Oplagsplads baner vej for automatisk pallelagerFra venstre: Christian Faurskov, projektchef; Søren Christensen, senior logistikkonsulent; Dennis Nielsen, projektleder; Niels Studsgaard, logistikdirektør.

Oplagsplads baner vej for automatisk pallelager

Brødrene Dahl udbygger sine logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads på Metervej, som skal skabe kapacitet til vækst og samtidig bane vej for et nyt automatiseret pallelager

Spaden er sat i jorden på Metervej i Randers, hvor Brødrene Dahl nu går i gang med at etablere en ny udendørs oplagsplads på 36.000 kvadratmeter. Her skal der fremover være varemodtagelse, lagerføring og afsendelse af VA- og VVS-varer, som kan opbevares udendørs.

Den nye plads øger kapaciteten med omkring 50 procent og erstatter Brødrene Dahls nuværende udendørs oplagsplads, der har nået sin kapacitetsgrænse. Samtidig er flytningen første skridt i en langt større plan for virksomhedens logistik i Randers. 

Når oplagspladsen flyttes til Metervej, bliver der plads på den eksisterende grund til at bygge et nyt automatiseret højlager til pallevarer ved siden af det nuværende højlager med automatiseret håndtering af småvarer.

- Med den nye oplagsplads får vi større kapacitet til VA og VVS, hvor vi ser et betydeligt vækstpotentiale. Men lige så vigtigt skaber flytningen plads til næste etape, som bliver et nyt automatiseret pallelager, der er det største, strategiske investeringsprojekt i Brødrene Dahl i årene frem.

 Investeringen skal ruste os til fremtidig vækst og samtidig løfte både kapacitet, kvalitet og effektivitet, siger logistikdirektør i Brødrene Dahl Niels Bruse Huynh Studsgaard.

Brødrene Dahl har gennem en årrække investeret massivt i teknologi og automatisering af logistikken. Centrallageret i Randers rummer allerede et fuldautomatiseret højlager, ligesom selvkørende AGV-enheder gennem flere år har været en del af den daglige drift. 

Med det planlagte automatiserede pallelager tager virksomheden næste skridt i udviklingen.

Investeringerne handler ikke om at reducere antallet af medarbejdere, men om at skabe en logistikplatform, der kan følge med virksomhedens vækst.

- Det her er ikke en spareøvelse. Vi investerer i automatisering for at skabe en platform, hvor vi kan vokse langt mere, uden at bemandingen nødvendigvis skal vokse i samme takt. Samtidig kan vi bruge vores medarbejdere dér, hvor de skaber mest værdi, og lade teknologien håndtere flere af de manuelle og gentagne processer, siger Niels Bruse Huynh Studsgaard.

Brødrene Dahl har haft logistikaktiviteter i Randers siden 1990, og det først højlager med automation blev etableret i 2015. I takt med virksomhedens vækst er aktiviteterne gennem årene blevet fordelt på flere områder. 

Den langsigtede plan er igen at samle logistikken og samtidig automatisere pallehåndteringen, som i dag i vid udstrækning foregår manuelt.

- Vi har gennem årene bredt os i takt med, at behovet for lagerkapacitet er vokset. Det betyder, at vores aktiviteter i dag ligger flere steder, og det er ikke den mest effektive løsning. 

- Med den nye oplagsplads tager vi første skridt mod igen at samle logistikken og skabe et mere effektivt vareflow. Næste store skridt bliver automatiseringen af pallehåndteringen, siger Christian Faurskov, projektchef i Brødrene Dahl.

Den nye oplagsplads på Metervej bliver fremover et centralt knudepunkt for modtagelse, opbevaring og afsendelse af varer til Brødrene Dahls kunder og virksomhedens 53 butikker over hele landet.

-hawin

23/9 2026
  • Lagerhotel markerer nyt forretningsområde for GLS Danmark

    Lagerhotel markerer nyt forretningsområde for GLS Danmark

    logistikcentre ›Distributionsselskabet har taget første spadestik til et 5000 m2, semiautomatisk lager i Kolding. Her vil GLS også kunne opbevare, plukke og pakke ordrer for sine kunder
  • Colliers formidler Velux-portefølje

    Colliers formidler Velux-portefølje

    logistikcentre ›Colliers har på vegne af en international kapitalforvalter netop formidlet salget af en ejendomsportefølje til det børsnoterede svenske ejendomsselskab Logistea
  • Maersk har indviet 72.000 m2 lager i hjertet af Tyskland

    Maersk har indviet 72.000 m2 lager i hjertet af Tyskland

    logistikcentre ›Logistikcentret i Herleshausen skal styrke selskabets tilstedeværelse inden for kontraktlogistik og skaber et centralt knudepunkt for varestrømme på tværs af Tyskland og de omkringliggende europæiske markeder
  • Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    logistikcentre ›Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
  • Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    logistikcentre ›Efter flere stille år er der igen mere aktivitet på lager- og logistikmarkedet i Trekantområdet og Horsens. Flere store udlejninger vidner om stigende aktivitet, men udviklingen drives især af virksomheder, der flytter internt til nyere og mere effektive faciliteter. Sådan lyder meldingen i dette indlæg fra erhvervsmægleren, Colliers
  • Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    logistikcentre ›Colliers har formidlet salget af lager- og logistikejendom på Stakkesvang i Taulovs erhvervskvarter. Ejendommen er handlet for mere end 30 mio. kr., og den nye ejer planlægger at ombygge og udvide
  • Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    logistikcentre ›Solceller er i hastig vækst som energiløsning, og mange eksisterende tage bringes i spil. Det er en effektiv måde at udnytte bygningsarealer på, men udviklingen stiller større krav til dokumentation, projektering og udførelse, end det ofte ses i praksis
  • Dry Port går i land på Vestfyn

    Dry Port går i land på Vestfyn

    logistikcentre ›ADP og PFA’s succesfulde udvikling af Taulov Dry Port har givet mulighed for at fortsætte udviklingen af endnu en Dry Port i en anden af ADP’s ejerkommuner, Middelfart, hvor Fyn Dry Port er på vej