Klassiske gaffeltruck leverer kvalitet for pengene
Robbin´s Gaffeltruck, tidligere IH Truck, er fra 1. juli blevet forhandler og importør af Clark gaffeltruck
Robbin´s Gaffeltruck ApS har oplevet vækst siden overtagelsen af IH Truck ApS 1. januar i år og har allerede fået solgt de første Clark gaffeltruck. Clark har produceret gaffeltruck i snart 90 år og var de første på markedet, der præsenterede gaffeltruck. Den første gaffeltruck, som kom til Europa i 1945, står den dag i dag på Clark Europa GmbH i Mülheim, Tyskland. Clark har altid været et ikon inden for gaffeltruck, siden de første eksemplarer forlod fabrikken i 1924. Den klassiske grønne farve og dens driftssikkerhed har gjort sit til, at stort set alle kender en Clark gaffeltruck. - Alt i alt passer dette fabrikat godt ind i vores forretningskoncept om salg af premium gaffeltruck til kunder, der stiller krav til kvalitet, og ydeevne - og som går op i det image, deres gaffeltruck repræsenterer, siger ejeren af Robbin’s Gaffeltruck, Robbin Due. Hos Robbin´s Gaffeltruck er glæden da også stor over at have sikret sig forhandlingen af Clark.Man havde egentlig muligheden for at få forhandlingen af mere konsoliderede mærker. - Men måler man kvalitet og value-for-money, så er Clarks program unikt på markedet i øjeblikket. Vi har været Stöcklin importør og forhandler i flere år og med Clarks program har vi det fulde program, som gør, at vi står stærkere på markededet for vores større kunder. Vi går til opgaven med stor ydmyghed og er stolte over, at vi som ny virksomhed kan repræsentere så stærkt et brand, siger Robbin Due. I september kom de første Clark truck hjem til forhandlerens adresse i Taastrup i det storkøbenhavnske område. Her er det muligt at høre nærmere om de nye truck og få en demonstration. -hawin