HI-messen etablerer nyt metal-fokusområdeDe nye samarbejdspartere på HI-messen. Foto: MCH/Tony Brøchner

HI-messen etablerer nyt metal-fokusområde

Gennem et samarbejde mellem Teknovation og BITVA får maskiner, produktionsudstyr værktøj mm. sit eget område, når den næste HI-messe åbner i 2027

Et nyt samarbejde mellem HI-messen og fagmediet Teknovation har blandt andet til formål at skabe et endnu stærkere mødested for metalbearbejdningsindustrien. 

Udover at fremme det faglige fællesskab er det ambitionen at sikre udstillerne ekstra synlighed blandt de besøgende, herunder beslutningstagere og produktionsansvarlige. Mødestedet bliver en del af HI-messen i 2027 og er første skridt i bestræbelserne på at udvikle dialogen i branchen.

- Sammen med MCH vil vi gerne skabe et samlingspunkt, der styrker dialogen, inspirerer til udvikling og bidrager til at fastholde den danske metalindustris position blandt de bedste i verden. Metalbranchen kan derfor på HI-messen i 2027 finde både tyngde, bredde og perspektiv samlet på ét sted, frem for at skulle vælge mellem forskellige, mindre arrangementer, konstaterer John Nyberg, chefredaktør, Teknovation.

Afgørende for vækst og innovation

Metalbearbejdningsindustriens nye mødested skabes i tæt dialog med brancheforeningen BITVA, der ser store perspektiver i tiltaget.

- Det giver rigtig god mening at samle metalindustrien i et dedikeret fokusområde på HI 2027. Når CNC-maskiner, værktøj, svejsning og produktionsudstyr samles ét sted, styrker det både synligheden, samarbejdet og forretningsmulighederne i branchen - og den tætte faglige dialog og vidensdeling er afgørende for innovation og vækst i metalindustrien, påpeger Lars Lynge, medformand for BITVA-faggruppen Industriel Bearbejdning.

Mødestedet favner på samme tid en række beslægtede teknologier inden for CNC-metalbearbejdning, spåntagning, pladebearbejdning og værktøjer.

Naturlig styrkelse af metalområdet

Også i teamet bag HI-messen er forventningerne til det nye mødested store - projektleder Sisse F. Merrild Nielsen, MCH A/S, udtaler:

- Det bliver lettere for både besøgende og udstillere at finde relevante løsninger, kompetencer og samarbejdspartnere. Vi oplever en stor efterspørgsel på specialiserede fagmiljøer på HI-messen, og derfor er det helt naturligt at styrke metalområdet i tæt samarbejde med branchens egne aktører. Ambitionen er at skabe et mødested, hvor man som besøgende får inspiration, konkrete løsninger og nye relationer med hjem.

HI Tech & Industry Scandinavia finder sted i MCH Messecenter Herning 5.-7. oktober 2027. Læs mere på hi-industri.dk.

På billedet for oven ses fra venstre: John Nyberg, chefredaktør, Teknovation, Lene Villadsen, Key Account Manager, MCH A/S, Sisse F. Merrild Nielsen, projektleder, MCH A/S, Ole Krabbe, koncerndirektør, AVN Gruppen A/S, og næstformand, BITVA, Lars Lynge, direktør, Yamazaki Mazak Danmark A/S, og Rudy Bonde, medindehaver, JR Tools ApS. De to sidstnævnte deler formandskabet for Industriel Bearbejdning i BITVA.  Foto: MCH/Tony Brøchner.

-lipe

 

 

22/5 2026
  • Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    uddannelse ›Flere end 400 unge deltog i Logistikkens Dag hos Lemvigh-Müller i Odense, hvor de fik mulighed for prøve kræfter med lager- og logistikbranchen
  • Fra stetoskop til søfragt

    Fra stetoskop til søfragt

    uddannelse ›Tidligere sygeplejerske skiftede kurs og har netop vundet prisen for bedste fagprøve inden for spedition og shipping. Samtidig er lærepladsen i Skagen hædret som Danmarks bedste inden for specialet
  • Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    uddannelse ›Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv
  •  Gule

    Gule "bøde-lapper" skruer (delvist) ned for støjhelvedet

    uddannelse ›Moderne biler tror ofte, de er bliver udsat for noget frygteligt, når motorerne på Molslinjens færger sender rystelser gennem vogndækket. Nu får sedler i vinduerne - i hvert fald nogle af - bilejerne til at slukke for alarmen
  • Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    uddannelse ›Fleksibelt arbejde med energiforbrug, tilpasning af driften og mulighed for alternative vandkilder i produktionen er nogle af emnerne når Nordens største fødevaremesse åbner tirsdag i Herning
  • Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    uddannelse ›DTU-projekt om måling af bølger og havforhold får 4,5 millioner kr. fra Villum Fondens uddeling af midler til forskning på tværs af faggrænser
  • Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    uddannelse ›Danmarksmesterskaberne i 3D er en af de mange begivenheder, Nordeuropas største messe for fødevareindustrien byder på i næste uge. Danfoss stiller op med flere lærlinge
  • DIRA skifter navn og bliver medlem af DI

    DIRA skifter navn og bliver medlem af DI

    uddannelse ›Dansk Robot Netværk bliver til Dansk Robot Forening og ruster sig til fremtiden som selvstændig medlemsforeningen under DI Produktion