Asfaltindustrien advarer mod piraterEksempel på asfalt fra asfaltpirater, hvor belægninger er så tynde, at ukrudt og græs kan stikke op gennem kort tid efter, at asfalten er udlagt. (Foto: Asfaltindustrien.)

Asfaltindustrien advarer mod pirater

Omrejsende asfaltpirater tilbyder billigt asfaltarbejde, som viser sig at være dyrt klamphuggeri. Efter hændelser i Aarhus og Haderslev råber Asfaltindustrien vagt i gevær

Asfaltindustrien er bekymret og advarer nu kraftigt mod omrejsende asfaltpirater, der igen er begyndt at dukke op rundt omkring i landet. Inden for de seneste par uger er der sket hændelser i henholdsvis Haderslev og Aarhus.

- Vi frygter i Asfaltindustrien, at de to eksempler bare er starten. Erfaringsmæssigt flytter asfaltpiraterne rundt mellem landsdelene for at finde deres næste ofre, siger Jakob Svane, adm. direktør i Asfaltindustrien, som organiserer asfaltvirksomheder i Danmark.

I Aarhus skete pirateriet ved en lokal virksomhed, hvor der blev udført en, ifølge Asfaltindustrien, problematisk overfladebelægning, hvor der efterfølgende blev brugt trusler mod personalet for at få betaling.

I Haderslev blev en borger kontaktet af asfaltarbejdere med tilbud om at udføre noget mindre asfaltarbejde ved indkørslen, hvorefter de gjorde det langt mere omfattende med en stor regning til følge.

- Det er et problem, når fuskere og amatører i de her tilfælde kører rundt for at snyde folk. Det påvirker selvfølgelig hele branchen negativt, at nogle såkaldte asfaltpirater truer folk og ødelægger vejene. Ingen seriøse virksomheder i asfaltbranchen kører rundt med varm asfalt og tilbyder asfaltarbejde spontant, siger Jakob Svane.

Asfaltpiraterne er typisk engelsktalende og tilbyder 'billigt asfaltarbejde' med den forklaring, at de har overskydende materiale fra en nærliggende opgave. Men som det har været tilfældet i Haderslev og Aarhus, er kvaliteten dårlig og prisen ofte høj på den anden side.

Asfaltindustrien opfordrer derfor til, at man er yderst skeptisk over for uopfordrede tilbud, særligt hvis der lægges pres på for hurtig accept og kontant betaling.

- Vores klare råd er at være kritisk og stille spørgsmål: Hvad hedder virksomheden? Har de et CVR-nummer? Kan de vise tidligere arbejde og referencer?

- Hvis det ikke kan besvares og dobbelttjekkes, skal man holde sig langt væk, siger Jakob Svane og tilføjer, at mistænkelig adfærd bør indberettes til politiet, så der kan sættes ind over for de omrejsende asfaltpirater.

Har man været udsat for en asfaltpirat, er det sjældent muligt at få fejl og mangler udbedret – piraterne er typisk væk og ude af rækkevidde. I mange tilfælde står man tilbage med en dårlig og ujævn belægning, som enten må fjernes helt eller dækkes til.

Det er ifølge Asfaltindustrien vigtigt hurtigt at få faglig rådgivning om, hvordan evt. skader kan minimeres. I visse tilfælde kan man undgå de store udgifter til opgravning og bortkørsel ved i stedet at få udlagt et ekstra lag korrekt asfalt, men det kræver, at man reagerer i tide, mens underlaget stadig kan bære.

-dc

22/5 2026
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over