Fisk for over en milliard kroner i Hanstholm Havn

Fisk for over en milliard kroner i Hanstholm Havn

Danmarks største havn inden for konsumfisk fik endnu et rekordår i 2017. Bruttofortjeneste blev den højeste nogensinde, og havnen forbereder sig nu på ny vækstfase

Hanstholm Havn fortsætter vækststime.

Den samlede værdi af alt landet fisk, der blev landet på havnen i 2017 rundede 1 milliard kroner, og det var en tilfreds bestyrelse, som på bestyrelsesmøde forleden godkendte Hanstholm Havns årsregnskab for 2017.

- 2017 blev et af de absolut vigtigste år i havnens 50-årige historie. I jubilæumsåret fik vi gennemført et meget omfattende udbud og igangsat vores store havneudvidelse til godt 500 millioner kroner. Dermed har vi efter flere års tilløb bevist, at vi kan og vil investere i fremtiden, siger bestyrelsesformand Martin Vestergaard og fortsætter: - Samtidig har vi bygget ovenpå havnens organiske udvikling gennem nye investeringer og nye tiltag, og vores kerneforretning - fisk - har rundet 1 milliard kroner i årlig landingsværdi.

Bruttofortjenesten blev på 26,8 millioner kroner mod 25,1 millioner kroner i 2016 svarende til en fremgang på 7 procent. Bundlinjen efter afskrivninger faldt med 2 procent sammenlignet med rekordåret 2016 til 9,8 millioner kroner i 2017. Det marginale fald i indtjeningen skal ses som en naturlig følge af de investeringer, som Hanstholm Havn foretager i forbindelse med den omfattende havneudvidelse og forbedringer af eksisterende anlæg:

Vækst på tobisfiskeri og godsmængder
Hanstholm Havn fik i 2017 cementeret sin position som Danmarks og en af Nordeuropas største havne inden for konsumfisk. Den samlede værdi af de landede konsumfisk blev på 683 millioner kroner.

Hertil kommer konsumfisk, som landes i andre havne, men som køres med lastbil til Hanstholm Havn for salg på Hanstholm Fiskeauktion, der har landets højeste auktionspriser. Værdien af dette udgør 101 millioner kroner.

Det er imidlertid industrifiskeriet, der tegner sig for den største stigning. Her steg mængden med ikke mindre end 70 procent fra 119.887 ton i 2016 til 204.756 ton i 2017.

Denne stigning kan først og fremmest henføres til de gunstige vilkår, som tobisfiskeriet havde i 2017. Trods den store mængdestigning faldt den samlede værdi fra 261 millioner kroner i 2016 til 240 millioner kroner i 2017. Det skyldes, at de gennemsnitlige indhandlingspriser faldt fra 2,1 kroner per kilo i 2016 til 1,2 kroner i 2017.

Endelig steg også mængden af gods håndteret over kaj i Hanstholm fra 212.550 ton i 2016 til 274.048 ton svarende til en stigning på 29 procent. Det er især mængderne af træ, fiskemel, søral og træpiller, der har udviklet sig positivt. 

Højt investeringsniveau skal booste væksten
Hanstholm Havn har en målsætning om at være Nordeuropas førende konsumfiskerihavn. Det skal havneudvidelsen, der blandt andet omfatter nye ydermoler, øget dybde i havnen og mere end 150.000 kvadratmeter nye baglandsarealser, være med til at sikre. Bestyrelsen kunne på dagens bestyrelsesmøde konstatere, at det store anlægsprojekt følger planen – både budget- og tidsmæssigt.

Sideløbende med den store havneudvidelse investerer havnen løbende i forbedring og optimering af forholdene for havnens virksomheder. I 2017 blev en ny kombineret multi- og kassehal taget i brug, og generelt er havnens investeringsniveau stigende. Investeringsaktiviteten i 2017 blev på hele 25,7 millioner kroner mod 11,8 millioner kroner i 2016.

Positive forventninger til 2018
Dagens møde i bestyrelsen for Hanstholm Havn markerer også afslutningen på den fireårige bestyrelsesperiode.

- Bestyrelsen har en stor del af æren for, at vi er nået så langt, som vi er i denne bestyrelsesperiode. Nu ser vi frem mod en ny bestyrelsesperiode, der bliver mindst lige så spændende som den forrige, siger Martin Vestergaard og fortsætter: - Den overordnede masterplan for havnen fortsætter, og nu skal vi i højere grad koncentrere os om at løfte aktivitetsniveauet, så vi er klar til sommeren 2020, hvor havneudvidelsen står færdig. Her har vi allerede iværksat en lang række aktiviteter, som skal funderes yderligere i 2018.

Et af initiativerne er etablering af et serviceklyngenetværk – Hanstholm Maritime Service Network, hvor der vil være stiftende generalforsamling i sommeren 2018. Hanstholm Havn arbejder også med planer om etablering af nye state-of-the-art auktionsfaciliteter.

Hanstholm Havn forventer et regnskab for 2018 på niveau med 2017.

-lipe

21/3 2018
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet