XXXXXXXX Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden

Partnerskabet mellem de to virksomheder kombinerer MujinOS, Mujins intelligente platform til robotstyring, med Zolvos kompetencer inden for automation, systemintegration, projektledelse og kundesupport. 

Sammen vil virksomhederne hjælpe kunder med at implementere fleksible automationsløsninger til komplekse materialehåndteringsopgaver.

Zolvo bidrager med lokal teknisk ekspertise og systemintegration gennem hele projektforløbet – fra konceptudvikling og systemdesign til installation, idriftsættelse og langsigtet support.

Én sammenhængende proces
Et centralt fokus i partnerskabet er Mujins Robotic Case Picking (RCP)-applikation, som gør det muligt intelligent og automatisk at plukke kasser direkte fra én eller flere kildepaller og opbygge paller med blandede varer – mixed pallets – i én sammenhængende proces.

Løsningen samler robotteknologi, real-time perception og autonom motion planning i én intelligent platform, som samtidig kan integreres med omkringliggende systemer såsom AGV'er og andet perifert udstyr for at understøtte komplekse materialeflow.

Samarbejdet mellem Zolvo og Mujin styrker mulighederne for at lave fleksible automationsløsninger til komplekse materialehåndteringsopgaver hos kunder både i lager- og logistikindustrien og andre steder. 

RCP-løsningen er samtidig udviklet med høj fleksibilitet og skalerbarhed og kan relativt enkelt flyttes, udvides eller tilpasses i takt med ændringer i virksomhedens behov og materialeflow.

Afhængigt af applikationen og systemdesignet kan løsningen reducere behovet for mellemlagre, såsom traditionelle miniload-systemer, og dermed forenkle materialeflowet samtidig med, at fleksibiliteten og den operationelle effektivitet forbedres.

Forenklet systemarkitektur
Mads Lissau Jensen, stifter og ceo i Zolvo, er da også både glad og stolt over at virksomheden indgår et partnerskab med Mujin Europe. 

- Det er et vigtigt skridt i styrkelsen af Zolvos position som uafhængig automationsintegrator og gør det muligt for os at bringe Mujins avancerede Physical AI-teknologi til intelligent robotstyring tættere på kunder i Danmark og resten af Norden. 

Mads Lissau Jensen er stifter og ceo i Zolvo. 

Det, vi især finder interessant ved Robotic Case Picking, er muligheden for at gentænke det traditionelle materialeflow. I de rette applikationer kan RCP forenkle den samlede systemarkitektur ved at reducere eller helt eliminere mellemlagre og ekstra håndteringstrin. 

- For vores kunder kan det betyde et enklere flow, større fleksibilitet, mindre kompleksitet og i sidste ende en mere omkostningseffektiv automationsløsning, siger Mads Lissau Jensen.

Robotter træffer intelligente beslutninger
Lukasz Drewnowski, ceo i Mujin Europe, følger op og kommer ind på at MujinOS giver systemintegratorer en grundlæggende anderledes måde at designe og implementere robotautomation på. 

- Ved at kombinere real-time perception, motion planning og robotstyring gennem en digital tvilling, der løbende opdateres, gør platformen robotterne i stand til at træffe intelligente beslutninger uden traditionel programmering eller indlæring af robotten. 

- Zolvos kompetencer inden for automation og engineering gør dem til en stærk partner, når disse muligheder skal omsættes til løsninger i kundernes daglige drift. Sammen kan vi løse komplekse applikationer med stor variation og gøre intelligent, fleksibel automation tilgængelig for flere kunder i Norden, forklarer Lukasz Drewnowski.

-hawin


Om Mujin

Mujin udvikler intelligente robotsystemer, der gør industrielle robotter i stand til at udføre komplekse opgaver med høj hastighed, driftssikkerhed og fleksibilitet.

Virksomhedens kerneplatform, MujinOS, eliminerer behovet for traditionel robotindlæring eller programmering ved at give robotterne mulighed for at træffe beslutninger i realtid baseret på en digital tvilling, der løbende opdateres.

Mujin har hovedkontor i Tokyo og kontorer i Europa, USA og Kina og er med til at redefinere mulighederne inden for industriel automation.








3/9 2026
  • Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    truck ›Leverandøren af AMR’er, Geekplus har for nylig lanceret RoboShuttle Hyper, som er den næste generation af klatrende ”vare-til-person AMR-plukløsninger”
  • Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    truck ›Baltic Steelwork har udviklet en serie med bl.a. palleløftere. Ambitionen er at skabe en stærk position for ståludstyr med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift
  • AVAS bliver en del af Kloster

    AVAS bliver en del af Kloster

    truck ›Transportkoncernen Kloster har netop underskrevet en aftale om at overtage alle aktiviteter i Aalborg Vognmandsforretning, Avas. Aftalen skal sikre AVAS et varigt og solidt fundament, og virksomheden fortsætter under eget navn og med Jan Kjelgaard som direktør
  • Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    truck ›Hos logistikvirksomheden ALPI er ergonomi blevet en stadig vigtigere del af hverdagen. Når medarbejderne tilbringer mange timer hver dag i en truck med gentagne bevægelser, bliver selv små forbedringer hurtigt mærkbare. Derfor har ALPI i Padborg nu valgt fem Linde el-truck med minirat – et styrekoncept, hvor det traditionelle rat er erstattet af et minirat integreret i armlænet
  • Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    truck ›Et omfattende konferenceprogram venter de besøgende på årets Automatik-messe, hvor både konkrete virksomhedscases og indsigt i de nyeste teknologiske tendenser er på programmet
  • Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    truck ›Scantrucks nye Sennebogen-sælger har selv haft skrothandel og har solgt Sennebogen-maskiner i mange år
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne