De små vognmænd trækker det store læs i transportbranchen

De små vognmænd trækker det store læs i transportbranchen

Særligt de mindre vognmandsvirksomheder viser imponerende væksttal

Det er generelt gode tider for de danske vognmandsvirksomheder: Flere har overskud, indtjeningen er stigende, og antallet af konkurser er halveret siden 2010. Det viser Transportanalysen 2016 fra Deloitte. Bedst går det for de små vognmandsvirksomheder, der kan sætte flest penge i banken pr. ansat. Derimod har flere af de største vognmænd i stigende grad svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

- De danske vognmænd nyder uden tvivl godt af det generelle opsving i økonomien. Alene hen over de seneste to år er det gennemsnitlige primære resultat pr. ansat steget med ca. 40 pct. Samtidig er andelen af virksomheder, der kører med underskud på retur, siger partner i Deloitte, Lars Andersen.

Ifølge Lars Andersen er resultaterne så gode, at tæt ved 6 ud af 10 vognmandsforretninger kan karakteriseres som værende meget sunde:

- Typisk er en virksomhed sund, når soliditeten er høj kombineret med et højt afkast af den investerede kapital. Den kategori falder 58 % af de danske vognmænd i, hvilket er meget imponerende. Det vidner om, at flertallet har fundet en fornuftig forretningsmodel og også har polstret deres virksomhed til dårligere tider.

Selv om transporterhvervet over en bred kam er i bedring, er det dog ikke alle vognmænd, der klarer sig lige godt. De store har generelt sværere ved at tjene penge end de små, fortæller Lars Andersen:

- Ser man på det primære resultat pr. ansat, er det klart de små virksomheder, der er helt i top, mens de store indtager pladsen i bunden. Samme billede tegner sig, når man kigger på afkastet af den investerede kapital, der også er et vigtigt nøgletal. Også her har de små virksomheder lagt sig forrest i feltet, og det synes i stigende grad svært at indhente dem.

Ifølge Lars Andersen skal de store vognmandsvirksomheder derfor have fuldt fokus på at forbedre likviditeten de kommende år, hvis de fortsat skal drive en sund forretning:

- Det er klart, at har man foretaget større investeringer i sin forretning, som mange større vognmænd har gjort, skal man også arbejde hårdt på at få pengene hjem igen. Særligt er det afgørende, at man formår at styre pengebindingen og dermed likviditeten. Og så skal man generelt sørge for at have virkelig god orden i penalhuset, når det gælder om at styre den daglige økonomi.

Ifølge de seneste regnskaber er blot 7,8 % af de danske vognmandsvirksomheder i farezonen for at gå konkurs.

-hawin

 

Om undersøgelsen:

Deloittes Transportanalyse 2016 er baseret på tal fra 158 speditører og 730 vognmænd. Den bygger på de seneste tre års nøgletal og resultater i branchen.

20/12 2016
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport