Blue Water styrker produktionen

Blue Water styrker produktionen

Gennem de seneste måneder har Blue Water Shippings nye store godsterminal i Taulov medvirket til at effektivisere produktionen, som nu styrkes endnu mere, da firmaet samler et stærkt dispontent-team i Taulov

I august sidste år tog den danske transport- og logistikvirksomhed Blue Water Shipping sin nybyggede 12.300 kvm superterminal i Taulov i brug. Primært til at håndtere de enorme mængder import- og eksportgods fra over 1.000 ugentlige lastbiler samt de mange skibscontainere fra Fjernøsten.

Målet med terminalen har været at styrke effektiviteten, servicen og kvaliteten overfor kunderne. Samtidig er Blue Water i gang med at implementere et nyt transport management system, som skal forbedre samme parametre.

- Blue Water håndterer i dag meget store volumer gods for vores mange kunder i Danmark og udlandet. Med den nye terminal og nyt IT-system styrker vi hele vores grundlæggende fundament. For at få maksimalt udbytte af dette fundament har vi besluttet at ændre setuppet omkring disponering af vores biltransporter.

- Det sker ved at samle omkring 50 af vores kompetente og dygtige dispontenter i et stærkt, dedikeret team i Taulov, siger Søren Nielsen, direktør for General Cargo i Blue Water Shipping.

Det nye team sammensættes af omkring 50 medarbejdere fra kontorerne i Taulov, Odense, Aarhus og Esbjerg. Derudover samler man i Taulov 7 ansatte i Søfragt Gateway, som koordinerer dele af container-import/eksport.

Samlingen af dispontenter i Taulov får dermed ingen betydning for Blue Waters markante lokale tilstedeværelse, hverken i Esbjerg, Aarhus, Odense eller på de øvrige danske kontorer. På de 17 danske kontorer har Blue Water i alt over 900 ansatte.

- Det er selvfølgelig en stor omvæltning for den lille del af vores ansatte, der er berørt, og vi er stolte over at så mange medarbejdere har valgt at sige ja til at skifte arbejdsplads for at medvirke til at styrke vores produktion. Det  grundlæggende element i vores forretning: at være tæt på kunderne, det ændrer vi ikke på.

- Det understreges af vores massive tilstedeværelse i hele landet, så kundekontakten og den daglige service vil stadig være lokal gennem vores sælgere, speditører og servicemedarbejdere. Det er produktionen vi flytter, da det vil forbedre produktet overfor kunderne, siger Søren Nielsen.

Med terminal-byggeriet og nyt transport management system har Blue Water investeret omkring 150 mio kr i det grundlæggende fundament for firmaets biltransporter. Og gennem de seneste år har firmaet styrket sin position på vej-, sø- og luftfragt.

- Vi er i et konkurrencepræget marked, og overordnet mærker Blue Water vigende indtægter på nogle områder, mens vi ser fremgang på en række andre områder – herunder på vej-, sø- og luftfragt i Danmark, hvor vi har en god indtjening og øger vores markedsandele, siger Søren Nielsen.

-hawin

 

11/1 2017
  • Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    logistikloesninger ›Kardex har som hovedentreprenør for en del af Lufthansa Cargos LCCevo-program færdiggjort et nyt Medium Load Pallet System (MLP) i Frankfurt Lufthavn\r\n\r\n
  • Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    logistikloesninger ›Lexit Group har netop annonceret opkøbet af Signal Partners Group, som er leverandør af datafangst- og enterprise mobility-løsninger på det finske marked
  • LogiMAT forbliver i Stuttgart

    LogiMAT forbliver i Stuttgart

    logistikloesninger ›Euroexpo Messe- und Kongress og Messe Stuttgart har forlænget deres mangeårige samarbejde med yderligere fem år. Det betyder, at LogiMAT, messen for intralogistik og processtyring, forbliver i Stuttgart indtil mindst 2031
  • Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    logistikloesninger ›El-bilsproducenten XPENG har startet produktionen af sin humanoide robot, IRON, og satser på masseproduktion om få måneder
  • Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    logistikloesninger ›Den lille, sønderjyske ventilproducent viser vejen for fremtidens automation. Her kan de helt store industrikoncerner lære noget, mener juryen bag prisen, som tirsdag blev uddelt på AUTOMATIK-messen i Brøndby
  • Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    logistikloesninger ›Descartes lancerer nye AI-baserede funktioner i Descartes IDM, som hjælper toldrepræsentanter, speditører og logistikudbydere med hurtigere told- og forsendelsesprocesser
  • Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    logistikloesninger ›Når Automatik 2026 i næste uge åbner i Brøndby Hallen, er 133 virksomheder klar til at præsentere en række innovative løsninger inden for bl.a. automation, AI, motion og drives
  • Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    logistikloesninger ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk