Effektivitet, robusthed og overlevelseJames Stafford, sales director EMEA hos Descartes.

Effektivitet, robusthed og overlevelse

Europa under pres fra toldkaos og geopolitik – speditørernes rolle er på vej mod forandring. Sådan ser Descartes, leverandør af digitale logistiknetværksløsninger, på sagen. James Stafford, sales director EMEA hos Descartes uddyber i denne kommentar

Af James Stafford
Sales director EMEA, Descartes

International handel befinder sig i en turbulent periode. Toldregler ændres med kort varsel, geopolitiske spændinger flytter handelsruter, og regelværket vokser i omfang og kompleksitet.

 For transport- og toldaktører handler det ikke længere kun om effektivitet, men om robusthed og overlevelse.

Uroen er global, men rammer Europa særligt hårdt, fordi markederne er tæt integrerede. 

En ny undersøgelse fra Descartes blandt over 400 speditører og logistikvirksomheder viser, at behovet for stabilitet accelererer både digitalisering og brugen af AI som værn mod stigende usikkerhed.

1. Speditøren rykker tættere på strategien
I Nordamerika har pludselige og uforudsigelige toldbeslutninger fået importører og eksportører til i stigende grad at søge sparring hos deres speditører. Rollen er rykket fra operativ håndtering til strategisk rådgivning.

I Europa har mange vareejere indtil videre fastholdt kontrollen med vareklassificering og toldbeslutninger internt – især af frygt for fejl og sanktioner. 

Men hyppigere regelændringer og stigende kompleksitet udfordrer den tilgang. Det skaber en mulighed for europæiske speditører for at tage et større ansvar inden for told og compliance.

2. Europa i geopolitisk frontlinje
Europa står midt i flere geopolitiske spændinger. Handelsruter forskydes, forsinkelser breder sig, og leveringssikkerheden svækkes.

Det kræver mere end løbende optimering. Virksomheder må tænke i scenarier og opbygge modstandsdygtighed over for forstyrrelser, der er blevet en permanent del af virkeligheden. 

Hurtig tilpasning til nye regler og vilkår er ikke længere en fordel – det er en forudsætning.

Dem, der har digitalt overblik over risici og regulering, har et klart forspring i forhold til aktører med manuelle og opsplittede processer.

3. Digitalisering bliver konkurrenceparameter
Kravene fra kunderne stiger. Realtidsdata, gennemsigtighed og tidlig varsling ved afvigelser er blevet standardforventninger. Det presser branchen til at løfte sit teknologiske niveau.

Europa har været præget af et fragmenteret marked med mange mindre, familieejede virksomheder, hvor investeringer ofte er blevet udskudt. Når valget står mellem en teknologiinvestering på 300.000 kroner og en ekstra lastbil, har lastbilen ofte været det sikre valg.

Men prioriteringerne ændrer sig. Digitalisering opfattes i stigende grad som fundamentet for fremtidig konkurrenceevne. 

I undersøgelsen fremhæver europæiske virksomheder netop teknologi som den vigtigste løftestang for at styrke deres position.

Samtidig bevæger kunstig intelligens sig fra hype til hverdag. Automatisering, bedre regelanalyse og styrket compliance gør AI til et konkret værktøj. 

Implementeringen sker gradvist, men modstanden mindskes i takt med, at løsningerne dokumenterer deres værdi.

Et afgørende valg
Branchen står ved et strategisk skæringspunkt. Nogle vil fokusere snævert på omkostninger. Andre vil investere i teknologi og fleksibilitet.

På sigt vil det formentlig være dem, der aktivt omfavner kompleksiteten, som står stærkest. De kan omsætte regulatorisk pres og geopolitisk usikkerhed til en konkurrencefordel og definere speditørens nye rolle i den globale handel.


4/3 2026
  • Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    logistikloesninger ›Descartes lancerer nye AI-baserede funktioner i Descartes IDM, som hjælper toldrepræsentanter, speditører og logistikudbydere med hurtigere told- og forsendelsesprocesser
  • Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    logistikloesninger ›Når Automatik 2026 i næste uge åbner i Brøndby Hallen, er 133 virksomheder klar til at præsentere en række innovative løsninger inden for bl.a. automation, AI, motion og drives
  • Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    logistikloesninger ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Ny ceo for GS1 Denmark

    Ny ceo for GS1 Denmark

    logistikloesninger ›Louise Zingenberg er netop tiltrådt stillingen som ceo i GS1. Hun kommer fra stillingen som coo i organisationen og har dermed et indgående kendskab til både organisationen, medlemmerne og de strategiske ambitioner for de kommende år
  • Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret

    Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret

    logistikloesninger ›Vedvarende energi, batterilagring og emissionsovervågning er nogle af de tiltag, et internationalt forskningsprojekt har testet i Københavns Lufthavn de seneste fem år. Teknologisk Institut har samlet erfaringerne i en digital værktøjskasse, der bidrager til grøn omstilling
  • Fragtdrone-startup får økonomisk håndsrækning

    Fragtdrone-startup får økonomisk håndsrækning

    logistikloesninger ›Fragtdroner til kritiske logistikmissioner indenfor fx forsvar og offshore får finansieringshjælp af Danmarks Eksport- og Investeringsfond
  • Støtter transportprojekter i hele landet

    Støtter transportprojekter i hele landet

    logistikloesninger ›Snebroer, moderne undervisningsudstyr til flere af landets transport- og logistikuddannelser og arrangementer, er blandt de i alt 31 projekter som modtager støtte for sammenlagt knap 2,3 mio. kr. i FDE Fondens første uddelingsrunde i 2026
  • Oplæg var tilløbsstykker

    Oplæg var tilløbsstykker

    logistikloesninger ›Automatisering var omdrejningspunktet, da fire udstillere tog scenen ved Netværk for Lager & Logistik og gav hver deres bud på fremtidens logistik