DSV Transport vil tackle branchens aldersudfordringDSV Transports koncept blev første gang afprøvet, da dengang 25-årige Marinus Nielsen tidligere i år.

DSV Transport vil tackle branchens aldersudfordring

Med nyt koncept vil DSV Transport hjælpe unge chauffører med at blive selvstændige vognmænd. Mange vognmænd nærmer sig pensionen, og det er både meget dyrt og svært for unge at etablere sig. DI roser initiativet

Den danske transportbranche er udfordret af, at mange selvstændige vognmænd har grånende hår og gulnede dåbsattester. Samtidig er det svært for unge chauffører med iværksættertrang at etablere sig: Der skal investeres omkring en million i lastbil og anhænger og dertil skaffes penge til driften hos skeptiske banker.

Dette dobbelte problem vil en af branchens større virksomheder forsøge at løse. DSV Transport, der hver dag har omkring 400 biler fra vognmænd og deres chauffører ude på landevejene, er ved at lægge sidste hånd på et koncept, der skal hjælpe unge chauffører godt på vej.

- Ligesom mange andre i branchen er vi i DSV Transport afhængige af, at der er tilstrækkeligt med vognmænd, som vil køre for os. Vi har et behov for at sikre et naturligt generationsskifte i takt med, at de nuværende vognmænd stopper.

- Vi kender mange initiativrige chauffører, men for mange nok så initiativrige unge chauffører er det en voldsom barriere at skulle skaffe finansiering for over en million. Derfor har vi udviklet en pakke, som kan hjælpe unge chauffører på vej – både i etableringsfasen og i den første tid, som ellers kan være vanskelig for nye vognmænd, siger Lars Saltoft Kristoffersen, adm. direktør for DSV Transport.

Indtil videre omfatter pakken, at DSV Transport kan hjælpe vordende vognmænd med at indkøbe lastvogn og anhænger, ofte en investering til omkring en million kroner. En skriftlig hensigtserklæring om kørselsopgaver skal lette lånemulighederne i banken, og en særlig aftale letter likviditeten i starten, især for dieselindkøb, hvor leverandører normalt kræver et stort depositum.

Fod under eget rat

DSV Transports koncept blev første gang afprøvet, da dengang 25-årige Marinus Nielsen tidligere i år gerne ville skifte fra at være chauffør hos en af DSV Transports samarbejdspartnere til selv at have foden under eget rat. Han kørte 26. september sin første tur i den nyindkøbte og 480 hestekræfter stærke Iveco Stralis med anhænger.

- Det var 27 kubikmeter byggejord, som skulle fra Skejby Sygehus og ud på en mark. Jeg har fået meget stor hjælp fra DSV Transport, som nok har sparet mig for omkring 100.000 kroner. Firmaet hjalp med at få tilbud på både trækkeren og traileren og fik forhandlet prisen ned. Jeg fik også dieselkort igennem DSV Transport, så jeg undgik at lægge 75.000 kroner i depositum. Og så har jeg kunnet ringe et par gange, når jeg som ny vognmand havde problemer med dieselkortet eller var i tvivl om nogle af de mange regler i branchen, fortæller Marinus Nielsen.

Han har selv lagt 150.000 kroner, blandt andet skaffet ved at sælge sin privatbil og sin lejlighed og – forhåbentlig midlertidigt – flytte tilbage til sin mor. Resten, op til lidt over en million kroner inklusive penge til driften den første tid, er hentet hos Jyske Finans og hans pengeinstitut, Djurslands Bank.

Stor udfordring for branche

Hos ATL – Transportens Arbejdsgivere under DI (Dansk Industri) roser branchedirektør Lars William Wesch initiativet:

- Det er et stort og stigende problem for transportbranchen, at vi på den ene side har en del vognmænd oppe i årene og på den anden side nogle høje barrierer for chauffører, der gerne vil være selvstændige. En del banker er tilbageholdne med at låne penge ud, fordi de opfatter transportbranchen som særligt konkurrenceudsat.

- Det er vi ikke enige i, og efter at dansk økonomi er kommet igennem krisen, er der godt med kørselsopgaver for blandt andet byggeri, industri og landbrug. Men vi har brug for et generationsskifte og for nye, unge vognmænd, og derfor fortjener det ros, når virksomheder som DSV Transport hjælper nye, unge vognmænd på vej og dermed bidrager til at løse et af de helt store problemer i branchen.

-hawin

 

Fakta om DSV Transport

DSV Transport er grundlagt i 1976 og har fokus på at betjene byggeriet ved at køre grus, sand og alskens materialer til byggepladserne og køre derfra med byggejord og affald. I 2004 blev virksomheden solgt ud af den store, børsnoterede DSV-koncern og omsætter i dag for omkring 700 millioner kroner. Det sker fra afdelinger i Roskilde, Middelfart og Aarhus – og i samarbejde med en lang række vognmænd over hele landet. Ud over byggebranchen betjener DSV Transport også asfalt- og betonindustrierne og kører med korn og foderstoffer for landbrug og grovvarevirksomheder samt med biomasse og affald for kommuner og forsyningsbranchen.

29/11 2016
  • Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    transport ›Jannik Lenthe Olesen tiltræder som ceo for Leman Danmark og group coo road den 1. november. Han kommer med solid ledelseserfaring fra DSV og BHS Logistics og får blandt andet til opgave at styrke lønsomheden og skabe grundlag for langsigtet vækst
  • Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    transport ›Ahlsell Danmark udvider sine ISO-certificeringer fra logistikcenteret i Billund til sin fyldestation i Skejby, hvor der fyldes kølemidler til distribution i hele Norden
  • Instabee Group og Sellpy udvider samarbejdet til Danmark

    Instabee Group og Sellpy udvider samarbejdet til Danmark

    transport ›Med integrationen får de danske kunder til bl.a. Sellpys secondhand-varer mulighed for at vælge Instabox til afhentning i en pakkeboks
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller