Fremtidssikrede faciliteter til fiskeauktioner

Fremtidssikrede faciliteter til fiskeauktioner

Hanstholm Havn er klar med visionerne for fremtidens superfiskerihavn i samarbejde med aktører som Hanstholm Fiskeauktion og Hanstholm Fiskeriforening

Hanstholm Havn har netop taget første spadestik til en havneudvidelse, der giver havnen helt nye muligheder for at nå sin ambition om at være Europas førende på konsumfiskeri.  

State-of-the-art faciliteter til fiskeauktion, forarbejdning og håndtering af spisefisk skal etableres i Hanstholm, og der bliver tale om byggeri, som kan være med til at føre havnen ind i den næste, afgørende fase:

- Første spadestik er taget til den nye Hanstholm Havn, og det er startskuddet til, at vi nu for alvor går i kast med nogle af de andre, store projekter, som vi arbejder med.
Vi har en ambition om at etablere nye faciliteter, der spiller sammen med de øvrige forbedringer og optimeringer ifm. udvidelsen af havnen og giver os grundlaget for at tilbyde vores kunder de bedste betingelser for at drive forretning, siger direktør i Hanstholm Havn, Niels Clemensen

Konkret er der i første omgang tale om udvikling af området, hvor fiskeauktionen ligger i dag, og målet er at skabe topfaciliteter til håndtering af konsumfisk i en ubrudt kølekæde fra hav til forbruger:

- Fisk fra Hanstholm skal være kendetegnet ved den bedste kvalitet, og det varemærke eller brand arbejder vi på at opbygge. Her er de nye faciliteter en del af værdikæden, som skal være med til netop at sikre den konsekvent høje kvalitet og samtidig, at vi lever op til moderne bæredygtighedsprincipper. Det skal bl.a. ske gennem udnyttelse af fraskær og andre affaldsprodukter fra fiskeindustrien, forklarer Niels Clemensen.

Det er endnu ikke besluttet hvilken form, de nye faciliteter skal have, men det skal en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for parterne i projektet og andre nøgleaktører nu i gang med at undersøge. I processen vil der også blive indledt samarbejde med eksterne eksperter i fødevarehåndtering og byggeri.

Stor volumen og god kvalitet

Inden udgangen af 2. kvartal 2018 bliver resultaterne af undersøgelserne præsenteret, men det ligger fast, at der vil blive tale om innovative og fremtidssikrede faciliteter, som er designet til at kunne danne helt optimale rammer for håndtering af meget store mængder fisk.

- For os handler det om at være skarpest på de væsentligste konkurrenceparametre, og det betyder bl.a., at vi skal kunne håndtere en stor volumen og sikre, at vi har de bedste produkter til salg. Det kræver igen, at vi kan tiltrække et stort antal landinger og levere et kvalitetsprodukt med basis for høje afregningspriser, siger auktionsmester Jes Holm Sørensen fra Hanstholm Fiskeauktion, og fortsætter:

- Vi deler visionen om Hanstholm Havn som en central spiller i europæisk sammenhæng og går ind i dette projekt ud fra den betragtning, at det er opnåeligt inden for en kort årrække.

Han peger endvidere på mulighederne for at tiltrække international fiske- og forarbejdningsindustri som et incitament til at investere i Hanstholm Havn og bakkes op af Jan Hansen, som er formand for Hanstholm Fiskeriforening:

- Hanstholm Havn har allerede i dag en markant position på konsumfiskeriområdet, men er også i konkurrence med andre danske og internationale havne om at tiltrække landinger. Derfor er det vigtigt at tænke fremad og imødegå de krav og ønsker, som kunderne vil have til Hanstholm Havn nu og i fremtiden. Vores interesser er naturligvis bl.a. - ligesom Hanstholm Havn - lokal beskæftigelse og dansk eksport, og det er vi med til at sikre ved at levere fremtidens løsninger til håndtering af fisk, siger han.

-lipe

20/11 2017
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet