Truckordrer i markant fremgang
Truckbranchen er ved at komme i omdrejninger oven på den økonomiske krise. Ordreindtaget på warehouse- og gaffeltruck i Danmark er i hvert fald relativt stort i forhold til resten af Europa
Danmark indtager en solid førsteplads i Europa, når det drejer sig om den procentvis største stigning i placerede ordrer hos producenterne af warehousetruck for 2011 i forhold til 2010. Det skriver Lager & Transport Logistikmagasinet De nyeste tal for industrielle truck, altså warehouse og gaffeltruck, viser, at der er ved at komme godt gang i efterspørgslen både herhjemme og i resten af Europa. Det viser de seneste tal, de såkaldte WITS-tal, for ordreindtag hos truckproducenterne. Bedst ser det ud for warehousetruck. Her er der i Danmark tale om en fremgang på 89 procent i de første ti måneder i forhold til samme periode sidste år. Til og med oktober måned er der til det danske marked placeret ordrer på 3285 warehousetruck mod 1742 enheder i de ti første måneder i 2010. For gaffeltruck er tallene lidt anderledes. Her er der frem til og med oktober blevet lagt ordrer ud på 1002 gaffeltruck mod 891 i 2010. Det svarer til en fremgang på 43 procent. Dybt at falde, højt at flyve I den danske truckbranche glæder man sig over udviklingen. Man ser den som et tegn på, at investeringslysten så småt er ved at vende tilbage hos danske virksomheder. - Når tallene viser så stor fremgang i Danmark, indikerer det selvfølgelig, at der er en optimisme og en tro på vækst. Men den store fremgang for ordreindgangen i Danmark hænger også sammen med, at vi er et af de lande, som havde den største tilbagegang under krisen. Der skal ikke meget til, før vi relativt set får en stor procentvis fremgang, siger Peter Møller, direktør i Rocla Danmark og formand for IFAG. fortsættes....Når tallene for warehousetruck er markant større end tallene for gaffeltruck, er det ifølge Peter Møller, fordi de mindre palletruck har en kortere levetid end de store warehouse - og gaffeltruck. - Rigtig mange virksomheder har stået over for løbende udskiftninger af palletruck og mindre warehousetruck. Dem har man nok kunnet holde kørende et par år, men så heller ikke meget mere. Med en levetid på godt og vel fem år skal de palletruck, man investerede i før krisen, så småt udskiftes. - I forbindelse med, at man går bedre tider i møde, er det naturligt, at man lægger fokus her og samtidig opnår de effektiviseringsgevinster, der ligger i erhvervelsen af nye truck, forklarer Peter Møller. Boom’et udebliver De større warehousetruck og gaffeltruck er det muligt at holde kørende noget længere. I takt med, at krisen også åbnede op for flere forskellige leje- og leasingordninger, åbnede markedet op for en større fleksibilitet, fordi der også kom større fokus og konkurrence på servicen. - Serviceordninger kom noget mere i vælten, da det er muligt at holde en gaffeltruck godt kørende med den rette service. Selv om vi ser, at ordreindtaget stiger støt, har der ikke været tale om det helt store kolossale behov for fornyelse af disse maskiner, forklarer Peter Møller. Som han forklarer, ud fra tallene, viser udviklingen på markedet i Danmark, at vi lige nu er på niveau med situationen, som den var i 2005 for warehousetruck. - Der er stadig et stykke vej til jubelårene i 2006 og 2007. Jeg tror egentlig ikke, at vi vil se et sådant boom, men for at cementere fremgangen kræves det, at vi tager det lange seje træk, hvilket vi egentlig er godt i gang med. Vi skal nok vænne os til, at man ikke blot går ud og investerer helt vildt, fordi man har vækst gennem længere tid. hawin@odsgard.dk - Vi kommer nok til at se nye investeringer i en kombination af service af eksisterende truck samt korttidsleje af truck, når behovet er der, forklarer Peter Møller, der forventer, at antallet af warehousetruck solgt i 2011 når op i omegnen af de 3800 enheder.