Flere containere i 3. kvartal
Gods i containere har ikke været højere de sidste fem år i de danske havne. I 3. kvartal svarer mængderne af gods i containere til en stigning på godt tre procent siden 2. kvartal
Overordnet er godsomsætningen på større danske havne steget svagt med 2,5 procent siden 2. kvartal, mens godsomsætningen på færgegods er faldet noget med godt 9 procent.
Det oplyser Danske Havne.
Stigningen i godsomsætning er bl.a. forårsaget af øget omsætning af kul.
Faldet i færgegods kan være influeret af nedlæggelsen af Kalundborg-Aarhus ruten. Ruten blev nedlagt i begyndelsen af oktober 2013 og kan altså være med til at forklare, hvorfor tallene for 3. kvartal for godsomsætning på større danske havne er faldet mærkbart.
Med den nogenlunde stabile omsætning fra 2. kvartal til 3. kvartal – et fald på under en procent – kan Danske Havne glæde sig over de svage tegn på vækst, og havnenes centrale rolle i fremgangen synes at fortsætte – og ikke mindst at pakkerne under juletræet bliver store.
-hawin