DSV vinder dansk klimaprisGroup CEO i DSV, Jens Bjørn Andersen, var på podiet for at modtage prisen.

DSV vinder dansk klimapris

DSV vinder årets Climate Strategy Award, der onsdag blev overrakt til Group CEO Jens Bjørn Andersen ved en ceremoni i København. Prisen gives til en dansk virksomhed, der med ambitiøse mål og handlinger aktivt bidrager til at mindske klimaforandringer

DSV er netop blevet kåret som vinder af Danish Climate Strategy Award ved en prisuddeling arrangeret af EY i Danmark og Dansk Erhverv i København.

Climate Strategy Awarden er en ud af tre priser, der uddeles ved prisuddelingen, og den gives til en virksomhed, som ’i sit strategiske afsæt har særligt ambitiøse mål og handlinger for reduktion af virksomhedens drivhusgasudledninger, eller som bidrager særligt til reduktion af samfundets drivhusgasemissioner igennem virksomhedens forretningsmodel’.

Group CEO for DSV Jens Bjørn Andersen modtog personligt prisen, og han siger:

- Det er en ære for DSV og for mig personligt at modtage Climate Strategy Awarden, fordi vi med prisen bliver anerkendt for både vores forretningsforankrede bæredygtighedsstrategi, vores ambitiøse science-based targets og de aktiviteter, vi har iværksat for at reducere CO2-udledningen. Hos DSV arbejder vi strategisk med bæredygtighed, og denne pris er en anerkendelse af DSV-medarbejdernes store indsats.

- I dag kan vi godt være stolte af alt det, vi har opnået, og at vi har modtaget prisen. Men det er vigtigt, at vi allerede fra i morgen omdanner anerkendelsen fra prisen til motivation, så vi kan fortsætte vores rejse med en ambition om at gøre endnu mere for at bekæmpe den altoverskyggende globale klimaudfordring.

I forbindelse med prisuddelingen siger Jan C. Olsen, CEO for EY i Danmark:

- Med vores Climate Strategy Award ønsker vi at fremhæve virksomheder, som udmærker sig i arbejdet med klimaforandringer. Det er virksomheder, som formår at integrere forandringen i hele organisationen med ambitiøse mål og handlinger for reduktion af deres CO2 aftryk. Den uafhængige jury fandt DSV et godt eksempel på dette.

Frontløber i sektoren

I sin begrundelse for valget af vinder har juryen lagt vægt på, at DSV er en frontløber og en rollemodel inden for bæredygtighed i sin sektor, hvilket bl.a. understreges af, at DSV, som en af de allerførste i sektoren, har fastsat og fået godkendt science-based targets for udledning af drivhusgasser.

Derudover fremhævede juryen, at DSV fortjener anerkendelse for at påtage sig et stort ansvar, for at sætte ambitiøse mål for både scope 1-, 2- og 3-udledninger og for at følge op på disse med globale initiativer.

Alle kandidater til prisen har gennemgået en omfattende prækvalifikationsproces for at afklare, hvordan den enkelte virksomhed adskiller sig fra andre virksomheder i sin indsats for klimaet. Dette blev fulgt op af spørgeskemaer til topledelsen samt et dybdegående interview med en revisor fra EY, inden det samlede materiale blev givet videre til juryen.

Vinderen af prisen kåres af en bredt repræsenteret jury bestående af folk med ekspertise fra hhv. politik, erhvervsliv, universitetsmiljøet eller NGO’er. 

-hawin

Climate Strategy Award
Følgende kriterier ligger til grund for juryens vurdering af virksomhederne i kategorien Climate Strategy Award:

  • Er virksomhedens reduktionsmål på klimaområdet ambitiøst og dækker det virksomhedens væsentligste udledninger?
  • Er virksomheden frontløber inden for sin sektor på klimaområdet?
  • Foretager virksomheden konkrete handlinger for at indfri klimamål?
16/9 2021
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over