Transportens CO2-reduktion skifter gear fra nytår Fra det nye år ændres det nuværende iblandingskrav i transporten til et såkaldt fortrængningskrav.

Transportens CO2-reduktion skifter gear fra nytår

Fra det nye år ændres det nuværende iblandingskrav i transporten til et såkaldt fortrængningskrav. Så bliver fokus på den reelle CO2-reduktion fra vugge til grav. 1. generations biobrændstoffer udfases, og el, avancerede biobrændstoffer, brint, biogas og PtX vil konkurrere om at levere de helt nødvendige CO2-reduktioner i transporten

Fra 1. januar 2022 ændres det eksisterende iblandingskrav, der siden 2010 har være grundlaget for brug af biobrændstoffer i benzin og diesel, til et CO2-fortrængningskrav.

Det vil frem mod 2030 sikre flere og mere bæredygtige VE-brændstoffer (vedvarende energi) i den del af transporten, der ikke elektrificeres.

Hvor et iblandingskrav alene fokuserer på mængden af biobrændstof, der iblandes, har et CO2-fortrængningskrav fokus på den reelle CO2-reduktion i et vugge-til-grav perspektiv. Det glæder brancheorganisationen Drivkraft Danmark:

– Elektrificeringen går rigtig hurtig i persontransporten, men der er ingen lette løsninger i den tunge transport og de eksisterende køretøjer og maskiner med forbrændingsmotorer. Her vil et CO2-fortrængningskrav virke som en markedsbaseret og teknologineutral driver for omstillingen, siger Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark, og fortsætter:

– Da vi med vores Plan 2050 i 2019 foreslog et CO2-fortrængningskrav, var det fordi, vi ønskede nogle klare rammer for en markedsbaseret omstilling af transporten. Vi gik derfor i dialog med politikere, grønne organisationer og andre brancheorganisationer om, hvordan et CO2-fortrængningskrav kunne se ud.

- Blandt andet fik vi sammen med de grønne organisationer overbevist politikerne om vigtigheden af, at alle faktorer bør tælles med, så der kommer sammenhæng mellem CO2-effekter i regnearkene og i den virkelige verden.

Med aftalen om ”Grøn omstilling af vejtransporten” fra december 2020 blev der vedtaget et CO2-fortrængningskrav på 3,4 % fra 2022, 5,2 % fra 2025 og 7 % fra 2030.

Det medfører en CO2-reduktion på 1,4 millioner ton i 2030. Samtidig skal de såkaldte ILUC-effekter (Indirect Land Use Change) medregnes senest fra 2025, hvilket især glæder Jacob Stahl Otte:

– Med et CO2-fortrængningsktrav, der inkluderer ILUC, vil de bedste VE-brændstoffer vinde. Vi tror på, at både el, avancerede biobrændstoffer, brint, biogas og PtX vil konkurrere om at levere nødvendige reduktioner frem mod 2030, hvor vi forhåbentlig har et bedre billede af, hvad der bliver fremtidens vinderteknologier – også i den tunge transport, hvor elektrificeringen er sværere end i persontransporten.

- Vi havde gerne set et endnu mere ambitiøst CO2-fortrængningskrav, men vi er samtidig opmærksomme på, at det er nu, vores branche skal levere. Så kan vi måske hæve ambitionsniveauet på et senere tidspunkt.

Når CO2-fortrængningskravet træder i kraft fra 1. januar 2022, tager vi de første skridt mod helt at udfase førstegenerations biobrændstoffer, fordi de ikke længere tæller som 100 % CO2-neutrale, når det samlede CO2-aftryk skal opgøres.

Derfor skal Drivkraft Danmarks medlemmer finde alternative og mere bæredygtige VE-produkter i markedet for at leve op til kravene. Det bekymrer dog ikke Jacob Stahl Otte:

– Vores medlemmer er helt klar til at levere. Til at begynde med vil iblanding af biobrændstoffer fortsat være den vigtigste vej. Men om få år vil nye PtX-brændstoffer også kunne bidrage, ligesom en gradvis omstilling af de store danske raffinaderier til PtX-fabrikker vil kunne levere betydelige CO2-reduktioner i de allerede kendte brændstoffer. Vi tror derfor på, at transporten kan levere betydeligt større CO2-reduktioner i 2030, end der i dag er lagt op til politisk.

-hawin

Fakta:

  • 1. januar ændres det nuværende krav om iblanding af biobrændstoffer i al benzin og diesel til et CO2-fortrængningskrav.
  • CO2-fortrængningskravet udvides samtidig til også at gælde brændstoffer til for eksempel landbrugsmaskiner, entreprenørmaskiner og tilsvarende, som i dag ikke er omfattet af iblandingskravet.
  • I CO2-fortrængningskravt opgøres CO2-udledningen fra brændstofferne i et såkaldt ”vugge-til-grav” perspektiv, der indregner CO2-udledningen i produktionen af brændstofferne. I iblandingskravet tæller alle biobrændstoffer som 100 % CO2-neutrale uanset om de er produceret på korn og sukker eller for eksempel på affald.
  • ILUC (Indirect Land Use Change) indregner effekten af, at råvare brugt til produktion af biobrændstoffer i sidste ende kan resultere i øget afskovning for at opdyrke nyt land. ILUC-effekten for de affaldsbaserede brændstoffer er nul.
  • CO2-fortrængningskrav med ILUC betyder, at 1. generations biobrændstoffer hurtigt vil blive udfaset.
16/12 2021
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over