BHS Logistics køber First Cargo

BHS Logistics køber First Cargo

BHS Logistics udvider forretningen og styrker dækningen i Norden og Europa med købet af den svenske speditionsvirksomhed First Cargo med fokus på landevejstransport i hovedmarkederne Sverige, Spanien, Italien og Portugal samt egne kontorer og terminaler i Gøteborg, Malmø og Madrid

First Cargos 31 erfarne medarbejdere råder over omkring 70 køretøjer gennem samarbejdspartnere og har et tæt samarbejde med 15 terminaler i hovedmarkederne samt et stærkt netværk i Frankrig, Tyskland og Østrig.

Virksomhedens aktiviteter og geografiske dækning er et stærkt match med BHS Logistics’ flåde på 500 kontrollerede enheder og virksomhedens styrkepositioner i Danmark, Norden, Tyskland og Benelux-landene.

Købet vil styrke BHS Logistics og sikre kunderne i begge virksomheder en bedre partner med bredere og dybere dækning.

- Vi er glade for at byde velkommen til de dygtige medarbejdere i First Cargo, der har skabt en fantastisk virksomhed og et værdifuldt netværk, som vi ser frem til at samarbejde om at udvikle og udvide som en del af BHS Logistics.

- Vores virksomheder har mange kulturelle ligheder og supplerer hinanden perfekt i de nordiske og europæiske markeder – og vi glæder os til at sætte fart på internationaliseringen sammen og skabe et endnu bedre tilbud til kunderne, siger Morten Studsgaard, ejer og administrerende direktør i BHS Logistics.

Den samlede virksomhed vil have et bredere netværk og en større kundebase samt opnå stordriftsfordele ved at lade alle kundevendte medarbejdere trække på BHS Logistics’ stærke administration og organisation.

Det skaber et godt udgangspunkt for at drage fordel af den forventede vækst i samhandelen mellem de nordiske lande og First Cargos hovedmarkeder i Spanien, Italien og Portugal i de kommende år.

Samtidig vil First Cargos specialkompetencer inden for temperaturstyrede transporter, farligt gods og bilindustrien samt anden e-commerce supplere BHS Logistics’ markedsledende position inden for transport af farmaceutiske produkter.

First Cargo har arbejdet målrettet med kvalitet og miljøhensyn for at styrke konkurrenceevnen og har siden 2011 være certificeret inden for kvalitet (ISO 9001) og miljø (ISO 14001).

I 2022 blev First Cargo som den første svenske transportvirksomhed ISO 26000-certificeret på baggrund af indsatsen inden for socialt medansvar og bidrag til en mere bæredygtig udvikling.

- Vi har været meget omhyggelige med at finde det perfekte hjem for First Cargo i BHS Logistics, der er rundet af familieejerskabet og deler vores værdier og fokus på ansvarlighed, ordentlighed og gensidig respekt.

- Samtidig har BHS Logistics skabt en stærk organisation, som gør det muligt for os at accelerere væksten i et højere tempo, mens vi fastholder det ufravigelige fokus på at levere personlig transportservice af den højeste standard, siger Thomas Lindström, medstifter og administrerende direktør i First Cargo.

I forlængelse af transaktionen fortsætter First Cargo driften uændret under navnet First Cargo part of BHS Logistics, ligesom to af ejerne Thomas Lindström og Johan Almén fortsætter i virksomheden, mens Leif Johnsson går på pension.

Den fjerde medejer, Sven Algholm, døde for nylig efter længere tids sygdom. Ejerskiftet medfører ingen ændringer i organisationen eller kundeforhold og -vilkår. Parterne har aftalt ikke at oplyse købsprisen.

-hawin

4/1 2024
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport
  • Hver anden nye varebil kører på el

    Hver anden nye varebil kører på el

    transport ›Elektrificeringen satte ny rekord i august, når det gælder nye varebiler på vejene. Til gengæld faldt antallet af nye, eldrevne lastbiler
  • Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    transport ›Webfleets Fleet Insights og Asset Management 360 hjælper transportvirksomheder med at omsætte data om køretøjer og aktiver til bedre indsigt, hurtigere beslutninger og mere effektiv drift. De bliver vist på IAA Transportation 2026
  • Rift om lagerlokaler i Horsens

    Rift om lagerlokaler i Horsens

    transport ›2026 har budt på rekordmange lejeaftaler inden for lager og logistik hos Nordicals Horsens – inklusive årets største udlejning i hele landet
  • AI kan effektivisere takeaway-leveringer

    AI kan effektivisere takeaway-leveringer

    transport ›En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer