Ny asfalt fjerner støj i KøbenhavnHer er det strandøre i København.

Ny asfalt fjerner støj i København

Københavnerne kan se frem til at sove bedre om natten i takt med at der bliver lagt ny asfalt, der reducerer vejstøj i forhold til gammel, slidt belægning. 17 vejstrækninger med et samlet areal på ca. 150.000 kvadratmeter har i 2020 og 2021 fået et nyt lag asfalt

Københavns Kommune er i gang med renovering af gader og veje i den helt store stil. Kommunen har prioriteret at gøre en ekstra indsats for at lappe hullerne, øge fremkommeligheden og forbedre trafiksikkerheden på kommunens veje.

Det fremgår af en undersøgelse fra brancheorganisationen Asfaltindustrien, der har spurgt 46 af landets 98 kommuner, hvor meget den enkelte kommune investerer i vedligeholdelse af veje.

Udfordringen med genopretning af vejene i København er vokset de senere år på grund af det såkaldte anlægsloft, som har sat grænser for, hvor meget kommunerne hvert år må bruge på byggeri og anlæg.

Men sidste år blev anlægsloftet suspenderet, og i år er det forhøjet med 50 procent, hvilket har givet Københavns Kommune mulighed for at indhente efterslæbet.

Det vurderes, at der samlet set skal investeres for 4,8 milliarder kroner frem mod 2029 i genopretning af Københavns vejinfrastruktur, hvis efterslæbet skal indhentes.

Men, hvornår er en vej så slidt at den trænger til et nyt lag asfalt?

Ifølge Jane Snog, områdechef i Teknik- og Miljøforvaltningen betegnes en vejstrækning som slidt og derfor renoveringsmoden, hvis belægningen er så skadet, at der opleves nedsat trafiksikkerhed og reduceret komfort for både bilister og cyklister.

For at holde styr på, hvilke af kommunens veje, der er i dårlig stand foretager Teknik- og Miljøforvaltningen periodiske eftersyn af asfaltbelægningerne og vurderer om der skal vedligeholdes afhjælpende, fx ved at lappe huller, eller om vejen bør få ny asfalt indenfor en given tidshorisont.

Dårlig stand lig støj

Ud over at Københavns Kommune gør en ekstra indsats for at lappe hullerne og forbedre trafiksikkerheden, betyder et nyt lag asfalt mindre støj, når bilerne kører på vejen.

Vejenes stand har nemlig stor indflydelse på hvor meget trafikstøj, der er på gader og veje. Jo dårligere stand, desto mere støj. Og hvis der er høje bygninger langs vejen, som er typisk for de store byer, kan støjen på grund af akustikken opleves endnu mere generende.

Når en slidt traditionel vejbelægning er blevet udskiftet med en ny, vil man opleve at støjen er dæmpet tydeligt i forhold til før. Støjen vil derefter stige i takt med, at vejbelægningen bliver slidt, forklarer Jane Snog, områdechef i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Mindre støj på Strandøre

Strandøre som løber mellem Strandvejen og Strandpromenaden i København har fået lagt et almindeligt nyt lag asfalt, og det har ikke alene betydet en øget komfort og trafiksikkerhed, men har også resulteret i mindre støj for vejens beboere.

- Før skulle man køre forsigtigt for ikke at ramme hullerne på vejen. De var svære at køre uden om. Men det nye lag asfalt har også betydet, at støjen er blevet mindre, og det er blevet mere behageligt at opholde sig på terrassen, siger Marcus Lachmann, som bor ud til Strandøre.

-hawin

11/11 2021
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over