Combilift giver fremtidens teknikere et løftCombilifts ceo og medstifter Martin McVicar på talerstonen ved ”Manufacturing Day”-arrangement.

Combilift giver fremtidens teknikere et løft

Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion

Initiativet følger i kølvandet på et ”Manufacturing Day”-arrangement, hvor mere end 100 elever i 5. klasse (17-årige) og deres lærere i ingeniørvidenskab og teknologi fra hele Monaghan County deltog.

”Future Engineers Award”, der blev lanceret af Combilifts ceo og medstifter Martin McVicar under arrangementet, vil hylde alle elever i Monaghan County, der tager deres afgangseksamen i 2027 og opnår karakteren H1 – den højeste karakter – i enten ingeniørvidenskab eller teknologi.

De udvalgte elever vil hver modtage en pris på 500 euro og et særligt anerkendelsestrofæ, og der er planlagt en prisoverrækkelse på Combilifts globale hovedkvarter i august 2027, efter offentliggørelsen af resultaterne fra Leaving Certificate, Irlands afsluttende eksamen på gymnasieniveau.

Initiativet ”Manufacturing Day” øger bevidstheden om vigtigheden af fremstillingssektoren og fremhæver de mange karrieremuligheder, der findes inden for moderne fremstilling.

Et spændende karrierevalg
I sin tale ved Manufacturing Day-arrangementet kom Martin McVicar in på at det er nødvendigt at tilskynde unge til at se ingeniørfaget som et spændende karrierevalg, hvis vi i fremtiden skal have dygtige ingeniører inden for fremstillingsindustrien. 

- Når man ser på den teknologi, der udvikles i dag, handler ingeniørfaget om meget mere end traditionel maskinteknik. 

- Der er software, programmering, elektroteknik og mekatronik, og de kompetencer, som de studerende udvikler gennem uddannelsen i ingeniørvidenskab og teknologi, kan åbne op for karrieremuligheder på tværs af fremstillingsindustrien.

- Vi starter dette initiativ i Monaghan, fordi det er her, Combilift blev grundlagt, og hvor vi har vores globale hovedkvarter. I takt med at vi fortsætter med at vokse, er vi på udkig efter fremtidige talenter, og vi ønsker at opmuntre flere studerende til at vælge disse fag og udmærke sig i dem.

- De kompetencer, disse studerende tilegner sig i dag, vil være vigtige for fremstillingsindustriens fremtid, både her i Irland og internationalt, sagde han.

Andre bør overveje lignende 
Selvom Combilift-prisen er forbeholdt elever i County Monaghan, håber Combilift, at initiativet vil tilskynde andre produktionsvirksomheder i Irland og internationalt til at overveje at indføre lignende ordninger i deres egne lokalsamfund.

Manufacturing Day giver eleverne et indblik på første hånd i fremstillingssektoren og de mange forskellige karrieremuligheder, den byder på. 

Arrangementet kombinerede en rundvisning på Combilifts produktionsanlæg med praktiske aktiviteter inden for mekatronik, elektroteknik, elektronik, teknisk ingeniørarbejde og lean-ledelse, samtidig med at eleverne blev introduceret til teknologier som automatisering og førerløs materialehåndtering. 

Sammen viste disse aktiviteter, hvordan ingeniør- og teknologikompetencer anvendes på tværs af forskellige områder i en moderne produktionsvirksomhed.

Shane Beirne, leder af den offentlige sektor hos Ibec, deltog i arrangementet og fremhævede vigtigheden af at åbne produktionsanlæg for unge, så de kan se teknologien og menneskene bag sektoren på tæt hold.

Produktionssektoren beskæftiger direkte 250.000 mennesker i Irland og yder et væsentligt bidrag til landets eksportøkonomi.

Praktisk hands-on hos Combilift
AnnaMarie Woods, programleder for OEM Engineering Apprenticeship-programmet, deltog også i arrangementet og redegjorde for de muligheder, der findes gennem OEM Engineering Apprenticeship-programmet, en treårig ingeniørlærlingeuddannelse på niveau 6, der kombinerer undervisning på gymnasieniveau med praktisk erfaring i industrien.

En af programmets undervisningsforløb afholdes på Monaghan Institute, hvor de studerende også har mulighed for at opnå praktisk, hands-on erfaring på Combilifts produktionsanlæg.

”Future Engineers Award” bygger videre på Combilifts mangeårige engagement i udviklingen af ingeniørtalenter. 

Siden virksomheden blev grundlagt for 28 år siden, har den støttet initiativer, der har til formål at tilskynde unge til at interessere sig for ingeniørvidenskab og produktion, herunder iværksættelsen af udviklingen af OEM Engineering Apprenticeship-programmet samt deltagelse i andre initiativer såsom Lego League, STEM og VEX Robotics-programmerne på ungdomsuddannelserne.  

Med mere end 850 ansatte på Combilifts fabrik i Monaghan fortsætter virksomheden med at rekruttere inden for en bred vifte af ingeniør- og produktionsdiscipliner.

Den irske virksomhed planlægger, at Future Engineers Award skal blive en årlig anerkendelse af præstationer inden for ingeniørvidenskab og teknologi i County Monaghan, samtidig med at den viser, hvordan producenter kan spille en direkte rolle i at tilskynde unge til at udvikle de tekniske færdigheder, som industrien efterspørger.

-hawin

6/10 2026
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker
  • Der er gået mode i AI

    Der er gået mode i AI

    truck ›Bestsecret vælger Nomagics AI-baserede robotteknologi til at udvide sin højvolumen-ordreafvikling inden for modebranchen
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger