Natleveringer øger effektiviteten

Hvis man fokuserer på at begrænse støjen fra motorer og fra af- og pålæsning - kan man med distribuere vare om natten. En undersøgelse fra Stockholm viser, at natdistribution generer mindst i om

Der er store økonomiske, miljømæssige og sociale fordele ved at tillade natleveringer. Det er konklusionen i en omfattende undersøgelse i Stockholm, hvor leveringer med lastbiler normalt er forbudt fra klokken 22.00 om aftenen den ene dag til næste morgen klokken 06.00.

Den omfattende undersøgelse, som har varet i to år, blev udført af Integrated Transport Research Lab på Kungliga Tekniska Högskolan (KTH) i Stockholm. Blandt deltagerne var blandt andet sen svenske lastbilproducent Scania, som bidrog til undersøgelsen med en lastbil, som kørte på biogas og var programmeret til at køre så støjsvagt som muligt. Lastbilen var udstyret med mikrofoner, der registrerede støjniveauet lige ved lastbilerne og ved de omkringliggende boliger.

- Ved at måle støjniveauet omkring lastbilen kunne vi beregne støjforstyrrelsen både på gadeniveau og i de nærliggende lejligheder, siger Ragnar Glav, der er Technical Manager i Vehicle Acoustics hos Scania.

Konklusionen på undersøgelsen er, at støjen fra lastbilerne - især fra dem med støjreducerende tiltag - giver færre forstyrrelser end støjen fra af- og pålæsningen.

En enkelt klage
- Når man skal vurdere støjpåvirkningen fra natleveringer, er det vigtigt at tage baggrundsstøjen i betragtning, udtalte Romain Rumpler fra KTH i en relateret undersøgelse.

Han konstaterede, at påvirkningen fra leveringerne var begrænset i områder med travle gader, mens påvirkningen var mere markant i stille beboelsesområder. Derfor var konklusionen, at natleveringer er uproblematiske i områder med støj, mens det vil kræve en større indsats i de stille områder. Ikke overraskende blev den eneste klage over støjen i de to år, undersøgelsen varede, registreret i et område, hvor der normalt er meget stille.

Scanias lastbil var i drift hos engrosleverandøren af fødevarer Martin & Servera, som gennemførte to natlige leveringer til ca. 30 restauranter og hoteller i centrum af Stockholm. Disse kunder ville normalt få deres leveringer i dagtimerne.

En værdifuld erfaring
Det blev konstateret, at gennemsnitshastigheden var 30-60 procent højere uden for myldretiden i forhold til leveringer i dagtimerne. Chaufførerne kunne således gennemføre flere leveringer med kortere stoptider ved hver levering. 

- Med denne øgede effektivitet ville vognmændene kunne spare en ud af fem lastbiler, konkluderer Anastasios Koutoulos, som er forsker hos KTH.

Byrådet i Stockholm vil nu se nærmere på disse konklusioner og fortsætte med at undersøge, hvilke skridt der skal tages for at forbedre mobiliteten og reducere forureningen og klimapåvirkningerne, mens effekten af den øgede støj også vil blive taget i betragtning.

- Vi har nu en vigtig erfaring, som vi kan trække på, siger Elin Skogens fra byens kontor for trafikadministration.

- Og de støjmæssige aspekter skal undersøges nærmere.

Imidlertid har byen forlænget dispensationen for de to lastbiler, der deltog i undersøgelsen, og givet dispensation til endnu en lastbil.

Scania forventer, at natlevering måske bliver tilladt, men før det kan ske, er der en række problemstillinger, der skal løses - inklusiv nye regulativer og håndhævelsen af disse.

Lantmännen Schulstad leverer nu om natten
I Danmark fik brødfabrikanten Lantmännen Schulstad kort før jul leveret den første ud af tre Scania hybridlastbiler og kan nu transportere varer i døgnets ydertimer, da den kan køre på lydsvag el-drift ved ankomst til/fra aflæsningsstedet. Deres nye Scania P 320 DB 6x2*4 hybridlastbil er opbygget med kasse fra Schmitz Cargobull og lift fra Bär. Alle dele er ligesom lastbilen blevet PIEK-certificeret, som er en hollandsk certificering, der støtter udviklingen af støjsvage distributionsmåder. Med certificeringen af både lastbil, kasse og lift ligger støjniveauet under de maksimale 71 dB(A), det kræver at køre natkørsel i byzoner. Det betyder, at Lantmännen Schulstad fremover kan planlægge kørslen til nattetimerne og dermed undgå myldretrafik og forsinkelser.

transportnyhederne.dk

6/1 2017
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport