for Ejendomstorvet.dk.

I øjeblikket er 11.100 erhvervslejemål og ejendomme over hele landet udbudt på Ejendomstorvet.dk, heraf 1.600 lagerbygninger, logistikejendomme, fabrikshaller og værksteder.

Portalen drives på foreningsbasis af landets ejendomsmæglere og uden krav om overskud, ligesom boligportalen Boligsiden.dk.

Målt i forhold til det samlede areal er udbuddet steget fra 1,3 procent i 2022 til aktuelt 2,9 procent, og flere landsdele har oplevet en fordobling.

Størst har stigningen været i Østjylland med bl.a. Horsens og Aarhus efter omfattende nybyggeri: fra under 1 procent for to år siden til nu 4,2 procent.

- Nybyggeriet de seneste år har været tiltrængt mange steder, fordi der blev bygget meget lidt i årene efter, at finanskrisen ramte Danmark i 2008/09.

- Der har været lejere til meget af nybyggeriet, men der er også en kædeeffekt, fordi lejerne forlader nogle m2 et andet sted.

- Der er ret pæn efterspørgsel på lokaler, og der er ikke længere så meget nybyggeri på vej, så vi forventer, at tomgangen vil flade ud i løbet af 2025, siger Robin Rich, analysechef hos Newsec Advisory.

En anden mægler deler synspunkterne om, at nybyggeriet har været tiltrængt.

- Der er stadig god efterspørgsel på moderne indrettede lokaler, mens det kan være svært at udleje ældre ejendomme. Virksomhederne stiller en del krav, fx om bæredygtighed og vedvarende energi samt om loftshøjder, der tillader robotteknologi og automatisering.

- I stigende grad udtrykker lejere også bekymring over mulige forældelsesproblemer, som typisk blev overset før på grund af den lave tomgang.

- Selv om tomgangen er steget, ligger den på et mere naturligt niveau i dag. Internationalt set har vi stadig ret lav tomgang i Danmark – i Europa under ét er den aktuelle tomgang nemlig over 4 procent, siger analysechef Dragana Marina fra CBRE.

Ved indgangen til 3. kvartal 2024 havde Danmark lidt over 80 mio. m2 lokaler til lager, logistik samt produktion og værksteder.

Heraf ligger over 63 procent i Jylland – flest i Sydjylland (inklusive det meste af Trekantområdet) med 15,8 mio. m2 eller en femtedel af det samlede areal. Herefter følger Østjylland med 13,8 mio. m2 eller godt en sjettedel af landets samlede lagerareal.

-hawin

Aktuelle tendenser for lokaler til lager, logistik og produktion

  • Udbuddet af lokaler er mere end fordoblet fra knap 1 mio. m2 i 3. kvartal 2022 til 2,3 mio. m2 i 3. kvartal 2024
  • Nybyggeri har øget den samlede bygningsmasse med 6 mio. m2 i løbet af 2022, 2023 og 2024 – alene det seneste kvartal kom næsten 1 mio. m2 til
  • Udbuddet svarer til 2,9 pct. af de samlede arealer – det toppede med 6 pct. i 2011-12 (finanskrisen) og nåede ned på rekordlave 1,3 procent i 3. kvartal 2022
  • Der har været mest nybyggeri i Trekantområdet og i Østjylland med bl.a. Aarhus og Horsens
  • Solid dansk økonomi sikrer fortsat efterspørgsel
  • Nethandel er tilsyneladende stagneret – dæmper efterspørgslen
  • Stadig stor interesse for moderne lokaler, især med stor loftshøjde, og for lokaler tæt på motorveje
  • Begrænset interesse for ældre (og lave) lokaler
31/10 2024
  • Få indsigt i fremtidens emballage

    Få indsigt i fremtidens emballage

    logistikcentre ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Højteknologisk sorteringsanlæg til tekstilaffald

    Højteknologisk sorteringsanlæg til tekstilaffald

    logistikcentre ›STADLER Group har udviklet og designet en fuldt integreret sorteringsløsning til italienske IGERS. Dermed er en patenteret proces omdannelse af tekstiler til spindeklare fibre samlet i ét og samme system
  • Lagerhotel markerer nyt forretningsområde for GLS Danmark

    Lagerhotel markerer nyt forretningsområde for GLS Danmark

    logistikcentre ›Distributionsselskabet har taget første spadestik til et 5000 m2, semiautomatisk lager i Kolding. Her vil GLS også kunne opbevare, plukke og pakke ordrer for sine kunder
  • Colliers formidler Velux-portefølje

    Colliers formidler Velux-portefølje

    logistikcentre ›Colliers har på vegne af en international kapitalforvalter netop formidlet salget af en ejendomsportefølje til det børsnoterede svenske ejendomsselskab Logistea
  • Maersk har indviet 72.000 m2 lager i hjertet af Tyskland

    Maersk har indviet 72.000 m2 lager i hjertet af Tyskland

    logistikcentre ›Logistikcentret i Herleshausen skal styrke selskabets tilstedeværelse inden for kontraktlogistik og skaber et centralt knudepunkt for varestrømme på tværs af Tyskland og de omkringliggende europæiske markeder
  • Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    logistikcentre ›Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
  • Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    logistikcentre ›Efter flere stille år er der igen mere aktivitet på lager- og logistikmarkedet i Trekantområdet og Horsens. Flere store udlejninger vidner om stigende aktivitet, men udviklingen drives især af virksomheder, der flytter internt til nyere og mere effektive faciliteter. Sådan lyder meldingen i dette indlæg fra erhvervsmægleren, Colliers
  • Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    logistikcentre ›Colliers har formidlet salget af lager- og logistikejendom på Stakkesvang i Taulovs erhvervskvarter. Ejendommen er handlet for mere end 30 mio. kr., og den nye ejer planlægger at ombygge og udvide